Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Tre retters menu til sclerosevennerne

10/26/2014

0 Comments

 
Der planlægges radioudsendelser til MS Kost på Radio MS :-)
Picture
Som mange af jer ved, så er jeg radiovært på RadioMS. Det er en radio som drives af frivillige, som alle har sclerose. 

Min medvært Kasper Vestergaard, som har skrevet bøgerne MS Kost og Livsstil og også Snackhæftet, og jeg besluttede for et par måneder siden, at vi ville overraske vores tre skønne sclerosebuddies. Vi inviterede derfor for et par uger siden vores venner til en udsøgt tre retters middag, som vi selv lavede. Vi havde den skønneste og sjoveste formiddag i køkkenet, hvilket jeg inderligt håber kan høres i både denne udsendelse og de næste der kommer.

Der er blevet fire udsendelser ud af vores pragtfulde formiddag i køkkenet. Den første udsendelse, hvor vi laver forretten og får en snak om motion (eller mangel på samme for mit eget vedkommende) kan lyttes til her:
listen to ‘Der kommer gæster 1’ on audioBoom
Forretten var ricerolls fra Kaspers Snackhæfte, som indeholder nemme snackretter, der ovenikøbet er sunde og meget velsmagende. Snackhæftet kan købes enten på Scleroseforeningens hjemmeside eller på Kaspers egen sideher. Ricerolls smager fantastisk, er nemme at lave og koster næsten ingenting. Ren win win :-)
Picture

OPskrift på ricerolls fra Kaspers Snackhæfte

INGREDIENSER:
1 stor gulerod
1 avocado
1/2 agurk
1/2 rødløg
8 stk rispapir
1 dl spinatblade
1 dl wasabiærter
Soja til dyp

FREMGANGSMÅDE:
Start med at skære gulerod, avocado og agurk i ca. 8 cm lange
tynde strimler. Skær rødløget i helt fine tynde skiver og vask
spinatbladene.

Fyld et stort tærtefad med kogende vand og dyp ét rispapir ad
gangen heri i ca. 5 sekunder. Læg rispapiret på en tallerken og
kom lidt af de forskellige skårne grøntsager, samt spinatblade på
den ene halvdel af rispapiret. Knus wasabiærter ud over til sidst
og rul herefter papiret sammen til en rulle.

Dette gentages, til der ikke er flere græntsager tilbage. Serveres
sammen med soja til at dyppe i.
Picture
0 Comments

Vi laver rejedeller

6/1/2014

0 Comments

 
Endelig, langt om længe og nu skal det være!!

Kasper og jeg mødtes efter aaaalt for lang tid uden fælles madlavning til Radio MS en formiddag i sidste uge og lavede rejedeller.

En skøn formiddag med madlavning og masser af snak om, hvorfor mayonnaise er ok, hvorfor styrketræning er så kedelig og hvad man med fordel kan gøre istedet. I denne udsendelse kan du også høre, hvornår Kaspers og Lisbets længe ventede snackbog udkommer.

Ærligt! Jeg havde en lille smule svært ved at forestille mig, hvordan rejedeller smager, men jeg kan på det kraftigste anbefale dig at prøve opskriften. De smager virkelig godt, er fryseegnede og super nemme og hurtige at lave.

listen to ‘Rejedeller’ on Audioboo

Rejedeller (ca. 15 stk)

Ingredienser:
300 g rejer 
1 skalotteløg (eller et lille alm. løg) 
2 æggehvider 
2 spsk mayonnaise 
1 tsk sennep 
3 spsk sesamfrø 
Lidt purløg 
salt og peber


Sådan gør du:
- Start med at tø rejerne op, hvis de kommer fra frost.

- Skær løget i store tern og kom ned i en minihakker sammen med æggehvider, mayonnaise og sennep og kør det i ca. 30 sek. i hakkeren. 

- Kom det herefter op i en skål.

 - Når rejerne er tøet op, kommes de i minihakkeren og gøres til fars. 

- Kom farsen i skålen sammen med de andre ingredienser. 

 - Hak purløg fint og kom det i skålen sammen med sesamfrø, salt og peber og rør det godt rundt. 

 - Kom lidt olie på en pande og brug en spiseske til at forme små frikadeller, som steges på panden i ca. 3-4 minutter på hver side.
Kasper og jeg ønsker jer god fornøjelse og velbekomme :-) 
0 Comments

I fiskens tegn

1/12/2014

0 Comments

 
Mellemsteartisten er vild med at fiske! Faktisk så vild, at vi i fryseren har havørreder og regnbueørreder, som er hjembragt af den stolte lystfisker...
Picture
Én ting er at fange dyret, en anden ting er at tilberede det!

Jeg ringede derfor til min gode ven og madkunstner Kasper Vestergaard, som supergerne ville lære mellemsteartisten på 12 år at lave lækre retter med både selvfanget regnbueørred og indkøbt torsk.  

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg åndede lettet op over Kaspers tilbud. Mine kulinariske fortræffeligheder udi tilberedningen af fiskeretter begrænser sig nemlig til at kunne købe fiskefars til fiskefrikadeller og åbne en dåse med makrel eller tun ;-)

Mellemsteartisten, Kasper og jeg arrangerede derfor en "date" i Føtex, hvor vi i fællesskab skulle proviantere til den store "Spise fisk" dag, som vi havde inviteret resten af Cirkus Holmboe til at være smagsdommere på.
Picture
Picture
Vi fik handlet og vel hjemme i Cirkus Holmboe med alle ingredienser indkøbt, kunne mellemsteartisten fremvise den flotteste regnbueørred, som Kasper og han straks gik i gang med at tilberede. Der blev hakket, skåret, hygget, snakket, grinet og lært nogle madtricks af Kasper. Faktisk var der så meget gang i fiske-køkkenet og med så stor succes, at Kasper også fik lært mellemsteartisten at lave fiskefingre ala Kasper. 
Picture
Picture
Mens Kasper og mellemsteartisten styrede køkkenknivene og fiskene, så styrede jeg mikrofonen. Det er der blevet en radioundsendelse ud af, som i kan lyttes til på Radio MS ved at trykke på playknappen.
listen to ‘I fiskens tegn’ on Audioboo
Jeg synes selv, i al ubeskedenhed, at det er blevet til en rigtig skøn udsendelse, som emmer af både hygge, inspiration og  god karma. Dagen var beviset på, at det hele ikke behøver at gå i fisk, fordi der er flere kokke i køkkenet, og at det faktisk ikke er så svært at lave retter med fisk. 

Nedenfor finder du Kaspers nemme og lækre opskrifter på fiskeretterne, som blevet lavet i udsendelsen. 

Regnbueørred

Ingredienser:
En regnbueørred
En økologisk cirtron
Friske krydderurter f.eks. basilikum eller persille, salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 180º

- Rens og skyl ørreden godt. 

- Skær citroner i skiver og læg ind i ørreden. Tag hele stilke af krydderurter og nulr dem i hænderne og læg dem derefter ind i ørreden også. Drys fisken godt med rigeligt salt og peber.

- Læg fisken i et ovnfast fad og kom den i ovnen i ca. 15-20 minutter alt efter fiskens størrelse.

- Tag fisken ud af ovnen og lad den hvile et par minutter, inden du sætter tænderne i den. Velbekomme!
Picture

Fiskefingre a la Kasper

Ingredienser:
To torske-fileter
To æggehvider
En håndfuld hasselnødder
En håndfuld mandler
To spsk sesamfrø
En tsk salt og friskkværnet peber
To spsk olivenolie.

SÅDAN GØR DU:

- Skær torskefileterne ud på langs, så de bliver til "fiskefingre".

- Slå æggene ud i en lille skål, men husk at dele æggehviderne fra blommen. 
     Pisk æggehviderne let med en gaffel.

- Blend mandler og hasselnødder i en blender, så de bliver til mel og bland det sammen med sesamfrø, salt og friskkværnet peber. Hæld blandingen ud på en flad tallerken.

- Dyp nu fiskefingerne, først i æggehviderne og derefter i nøddeblandingen og læg dem forsigtigt på en varm pande med olivenolie og lad dem stege i ca. 4 minutter på hver side.

- Når nødderne har taget farve og fisken af stegt tages de af pande og spises med det samme. Velbekomme!
Picture
Det var den skønneste dag i køkkenet med de to skønne gutter, og jeg glæder mig allerede til at lave mere mad med hr. Vestergaard, som jo har skrevet bogen MS kost & livsstil. En fantastisk inspirerende og flot bog, som kan købes via Scleroseforeningens hjemmeside. Hvis du køber den, så er du med til at støtte forskning i sclerose, og det er da ikke så ringe endda :-)
Picture
0 Comments

kasper og jeg havde delledag!

11/3/2013

2 Comments

 
Picture
Endnu en dejlig dag med Kasper Vestergaard i hans lille køkken:-) Kasper havde bedt mig om at hive nogle rødbeder op af min køkkenkasse, for jeg skulle lære at lave røde quinoa deller. Jeg var spændt, meget spændt, for det lød saftsuseme godt nok sundt...

Hold da op, hvor blev jeg positiv overrasket! Dellerne var supernemme at lave, smagte vidunderligt (virkelig!), og så havde vi det bare så hyggeligt.

Efter madlavningen tog jeg hjem med en god fornemmelse i maven, og Kasper blev i køkkenet og ryddede op efter mig ;-)

Vores dag med delle-lavningen er blevet til en radioudsendelse i RadioMS. Jeg synes selv i al ubeskedenhed, at det er blevet til en rigtig god udsendelse. 
listen to ‘Vi vil ha' deller!’ on Audioboo
RØDE QUINOA DELLER

Ingredienser: 
1 dl quinoa (3 dl kogt) (kan købes i de fleste dagligvarebutikker)
1 rødbede 
1 lille løg 
1 fed hvidløg 
1 dl grahamsmel 
1 tsk. karry 
1 tsk. salt 
1 æggehvide 
Olivenolie til stegning

Sådan gør du: Skyld quinoaen i koldt vand. Kog den i vandet i 10 minutter under låg. Sluk for varmen, tilsæt salt og lad den trække under låg i 10 minutter.

Skræl rødbeden og pil løget. Riv begge dele groft.

Kom presset hvidløg, grahamsmel, karry og salt i en skål sammen med den revne rødbede. Vend den kogte quinoa i æggehviden og lad så farsen hvile lidt, mens du laver tilbehøret.

Læg 1 spsk. fars med top pr. dunse på en varm pande med olie og flad dem ud, så dunserne bliver ca 1 ½ cm høje. Steg dem på middelvarme i ca 4 minutter på hver side.

God fornøjelse og velbekomme :-)
Det er en NEM opskrift og så smager det HELT vildt godt - faktisk overraskende godt!!
2 Comments

DET kan Sclerosehospitalerne! og mere til...

10/19/2013

2 Comments

 
Her er den så! Radioudsendelsen i Radio MS med Brita Løvendahl, direktør for Sclerosehospitalerne.

Jeg er sikker på, at mange vil få svar på nogle af de spørgsmål, som de sidste uger med "Astrid Krag feberen" har foranlediget.

Tryk på pilen for at lytte :-)
listen to ‘Ekstraudsendelse: Hvad kan sclerosehospitalerne?’ on Audioboo
Jeg er stadig fast besluttet på at mødes med Astrid Krag til en snak om rehabilitering, behandling og ikke mindst hvad sclerosehospitalerne kan ctr. kommunerne/regionerne. Faktisk føler jeg mig i dag endnu mere sikker på, at det kan lade sig gøre...

Jeg modtog nemlig i går en mail fra Brita Løvendahl, hvor hun vedlægger et brev, som hun og Mette Bryde Lind (direktør for Scleroseforeningen) i fællesskab har sendt til Astrid Krag. 

Ved at trykke på "download file" kan du læse brevet til Astrid Krag.
brev_til_astrid_krag_oktober_2013_2.pdf
File Size: 193 kb
File Type: pdf
Download File

Tænk sig... vi har en direktør for Scleroseforeningen og en direktør for Sclerosehospitalerne, som sætter sig sammen og inviterer vores Sundhedsminister til et besøg på et af de to Sclerosehospitaler. 

Stor respekt for det. Jeg har en god fornemmelse i maven i dag, for jeg kan mærke, at vi alle står sammen om at ville give Sundhedsminister Astrid Krag de bedste forudsætninger for at kunne udtale sig på et korrekt grundlag.

Hun kan da efterhånden ikke andet end glæde sig, hende Astrid, vel?
Picture
2 Comments

Lækre kanelsnegle

10/6/2013

2 Comments

 
Kasper inviterede mig for ca 14 dage siden hjem til sig. Han ville nemlig lære mig at bage kanelsnegle fra en opskrift i hans bog MS Kost & Livsstil.

Vi hyggede, grinede og spildte både æblesaft på gulvet og mel udover hele bordet. 

Bagedagen i Kaspers lille hyggelige køkken bød både på en snak om æbler, Kaspers elskede køkkenmaskine,kaffepulvers berettigelse på kanelsnegle og ikke mindst til en snak om, hvorfor netop denne opskrift på kanelsnegle er supergode for os med sclerose.
Picture
Behøver jeg at sige, at de smagte himmelsk, og at jeg fik dem alle med hjem til mit cirkus?

Tusind tak søde Kasper for en skøn dag, dejlige kanelsnegle og invitationen til snart at komme og lave sclerosevenlig mad hos dig igen. Jeg glæder mig allerede..

Nåh jo... VIGTIGT! Vores "kanelsnegle bagedag" har vi lavet til en udsendelse på Radio MS. Tryk på playknappen og lyt :-)
listen to ‘Kanelsnegle i en fart’ on Audioboo
Picture
Til ca 16 stk
Dej
 2 dl mælk/sojamælk
50 g gær
3 æggehvider
2 tsk. rørsukker
300 g fint speltmel
200 g grahamsmel
1 tsk. salt

Fyld
3 store syrlige æbler
3 spsk. rørsukker
1 spsk. kanel 1
 spsk. vaniljepulver

Fremgangsmåde:
- Opvarm mælken og opløs gæren her i. I en anden skål piskes æggehvider og rørsukker sammen og mælken tilsættes.

- Alt mel og salt blandes og tilsættes lidt efter lidt i mælkeblandingen. Ælt dejen godt sammen og lad den hæve i 20 minutter.

- Imens dejen hæver laves fyldet. Riv æblerne med skrællen på og bland det sammen med rørsukker, kanel og vaniljepulver. Hak mandlerne fint.

- Ælt dejen igen og rul den ud på bordet. Fordel fyldet på 2/3 af dejen og rul dejen sammen til en lang pølse. Skær dejen i ca 2cm brede skiver og læg sneglene på en bradepande med bagepapir. Drys sneglene med de hakkede mandler og lidt rørsukker.

- Bag sneglene nederst i ovnen ved 200º i ca 15 minutter alt efter størrelse.

Picture
Du kan finde inspiration og andre lækre opskrifter ved at gå ind på facebooksiden MS Kost & Livsstil.
2 Comments

Jordskokkesuppe :-) 

9/15/2013

0 Comments

 
For et stykke tid siden pakkede jeg en pose med jordskokker og purløg fra min have, og tog hjem til min gode ven Kasper, som er manden bag opskriftsbogen "MS Kost & Livsstil".

Kasper og jeg lavede lærte mig den formiddag at lave jordskokkesuppe, og det er der faktisk blevet en radioudsendelse ud af i Radio MS. 

Hvis du klikker på "Lyt til Radio MS" ude i venstre side, kan du høre udsendelsen :-)
Du kan også gå ind på Kaspers facegruppeside MS Kost & Livsstil, hvor du kan finde mange andre lækre opskrifter og madtips.

lækker jordskokkesuppe :-)

Picture
650 g jordskokker 
1 løg 
1 hvidløg 
8 dl vand 
2 spsk. rapsolie 
1 stk boullionterning 
1 dl mælk/sojafløde
 Lidt muskatnød, salt og friskkværnet peber

- Skræl jordskokkerne og pil løg og hvidløg. - Skær jordskokker, løg og hvidløg i grove tern og svits det hele i en gryde med rapsolien. - Tilsæt vand og boullion. Rør rundt og lad suppen simre under låg i 20 minutter. - Blend suppen med en stavblender og tilsæt mælk/sojafløde og revet muskatnød. - Kog suppen op inden servering og smag til med salt og peber.

Prøv opskriften, suppen smager fantastisk!
God appetit :-)
0 Comments

Radio MS, "Kasper kogebog" og müslibarer

8/11/2013

0 Comments

 
For en måneds tid siden tog jeg hjem til min gode ven Kasper Vestergaard med min Iphone, en mikrofon og ikke mindst ret mange sommerfugle i maven. Den aften havde jeg nemlig debut som "ene og alene" vært på Radio MS.
Picture
Kasper er manden bag bogen MS Kost & Livsstil. Aftalen var, at jeg skulle interviewe Kasper om, hvem han er, hvordan han tackler sin diagnose MS og ikke mindst, hvorfor han og kæresten valgte at lave en kost og livsstilsbog for sclerosepatienter. Som en bonus skulle Kasper og jeg også under udsendelsen lave müslibarer fra hans bog MS Kost og Livsstil.

Jeg havde naturligvis forberedt mig grundigt inden besøget, og trøstede mig med, da jeg bankede på Kaspers hoveddør, at vi jo ikke sender live (endnu) fra Radio MS. Sommerfuglene fløj ud af bagdøren, idet vi gik i gang med at optage udsendelsen. Hold da op, vi havde en skøn aften med grin, indsigt, eftertænksomhed, forståelse og altsammen til duften af de skønneste müslibarer i ovnen.
Klik på bogen for at købe den.
Picture
Download opskrift på müslibar.
Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at bruge 1/2 time i Kaspers selskab på Radio MS. Tryk på Playknappen nedenfor for at høre udsendelsen.
listen to ‘MS Kost og Livsstil’ on Audioboo
Skulle du have lyst til at høre andre udsendelser om sclerose, så er du altid velkommen til at besøge hjemmesiden Radio MS. 
0 Comments

Generalen kaldte til samling i Radio MS!

6/1/2013

2 Comments

 
Picture
Med andre ord var der i onsdags generalforsamling i Radio MS, og DET hverken ville eller turde jeg at takke nej til. 

I de seneste fire måneder har jeg (mindst) to gange om ugen skiftevis snakket, diskuteret, grinet, rullet med øjnene og lyttet (jo Anders og Rix... jeg HAR lyttet  :-) til Anders, som er min medvært og Rix som er generalen/chefen for Radio MS. 
Det er ingen hemmelighed, at der både er fordele og ulemper ved at lave radio, når man sidder i hver sin ende af landet...Lad mig kort nævne et par af hver:

Fordel: Man er usynlig... ingen kan se, om jeg ruller med øjnene, piller næse eller sidder i nattøj! 
Ulempe: Man kan ikke vide om ens medvært gør ovenstående! OG man kan ikke slutte en optagelse af med at drikke en kold øl sammen, mens man nyder det veloverståede arbejde..., men kolde øl kan jeg da gudskelov godt finde ud af at drikke selv ;-), så fordelene vejer klart tungest!

Nåh...onsdag morgen steg jeg så på toget sammen med min pragtfulde veninde. Vi havde pakket hver vores rygsæk med madpakke, pyntetrusser, tandbørste og... ja ikke andet, for vores eneste mission for Københavnerturen var at deltage i generalforsamlingen i Radio MS. 

Og det var så fantastisk at se dem alle!!

Picture
 Jeg er så vild med at være en del af Radio MS og glad for at få bekræftet, at selvom vi alle kæmper med hver vores "sclerose-bøvl", så formår vi at løfte i fælles flok. Som general Rix siger, "vi er sgu syge mennesker, der laver syg radio"! Og vi gør det godt! Vi gør det faktisk SYGT godt, for lyttertallet stiger og stiger, og folk ytrer, at de er glade for og tilfredse med at lytte til udsendelserne. Lige nu er lyttertallet faktisk på ca. 6000 unikke lyttere pr. måned, og det er for opadgående!

Ja ja ja... det varer nok lidt, før vi rammer lyttertallene for Mads og Monopolet, men Radio MS har også kun (indtil videre) 85 betalende lyttere lige nu. Lad derfor dette være min opfordring og bøn til dig om at bruge, hvad der svarer til en flad 10'er om måneden for at blive medlem... Flere medlemmer i RadioMS vil åbne op for flere muligheder såsom flere udsendelser, bedre udsendelser og betyde, at der kan tænkes større tanker til fordel for lytterne - for det er jo lytterne, vi laver radio for :-)
Picture
Tryk på billedet, så har du mulighed for at støtte Radio MS. Du kan gøre en stor forskel, ved at melde dig ind :-)


På generalforsamlingen var der enighed om, at vi er på rette spor, når vi kan konstatere, at lyttertallet stiger, ingen af studieværterne kommer op at slås og at der er emner nok at tage fat på i fremtidige udsendelser :-) Det var en forrygende aften startende med pizza og grin til studieværterne, som mødtes en time før de andre fremmødte. Der var på generalforsamlingen en god stemning med en følelse af ejerskabsfornemmelse og samhørighed. Vi diskuterede, argumenterede og var alle var blevet klogere, da vi kl. 22 sagde godnat og på gensyn om et år :-) Jeg glæder mig allerede!
2 Comments

Radio MS - en lille radio, der gør en stor forskel!

5/23/2013

0 Comments

 
Picture
For ca. 4 måneder blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at være medvært på Radio MS. Jeg sagde straks ja, for jeg har siden radiostationens "fødsel" i januar 2012, været fast lytter til de mange informative udsendelser, som er blevet sendt.
På radio MS's hjemmeside står: 

Radio MS er en lille netradio lavet af mennesker med sclerose.Her kan du høre stort og småt om sygdommen Multipel Sclerose, dens mulige konsekvenser og hvordan livet kan forme sig forskelligt for os, der lever med MS.

Rix Untidt, som har startede det hele, og også ham der er "überchefen", er en ildsjæl, en fighter og tilmed en klog mand, som VIL noget med den her radiostation. Det smitter, og efterhånden er vi blevet mange studieværter, både nye og gamle, som tilsammen ved en hel masse, men som har hver sit "ekspert" område og interessefelt. 

Jeg er så glad og stolt over at være med til at lave radio som gør en forskel for andre scleroseramte, deres pårørende og andre som har sygdommen sclerose som en del af deres virkelighed. 

Det er svært at lave radio, rigtig svært....for jeg må ikke bande, holde for lange pauser, jeg skal lade min medvært Anders komme til orde, og så må jeg IKKE gentage mig selv, indtil jeg får ret eller liiige hente en kop kaffe;-) Dette betyder, at jeg sveder som en hest, når hver udsendelse "er i kassen", har blussende kinder og er kognitivt slået HELT ud :-) Men det er ligemeget, for jeg har varmt vand i bruseren, ser bedre ud med en sund kulør og kan jo bare tage en lur...

Jeg har endnu ikke mødt nogle af de andre værter i virkelighedens verden, for vi optager vores udsendelser på skype, MEN den 29. maj drager min veninde og jeg til Valby, for vi VIL med til generalforsamling i Radio MS! Jeg glæder mig som et lille barn til at se de andre studieværter og forhåbentlig mange andre, som vil møde op og støtte denne radio, som bliver drevet af frivillige med et ønske om at gøre en forskel!

Tryk på ikonet nedenfor, og lyt til den sidste udsendelse i Cirkus, som min medvært Anders Hjort og mit program hedder. Det handler denne gang om tabte drømme.

Picture
Gør dig selv den tjeneste at klikke ind på www.radioms.dk og lyt til nogle af de mange udsendelser - du vil ikke blive snydt :-) De enkelte udsendelser varer ca. en halv time, hvilket jo svarer til aftenturen med hunden, opvasken efter aftensmaden eller den tid du bruger på at lægge to maskiner tøj sammen ;-) 


God fornøjelse :-)
0 Comments
<<Previous

    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.