Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Kaffe med Clooney

1/20/2013

4 Comments

 
Picture
Endelig!!! og det var så også på tide... I 3 måneder har jeg set frem til  denne dag. I morgen skal jeg til kontrol og afhentning af "drugs" hos min scleroselæge på Sønderborg Sygehus.

Den trofaste læser ved, at jeg gentagne gange har inviteret dr. Clooney på kaffe i kantinen, men at han hver gang er nødt til at afslå grundet de mange patienter og den knappe tid.
Dette faktum betyder, at jeg til i morgen har valgt en "klip en hæl, hug en tå" strategi, for kaffe det SKAL vi ha'! 

Strategien hedder "Termokaffe". Jeg vil i morgen "hjemme" hos Dr. Clooney  på Sønderborg Sygehus medbringe termokaffe, to plastickrus, lidt hjemmebag og et enkelt fydfadslys! - saftsuseme hyggeligt blir' det!

Det skal ikke tage mig mange sekunder at vise Dr. Clooney, at jeg kan stå på et ben, gå "på line" uden at holde ham i hånden, med lukkede øjne røre min næse med hhv. højre og venstre pegefinger, hoppe på tungen og hvad han ellers vil se mig fremføre, nu jeg endelig er tilbage hos ham! Ca 49 sek. vil det tage mig, for tiden skal ikke spildes på "lagengymnastik" i konsultationen, når nu vi kan bruge den kostbare tid sammen på at drikke termokaffe med lidt hjemmebag til - BASTA!

Jeg vil i stearinlysets skær fortælle ham, at jeg stadig har det rigtig godt, at jeg styrketræner 3 gange om ugen, og nu kan "sparke" 140 kg i benpres, er glad for min medicin, at jeg i 32 måneder ikke har haft et eneste attak, at jeg nu rider trav uden at "være i snor", men kan helt selv. Han vil klappe i sine varme bløde hænder, stryge mig på kinden og sige "godt min pige"!

-og SÅ vil jeg fortælle, at jeg de sidste par måneder har haft et lidt dumt venstre ben, som brænder som et strygejern og en venstre hånd, som periodevis kræver selvstyre. Dr. Clooney vil tage en tår af termokaffen, kigge mig dybt i øjnene og fortælle mig, at det går over og at der ingen grund er til bekymring. 

Det er min plan for i morgen! - og planer er til til for at blive holdt!!

Håber I alle har noget dejligt at se frem til mandag den 21. januar 2013 :-)

Picture
4 Comments
Ibbyheart - MSBLOG link
1/20/2013 12:57:14 am

Ved du godt, at George har haft en stor lækker kælegris, der hed Max, der boede indenfor i hans store dejlige hus? Ja, for mig, som dyreven, giver det bare ekstra point... Nu har han en hittehund, der hedder Einstein... I love George
George for president!!!

Reply
Cirkusdirektøren
1/20/2013 02:25:04 am

Sødeste Ib
Ja, det vidste jeg godt, han HAR haft Max med på arbejde - so cute ;-)
I don't want Clooeny for president!! Hvem skal jeg så lave termokaffe og hjemmebag til?
-og vi to ses lige om lidt!!!!

Reply
Mette
1/20/2013 01:50:59 am

Hvor jeg bare elsker dine indlæg!!!!! Og jeg er sikker på at Clooney tager imod kaffe og kage.

Reply
Cirkusdirektøren
1/20/2013 02:27:03 am

Kære Mette!
Tak for ros :-)
Han vil simpelthen ikke kunne modstå det medbragte kage og termokaffen. Jeg aflægger referat i morgen sveske!

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)