JEG ELSKER VENINDER!!! og derfor havde jeg bedt tre af dem komme herhjem og hygge i dag. Dette resulterede i en helt fantastisk eftermiddag i selskab med de dejligste tre veninder, som igen og igen beriger mit liv med grin, alvor, tåbelige spørgsmål og endnu mere tåbelige svar;-) Lige præcis sådan som bedste veninder kan og gør!
Snakken gik og vi fik på sædvanlig vis drøfter de vigtige og meget relevante emner som optager os:
Lige nu er klokken 16.30 og stilheden er massiv. Ingen artister er hjemme, veninderne er gået, Peter arbejder og jeg sidder i min sofa udstyret med min Mac, tænppe, tinnitus og pukka-te:-) Jeg har stadig ikke fået svar på alle de spørgsmål som blev stillet i eftermiddags. Specielt ét spørgsmål fra veninderne runger i mit hoved. Det er et stort, besnærende, omsiggribende og egentlig også relevant spørgsmål!
"Du skal da skrive en bog om dine oplevelser og dit liv som sclerosepatient, så andre kan læse, at det ikke er jordens undergang...Hvorfor gør du ikke det?" Hmmm... jeg har jo egentlig rigtig meget lyst til at gøre det, specielt på de dage, hvor solen skinner og kræfterne er intakte, men men men ved ikke om modet er der, læserne er der, indholdet er der, kræfterne er der. Vil det mon overhovedet gøre en forskel for andre at læse min historie, mine tips og tanker, for det er jo MIN virkelighed og ikke andre sclerosepatienters virkelighed!
Snakken gik og vi fik på sædvanlig vis drøfter de vigtige og meget relevante emner som optager os:
- Er prisen for at sende børn på privatskole rimelig?
- Er hæmorider et opreklameret fænomen?
- Hvilken ende af en børnepanodil stikpille skal først ind? den spidse eller den flade (stor diskussion!!!)?
- Er der sund fornuft i at anskaffe sig kaniner, blot fordi børnene virkelig ønsker det?
- Har vi virkelig brug for alle de sko vi køber? (ingen diskussion, da dette blev betragtet som et retorisk spørgsmål)
Lige nu er klokken 16.30 og stilheden er massiv. Ingen artister er hjemme, veninderne er gået, Peter arbejder og jeg sidder i min sofa udstyret med min Mac, tænppe, tinnitus og pukka-te:-) Jeg har stadig ikke fået svar på alle de spørgsmål som blev stillet i eftermiddags. Specielt ét spørgsmål fra veninderne runger i mit hoved. Det er et stort, besnærende, omsiggribende og egentlig også relevant spørgsmål!
"Du skal da skrive en bog om dine oplevelser og dit liv som sclerosepatient, så andre kan læse, at det ikke er jordens undergang...Hvorfor gør du ikke det?" Hmmm... jeg har jo egentlig rigtig meget lyst til at gøre det, specielt på de dage, hvor solen skinner og kræfterne er intakte, men men men ved ikke om modet er der, læserne er der, indholdet er der, kræfterne er der. Vil det mon overhovedet gøre en forskel for andre at læse min historie, mine tips og tanker, for det er jo MIN virkelighed og ikke andre sclerosepatienters virkelighed!
RSS Feed
