Stængerne, krykstokkene, hjælpemidlet...
De er store, pænt klodsede og ret sygehusagtige ved første øjekast, men jeg har ikke prøvet dem endnu... Har blot stillet dem hen i hjørnet, så de liiige kan vænne sig til at bo her i Cirkus Holmboe, indsnuse stemningen, genkende stemmerne og affinde sig med lugten i manegen...
Cirkushunden har snuset til stængerne, billetsælgeren har holdt dem i strakt arm og om lidt kommer der tre artister hjem og afprøver dem én efter én... Jeg kigger på og prøver af i aften.
Det er godt nok! Godt nok med hjælpemidler, der forhåbentlig kan lette og øge min gangdistance. Og også rigtig meget "godt nok", at jeg lever i et land, hvor jeg bliver taget hånd om, når jeg når til erkendelsen af, at jeg har brug for hjælp - og ber' om den!
MEN lige præcis i dag har jeg lidt brug for at tvangs-repetere ordene fra min ven, som nærmest skældud-agtigt hele tiden fortæller mig, at:
"Man ser mindre handicappet ud, når man kan håndtere sin situation med et hjælpemiddel, end man gør, når man tydeligvis ikke kan håndtere situationen"
Jeg kan ikke li' skæld ud, så jeg vil gøre, hvad han siger... Jeg vil håndtere min situation med et hjælpemiddel, som både har "for" reflekser og "bag" reflekser samt et klistermærke fastsat, hvorpå der står, at Haderslev Kommune er ejeren. Jeg ejer ikke stængerne, men er glad for at jeg må låne dem. Lige nu er det en god følelse for cirkusdirektøren kun at låne :-)
Teløk mæ min kryk :-)