Post på en regnvejrsonsdag!

Billetsælgeren er en "overrasker", og så har han en hot linje til Kina. Derfor kunne jeg i går, godt gemt mellem ugeaviser og rudekuverter, finde en fin lille kuvert fra Kinas land!

"We can do it" Iphonecoveret var lige, hvad jeg trængte til på denne regnvejrsonsdag med tandlægebesøg, "kommune-kontakt" og mekanikerbesøg. 

Jeg elsker coveret og bilder mig ind, at min indre powerkvinde vokser med dette cover tæt ved øret, hvorfor jeg da også fik overstået to "must do" opkald med succes i dag... Yeah We can do it, God damn it ;-)

Knorrs Risret, snobrød, toast med  ost, skinke og tomat er absolut nogle af mine spidskompetencer udi madlavningskunstens fagre verden! Sagt med andre ord, så er jeg ikke knivskarp i et køkken, og det er derfor også billetsælgeren,  som er kokken herhjemme og mig som dækker bordet (naturligvis med servietter und alles)

Billetsælgerens første kommentar var da derfor også "Dén skal jeg lige ha' en gang til..." , da jeg fortalte ham, at jeg havde fået fornøjelsen af at skulle anmelde bogen "MS kost og livsstil" her på min blog. Hans næste kommentar, da han havde sundet sig lidt og havde tørret øjnene for latter-tårer var, "sødeste skat...DEN havde jeg ikke lige set komme!"

Men DEN kom med posten, altså bogen "MS Kost & Livsstil" tilsendt fra Scleroseforeningen for en uge siden!
Denne fantastiske bog er skrevet af et ungt par. Kasper, som fik diagnosticeret sclerose som 19 årig, og hans kæreste Lisbeth har i fællesskab begået en opskriftsbog indeholdende 80 opskrifter med smukke, appetitlige og indbydende illustrationer. Bogen giver mig lyst til at afprøve alle retterne, men mest af alt indgyder den mig håb og tro på, "at det nok skal gå", hvis jeg evner "at tage hånd om mit liv". Dette er nemlig hvad Kasper og Lisbet gør, de tager hånd om deres liv, som Lisbet så fint får det formuleret i bogen!

Det HELT fantastiske er for mig, at dette ikke er en opskriftsbog henvendt til syge mennesker, der kræver specialkost,  men er for ALLE, som vil leve sundt, velsmagende og nemt. Alle ingredienser kan købes i "den lokale", og opskrifterne er så enkle, at jeg har haft samtlige artister i gang med gryderne herhjemme (billetsælgeren var forment adgang i køkkenet, men agerede smagsdommer!)

Opskrifterne som artisterne og jeg har nået at jonglere med indtil nu, er:

MS Kost & Livsstil kan købes via Scleroseforeningen på www.scleroseforeningen.dk

Min søde veninde Ib, har på sin hjemmeside www.ibbyheart.com ligeledes anmeldt bogen, dog uden artister i køkkenet ;-) Læs hendes anmeldelse her! Så kan I se at jeg ikke lyver ;-)

Køb den for din sundheds skyld eller blot fordi du kan lide inspiration til nemme hverdagsretter, salater, desserter, bagværk og drikke. Nyd bogens billeder og mærk håbet fra de to unge mennesker, som turde at føre en drøm ud i livet og dele med os andre. Jeg kan nu også kan lave andet end knorrs risret og toast med tomat, skinke og ost ;-)

Bon appetite herfra - og husk når JEG kan gøre det, så kan ALLE gøre det .... seriøst!

Hvor fantastisk er det lige. Jeg tog en beslutning for en måneds tid siden om at tage med billetsælgeren til Roskilde, da han i den forgangne weekend skulle læse master på RUC. JEG har IKKE læst i denne weekend, men derimod brugt tiden på at besøge nogle mennesker, som jeg kender fra et scleroseforum på Facebook. 
Jeg har i dette forum fået kontakt til nogle mennesker, som forunderlig vis er kommet ind under huden på mig, og som jeg har glædet mig til at møde "engang"

Denne weekend har været den mest fantastiske, livsbekræftende, intense og positive oplevelse! Jeg er så taknemmelig for at "københavnerne" havde lyst og overskud til at bruge tid på mig. Tak for grin, kaffe, dybe snakke, gaver, knus og kram. Efter at have gjort hvad der stod i min magt for at undgå et fællesskab med andre scleroseramte i ca. 16 år, har jeg i denne weekend taget røven på mig selv...

Det er ganske vist ret grænseoverskridende at tage til den anden ende af landet for at "undersøge", om personerne bag de mange ord på FB stemmer overens med personerne i virkeligheden. Det gjorde de for mit vedkommende, så jeg er klar til at tage en besøgsrunde til SNART!!! 

Jeg elsker IKKE min sygdom, men jeg elsker at der i en "klub", jeg ikke frivilligt er medlem af, findes folk som jeg kan identificere mig med, føle mig connected til og har SÅ meget til fælles med UDOVER "klubbetingelsen" :-)

At det så ovenikøbet har været en weekend på hotel med lækker morgenmad, aftener alene med billetsælgeren, ingen madpakker eller artister som laver uforudsete kunster, DET er en win win!

Min kusine Lise og jeg var penneveninder en stor del af vores barndom. "Penneveninder" - fantastisk ord, som emmer af blyant, blyantspidser, viskelædersmulder, valg af smukt brevpapir og store overvejelser om, hvad der skal sendes af ord til den anden ende af landet med "frimærkepost" :-)
Jeg fandt forleden et brev, som jeg modtog fra hende i 1980. Jeg har spurgt hende om lov, og fik et "ja" til at "publicere" det her på min blog. Grunden til at jeg vil dele det med Jer og også den korrespondence vi havde omkring brevets indhold efterfølgende på facebook er at ... ja læs selv og overvej spørgsmålet der stilles :-) Så enkelt kan det nemlig gøres.. Ingen indpakning og lange sætninger, før bomben sprænges: Tror du på Gud - in your face!!

- og her følger så vores korrespondence på Facebook:


Charlotte Edlefsen Holmboe
Søde kusine, er ved at rydde op i mine gemmer. Jeg har siddet 1/2 time nu og smilet for mig selv, for jeg fandt det her brev fra dig min kære! Jaaah... og nu sidder jeg så også og er tvunget til at overveje om jeg tror på Gud!

Gør du? 

Der er nu noget ved "rigtige" breve ik? at stille pørgsmålet "tror du på Gud?" rammer lidt dybere end på en SMS eller en PB på FB ik?

Love you 
Knus fra kusinen

Lise Edlefsen
Lotte min skønne kusine!
Jeg kan godt forstå dine smil, for jeg har siddet og små fniset de sidste 10 minutter.....hold nu op, jeg kan slet ikke huske denne indremissionske periode af mit liv, og der er en herlig kontrast, i mit julegaveønske "Frank Zappa" vs. mine religiøse citater, hi hi hi!
Men jeg må tilstå, at mit kristne liv ikke længere er så stærkt.

Så tror du på Gud?

Tak for denne herlige remonter, og hvor var vi egentlig heldige, at vi voksede op i en tid uden PC'er, mobiler osv 

Stort kys fra
Hende den ugudelige...

Charlotte Edlefsen Holmboe
Kæreste ven - åh hvor er livet herligt!!! Hmmm tænker endnu... tror, tror ikke?? Det er sgu svært ik? For når det hele glider og kører, og der ikke rigtig er brug for Ham, så er det fristende ikke at tro. Til daglig tror jeg nok bare mest på mig selv, men når "lorten" er for stor og lugter for fælt, livet slår knuder, så popper spørgsmålet jo om "tro ctr. ikke tro" unægteligt op. Det er oftest i situationer, hvor jeg bliver konfronteret med vores udødelighed, at tanken om en Gud er besnærende. Hvem gider ligge i et sort hul under jorden, når man kan holde fest med Elvis, Louis Armstrong, Leif Edlefsen og ens bedsteforældre??

Charlotte Edlefsen Holmboe
Lise, den her korrespondence er lige til min blog. MÅ jeg bruge dit brev og det vi har skrevet til hinanden - svar ærligt, og det er helt ok, hvis vi lader det forblive pb'er til hinanden.

Lise Edlefsen
Du blogger bare løs 

Jeg har lært af blogs og FB, at der sidder mange derude, som kan få noget ud af det man skriver....måske fordi de går og har samme tanker eller følelser, men ikke tør/kan sætte ord på, så blog løs min tøs 

Og du har ret Gud er god at have nær, når min indre superwoman må ned på knæ, eller jeg har brug for at sige undskyld, fordi jeg ikke gav hende den gamle min plads i toget en mandag aftermiddag i toget på vej hjem fra arbejde.

Fortsat god weekend smukke!

__________________________     __________________________________     _____________________________

Vores hverdag er fyldt med spørgsmål, der får hverdagen til at fungere logistisk og indholdsmæssigt:

• Hvis tur er det til at dække bord?
• har du lektier for?
  
• Har du købt mælk?
  
• Hvad tid er du hjemme fra arbejde?
  
• Må jeg lege med xx i dag?
  
• Hvorfor SKAL jeg gå i bad, jeg skal jo alligevel til idræt i morgen?
  
  

Men lige præcis spørgsmålet " Tror du på Gud?" havde jeg ikke set komme, da jeg ryddede op i mine gemmer i går, og da slet ikke fra en pige på 10 år (i 1980). Et stort spørgsmål, som lægger op til eftertænksomhed og refleksion omkring livet og det der (måske) kommer efter, og derfor giver jeg hermed spørgsmålet videre! Tænk over det eller lad være, men...

Tror du på Gud?

sød tøs og lev vel her fra mig

Dét kan han ikke være bekendt!!
Jeg havde brygget termokaffe, bagt kage, husket lighter til fyrfadslyset og taget pænt tøj på, inden turen i dag gik til Sønderborg Sygehus, hvor jeg jo havde en date med dr. Clooney.

Åh hvor var jeg spændt, glad og forventningsfuld! Jeg ankom i god tid, så jeg var HELT klar til "kaffe-daten"... da sygeplejersken dukkede op og sagde:

"Ja, Charlotte du må komme med mig !" Da jeg havde fået mine "drugs" og en hurtig lille smalltalk, gav hun mig hånden og sagde "jamen det er dejligt at høre, du har det så godt, og så ses vi jo allerede om 3 måneder igen, når du skal have en snak med lægen"

WHAT????? Hun kunne ikke undgå at se mit fårede udtryk og termokanden i højre hånd og sagde, uden jeg nåede at spørge, "troede du at det både var lægen og mig i dag?" Ja, det gjorde jeg jo da sådan set!!! Men den gode dr. Clooney var åbenbart optaget af vigtigere ting... hrmpf!

Dr. Clooney brændte mig af i dag, men var dog så sød at lægge en lille invitation til mig, nemlig en "indbydelse" til en MR scanning om en måned :-( Jeg valgte efter blodprøvetagningen i kælderen at tage JA hatten på, tørre øjnene og drikke min termokaffe og det medbragte kage i en iskold Berlingo helt alene, inden turen gik hjem til Haderslev, hvor billetsælgeren brød helt sammen af grin over, at selveste dr. Clooeney havde vigtigere ting at tage sig til, end at nusse MIG på kinden :-)

Endelig!!! og det var så også på tide... I 3 måneder har jeg set frem til  denne dag. I morgen skal jeg til kontrol og afhentning af "drugs" hos min scleroselæge på Sønderborg Sygehus.

Den trofaste læser ved, at jeg gentagne gange har inviteret dr. Clooney på kaffe i kantinen, men at han hver gang er nødt til at afslå grundet de mange patienter og den knappe tid.
Dette faktum betyder, at jeg til i morgen har valgt en "klip en hæl, hug en tå" strategi, for kaffe det SKAL vi ha'! 

Strategien hedder "Termokaffe". Jeg vil i morgen "hjemme" hos Dr. Clooney  på Sønderborg Sygehus medbringe termokaffe, to plastickrus, lidt hjemmebag og et enkelt fydfadslys! - saftsuseme hyggeligt blir' det!

Det skal ikke tage mig mange sekunder at vise Dr. Clooney, at jeg kan stå på et ben, gå "på line" uden at holde ham i hånden, med lukkede øjne røre min næse med hhv. højre og venstre pegefinger, hoppe på tungen og hvad han ellers vil se mig fremføre, nu jeg endelig er tilbage hos ham! Ca 49 sek. vil det tage mig, for tiden skal ikke spildes på "lagengymnastik" i konsultationen, når nu vi kan bruge den kostbare tid sammen på at drikke termokaffe med lidt hjemmebag til - BASTA!

Jeg vil i stearinlysets skær fortælle ham, at jeg stadig har det rigtig godt, at jeg styrketræner 3 gange om ugen, og nu kan "sparke" 140 kg i benpres, er glad for min medicin, at jeg i 32 måneder ikke har haft et eneste attak, at jeg nu rider trav uden at "være i snor", men kan helt selv. Han vil klappe i sine varme bløde hænder, stryge mig på kinden og sige "godt min pige"!

-og SÅ vil jeg fortælle, at jeg de sidste par måneder har haft et lidt dumt venstre ben, som brænder som et strygejern og en venstre hånd, som periodevis kræver selvstyre. Dr. Clooney vil tage en tår af termokaffen, kigge mig dybt i øjnene og fortælle mig, at det går over og at der ingen grund er til bekymring. 

Det er min plan for i morgen! - og planer er til til for at blive holdt!!

Håber I alle har noget dejligt at se frem til mandag den 21. januar 2013 :-)

- Min far hedder Finn. 
- Min far er klog og sød!
- Min far er også meget diplomatisk.

Faktisk vil jeg vove den påstand, at det i høj grad er min fars fortjeneste, at  jeg altid  (næsten..) forsøger at få tingene til at fungere og oftest lykkes med det uden at komme i store konflikter, tabe ansigt eller fornærme nogen.
Jeg har i min  "januar-mæthed" været nødt til at gennemgå den 4 trins "konfliktløsningsliste", som min far lærte mig som 10 årig, da "Røv René" blev VED med at drille, og jeg til sidst ikke anede, hvad jeg skulle gøre..
Fornemmelsen af ikke at vide, hvordan jeg slipper af med "Røv Januar" volder mig nemlig (næsten) ligeså mange kvaler, som Røv Rene gjorde for mange år siden. 

De 4 trin er som følger:
Scenen er sat: "Røv René" driller og håner". Opfører sig faktisk mest som en af de der enfoldige hunde, som gør og gør, springer op og snapper. En af de hunde, som ikke forstår at nok er nok, men bliver VED med at hoppe op eller insisterende snuse én bagi.. What to do?...
Trin 1: "Du skal vende dig om og gå Charlotte" Hvis dette ikke virker gå til trin 2...

Trin 2: "Kig "Røv René"  ind i øjnene, fortæl ham, at han skal tie stille og vend dig så om og gå" Hvis dette ikke virker, gå til trin 3

Trin 3: "Fortæl det til en voksen, sig så til "Røv René" at han skal tie stille. Vend dig om og gå"

Trin 4: "Charlotte, du må gøre det her én gang! Kig "Røv René" ind i øjnene og placer så ét HÅRDT slag enten i maven eller hovedet. Du skal ramme rent og gå så din vej. Hvis lærerne blir' sure og skælder dig ud, så sig at de kan ringe til din far" Jeg elsker min far!

I morges vågnede jeg med migræne for 3. morgen i træk. Jeg var derfor SÅ klar på at gennemføre de fire trin på Røv Januar!! Det er bare lidt svært at vende sig om og gå, kigge  Røvjanuar i øjnene og bede den om at tie stille. Jeg har ej heller kunnet finde en voksen at "sladre til" SÅ jeg valgte at gå direkte til trin 4... Jeg tog 140 kg i benpres i morges og det skulle vise sig at være lige præcis nok til at sætte Røv januar på plads én gang for alle.

Sneen fløj om ørerne på mig, da jeg i dag kl. 9.42 sparkede januar lige i kuglerne, mens jeg råbte "KOM MAJ DU SØDE MILDE". Januar gik i knæ, smagte blod og fortrød sin opførsel. Solen begyndte at skinne, der var helt stille og jeg kunne mærke, at foråret er på vej, om ikke andet så indeni mig! SÅDAN og tak søde far Finn for de vise råd!

De fire trin er hermed givet videre. Det er ikke kun børn, som har brug for at kende de fire trin i deres møde med gemene møgunger. Vi voksne kan med stor fordel bruge dem i mødet med kommunen, chefen, kollegerne, svigerforældrene, helbredet, forældrene og måske endda naboerne. Mit eneste råd må dog være: spring IKKE de tre første trin over!!

Pøj pøj og husk...ét hårdt slag og gå så din vej ;-) (kontakt evt. fagforening eller advokat efterfølgende)

De dage hvor arbejdsglæden trænger til et ordentligt spark bagi, så er det guld at have Bacon Rasmus som kollega og ven.

Efter et par dage med plads til forbedring mødte jeg i går på arbejde og fik denne gave af "Champen" 

Med småt står der "Krise er en produktiv tilstand. Man skal bare fjerne bismagen af katastrofe". 

Jeg vil nyde denne flaske rødvin i aften i selskab med billetsælgeren og skåle for Rasmus, mens jeg sender ham en varm taknemmelig tanke :-)

"Fantastisk kælketur i dag. Vi nød solskinnet og synet af glade børn med æblerøde kinder. Da vi kom hjem fik vi varm cacao og hjemmebagte boller, mens vi alle hyggede med et spil kort rundt om køkkenbordet. Ild i brændeovnen og de levende lys blev værdsat af vores søde venner som uanmeldt kom forbi til aftensmad. Vi havde som altid mad nok og hjertevarme til alle.. Vi sluttede aftenen af med at sidde afslappet i sofaen og se billeder af dagens oplevelser" Ha ha ha... som om!!!

Min januar indeholder ikke meget af ovennævnte, så nu er det nok! Seriøst ...nu er det virkelig og i den grad nok, ja faktisk rigeligt fint og meget mere end lige tilpas!

På alt for mange måder har januar indtil nu vist sig fra sin allerdårligste side. Jeg ville ihvertfald aldrig invitere den med hjem til mine forældre, hvis den spurgte om lov. Men måske er det slet ikke januars skyld, men bare uheldige sammentræf og omstændigheder, som klumper sig sammen.  Jeg kan ikke finde ud af det, så hvor ville det være skønt at kunne give nogen skylden for januars dårlige opførsel og skælde dem ud!!

Hvis skyld er det f.eks, at Sofushunden i forgårs endte hos dyrlægen til en akuttid kl. 16.30 (læs: den dyre læge..), fordi den havde været i snekamp med mellemste- og yngsteartiste? To konsultationer og 850,- fattigere senere har jeg nu en hund som hader mig :-(

Hvis skyld er det, at jeg har et venstreben som er så skizofrent, at det tror det er et strygejern og en venstrehånd, som insisterer på selv at bestemme, hvad der skal henholdsvis stilles på bordet og lande på gulvet? 

Og hvis skyld er det, at jeg tænker alt for meget på alting og ingenting lige nu - arbejde, børn og dertilhørende venner, cirkus-logistik, hvornår den fordømte sne og kulde forsvinder? 
Jeg har lyst for at give januar-hverdagen et los i skridtet, så den kan smage blod og ønskede den hed maj!

Jeg hader ubesvarede spørgsmå, og får et ubændigt behov for at finde årsager og løsninger. I skrivende stund kender jeg ved nærmere eftertanke nok nogle af årsagerne til ovennævnte "skyldsspørgsmål", men løsninger har jeg ikke :-( Nok er nok

En ting ved jeg! Jeg vil ha' mere af varm cacao, uventede gæster og svensk idyl stemning, så jeg har lagt en plan! Når mere vil ha mere, er man nødt til at lægge en plan. Planen jeg har lagt giver mig ikke svaret på noget som helst, men kan heller ikke kan sende mig i spjældet med anklager om vold, ej heller indeholder planen omsorgssvigt eller dyremishandling. 

Nææh.. planen er, at jeg tager til København - fandeme! På næste torsdag, efter et pitstop på Odense Sygehus, kører billetsælgeren og jeg til københavn UDEN børn og hund. Billetsælgeren skal bruge tiden på at studere i Roskilde, og jeg skal bruge min dyrebare tid på at besøge nogle venner. Jeg glæder mig helt vildt og kan mærke, at tanken om tre dage sammen med billetsælgeren (når han har fri..) og mine venner er det, der skal til for at få min januar til at blive mild, smuk og forårsagtig. Og lige om lidt er det februar og så marts og så FORÅR for alvor!!!

Der er en sandhed i at når "nok er nok" har fået sparket (lige i kuglerne ;-)), så må man skynde sig at invitere "mere vil ha' mere" ind i varmen i stedet... Der er knap så meget armene over kors og grublen med "mere vil ha' mere" med på tur!