Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Feber, arbejdsfællesskab og tid!

10/31/2012

1 Comment

 
Picture
Panodil, termometer, middagssøvn, halsbetændelse og fjernsyn er de sidste to dage blevet faste ingredienser i Cirkus Holmboes repertoire. Yngste-artisten har indstillet træningen for en stund til fordel for et ophold i sofaen med halsbetændelse, dyne og fjernbetjening. Dette koncept lyder isoleret set meget enkelt og til dels hyggeligt... Men når cirkusdirektøren og Billetsælgeren samtidig skal have logistikken omkring de øvrige forestillinger til at gå op i en højere enhed, bliver det "spændende"! 

Så får ord som arbejdsfællesskab, overblik og tid pludselig en ny vægtning:-) Arbejdsfællesskab er et naturligt og højt værdsat element i Cirkus Holmboes liv. For at der bliver TID og plads til andet end blot hverdag med små irriterende hop på stedet og kedelige jongleringer, er vi i Cirkus Holmboe NØDT til at strukturere, sætte i system og have klare aftaler om, hvem der gør hvad! Det betyder, at især i situationer, hvor eksempelvis en artist lægger sig syg, kan mærkes, at arbejdsfællesskabet har sin klare berettigelse. Billetsælgeren Peter og jeg har fået lavet et arbejdsfællesskab, som giver mig en ro, når hverdagen kommer masende med uforudsete ting. Min hverdag fungerer rigtig godt med alt hvad den indeholder, men jeg kan meget nemt blive hylet ud af den og mærke en hammer i hovedet, hvis vores struktur og planlægning ændres pludseligt. Det kan virke banalt og simpelt, men i disse situationer har jeg brug for en kalender, et ur, klare aftaler og allervigtigst et stort knus og et kys i panden, når jeg i forvirringen har rørt en dej til uden gær eller puttet det beskidte tøj i tørretumbleren :-) 

Før mit ophold på Ry Sclerosehospital havde jeg et helt fast reaktionsmønster, når en artisterne blev syg eller andet uvelkomment stødte ind i vores hverdag. Dette reaktionsmønster beskrives bedst således:

Udfordring: 
Barn får feber!

Handleplan:
Plan A: Cirkusdirektøren bliver hjemme med sygt barn og insisterer på at handle, hente børn, slå græs, støvsuge og råhygge med patienten samtidig! Billetsælgeren Peter kan blot se måbende til efter gentagne gange at have forsøgt at tale direktøren til fornuft og prøve at uddelegere... Billetsælgeren resignerer (klogt nok!) og tager på arbejde.

Plan B:  Cirkusdirektøren bliver hjemme med sygt barn og insisterer på at handle, hente børn, slå græs, støvsuge og råhygge med patienten samtidig! Billetsælgeren Peter kan blot se måbende til efter gentagne gange at have forsøgt at tale direktøren til fornuft og prøve at uddelegere... Billetsælgeren resignerer (klogt nok!) og tager på arbejde.

Plan C: Ikke nødvendig, for direktøren bestemmer slagets gang, og ved hvad der fungerer bedst (for alle)!!!

Resultat:
Cirkusdirektøren føler sig fuldstændig uundværlig, farer rundt og bliver kun halvt færdig med de planlagte ting. Patienten får ikke råhygget med sin mor, der til gengæld når at få støvsuget og sukket over al den tid hun mangler! Resten af Cirkus Holmboe oplever ved aftensmaden en direktør, der er klar til at knalde hovedet ned i tallerkenen af træthed og fløelsen af utilstrækkelighed.

Ny plan:
Cirkusdirektøren har efter maaaange år erkendt (med hjælp fra Peter og et ophold i Ry), at det giver Så meget mere overskud og TID til det vigtige, når tingene bliver uddelegeret, udsat eller helt sprunget over! Åååh hvilken fantastisk følelse. I dag har jeg "fået lov til" at blive hjemme med den syge artist. Der bliver hygget, spillet, mens nullermændene kilder os om tæerne. Peter har faktisk lige ringet og sagt at han handler og laver mad, hvis jeg tager tjansen med fodboldtræning og hygge med artisten! Life´s good :-)

Rådet herfra til alle i de små hjem må være: lav aftaler om hvem der gør hvad. Husk at ingen er uundværlig, så reeeeelax og stol på, at the show goes on no matter what. Det kan godt være, at det den pågældende dag bliver  en forestilling med en del små irriterende hop på stedet, men det er altså muligt at få flettet hoppene ind i et spektakulært ekstranummer - og det er jo ofte ekstranumrene man husker bedst ik'?


1 Comment
Mette
11/2/2012 04:50:13 am

Håber at bette-manden snart bliver frisk igen:-)

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.