Så får ord som arbejdsfællesskab, overblik og tid pludselig en ny vægtning:-) Arbejdsfællesskab er et naturligt og højt værdsat element i Cirkus Holmboes liv. For at der bliver TID og plads til andet end blot hverdag med små irriterende hop på stedet og kedelige jongleringer, er vi i Cirkus Holmboe NØDT til at strukturere, sætte i system og have klare aftaler om, hvem der gør hvad! Det betyder, at især i situationer, hvor eksempelvis en artist lægger sig syg, kan mærkes, at arbejdsfællesskabet har sin klare berettigelse. Billetsælgeren Peter og jeg har fået lavet et arbejdsfællesskab, som giver mig en ro, når hverdagen kommer masende med uforudsete ting. Min hverdag fungerer rigtig godt med alt hvad den indeholder, men jeg kan meget nemt blive hylet ud af den og mærke en hammer i hovedet, hvis vores struktur og planlægning ændres pludseligt. Det kan virke banalt og simpelt, men i disse situationer har jeg brug for en kalender, et ur, klare aftaler og allervigtigst et stort knus og et kys i panden, når jeg i forvirringen har rørt en dej til uden gær eller puttet det beskidte tøj i tørretumbleren :-)
Før mit ophold på Ry Sclerosehospital havde jeg et helt fast reaktionsmønster, når en artisterne blev syg eller andet uvelkomment stødte ind i vores hverdag. Dette reaktionsmønster beskrives bedst således:
Udfordring:
Barn får feber!
Handleplan:
Plan A: Cirkusdirektøren bliver hjemme med sygt barn og insisterer på at handle, hente børn, slå græs, støvsuge og råhygge med patienten samtidig! Billetsælgeren Peter kan blot se måbende til efter gentagne gange at have forsøgt at tale direktøren til fornuft og prøve at uddelegere... Billetsælgeren resignerer (klogt nok!) og tager på arbejde.
Plan B: Cirkusdirektøren bliver hjemme med sygt barn og insisterer på at handle, hente børn, slå græs, støvsuge og råhygge med patienten samtidig! Billetsælgeren Peter kan blot se måbende til efter gentagne gange at have forsøgt at tale direktøren til fornuft og prøve at uddelegere... Billetsælgeren resignerer (klogt nok!) og tager på arbejde.
Plan C: Ikke nødvendig, for direktøren bestemmer slagets gang, og ved hvad der fungerer bedst (for alle)!!!
Resultat:
Cirkusdirektøren føler sig fuldstændig uundværlig, farer rundt og bliver kun halvt færdig med de planlagte ting. Patienten får ikke råhygget med sin mor, der til gengæld når at få støvsuget og sukket over al den tid hun mangler! Resten af Cirkus Holmboe oplever ved aftensmaden en direktør, der er klar til at knalde hovedet ned i tallerkenen af træthed og fløelsen af utilstrækkelighed.
Ny plan:
Cirkusdirektøren har efter maaaange år erkendt (med hjælp fra Peter og et ophold i Ry), at det giver Så meget mere overskud og TID til det vigtige, når tingene bliver uddelegeret, udsat eller helt sprunget over! Åååh hvilken fantastisk følelse. I dag har jeg "fået lov til" at blive hjemme med den syge artist. Der bliver hygget, spillet, mens nullermændene kilder os om tæerne. Peter har faktisk lige ringet og sagt at han handler og laver mad, hvis jeg tager tjansen med fodboldtræning og hygge med artisten! Life´s good :-)
Rådet herfra til alle i de små hjem må være: lav aftaler om hvem der gør hvad. Husk at ingen er uundværlig, så reeeeelax og stol på, at the show goes on no matter what. Det kan godt være, at det den pågældende dag bliver en forestilling med en del små irriterende hop på stedet, men det er altså muligt at få flettet hoppene ind i et spektakulært ekstranummer - og det er jo ofte ekstranumrene man husker bedst ik'?