
Jeg har tænkt en del over min reaktion med tårer og afmagt, som jeg oplevede da Dr. Clooney talte om mere medicin og andet medicin... Det er ikke tanken om medicin isoleret set, som skræmmer mig, men mere tanken om, at jeg nu er i kategorien "dårligt gående". Jeg arbejder med erkendelsen og kommer til at gøre det i en rum tid endnu, men jeg kan samtidig mærke, at dagen i dag har været god for mig og givet mig energi til at kæmpe videre. Jeg har nemlig fået lov til at fylde den med ting, som gør mig glad...
- Jeg har fået fire mænd til at kysse sclerosen farvel, så nu mangler jeg kun en!
- Seniorartisten (alias min mor) stod pludselig med havesaks og handsker i min forhave, så nu er haven forårsklar :-)
- Vi har lavet snobrød, for ingen gad at hente Othellelagkage (det må blive i morgen;-))
- Jeg har lige spist min første Baklofenpille uden at skulle tage tilløb...
Jeg er lidt spændt på natten, men tror på, at det denne lille pille vil kunne hjælpe mig :-)
Dette skal betragtes som en lille status ovenpå på min "røv og nøgler"dag i går. ALLE Jer som har tænkt på mig og skrevet til mig skal vide, at det betyder mere end I aner! Som en klog veninde skrev i går:
No rain - no rainbows
og det vil jeg huske!