Scenarie: 
Det er fredag eftermiddag, kl. er 14.30 og sommerferien er lige begyndt i Cirkus Holmboe. Dette betyder naturligvis hygge, ild i brændeovnen og dyner i sofaen. (det er jo dansk sommer!!) 

Cirkusdirektøren og yngsteartisten sidder sammenfiltrede og ser Animal Planet, hvor et program om livet som orangutang er i fuld gang.

Absolut et meget spændende og informativt program, som opsluger yngsteartisten fuldstændigt! Cirkusdirektøren derimod kæmper en ulige kamp mod tunge øjenlåg, træt krop og feriekoma...

...Lige indtil hun bliver vækket af en artist, der grinende placerer et spark i hendes nyre og efterfølgende højlydt proklamerer: 

"Mor, du er sgu da faktisk en orangutang!! Du bruger også mindst 40% af din dag på at dase, så du kan samle kræfter!!" 

SLAM!! in your face fru cirkusdirektør. Men han har jo ret den lille prut :-) Animal Planet er en dum dum kanal, hvis man ikke vil høre sandheden ;-) Derfor har jeg nu taget en beslutning om, at yngsteartisten fremover kun må se TV Charlie!

Cirkusdirektøren har indtaget orangutang-stillingen (henslængt i sofaen) og har kun tilbage at ønske alle en rigtig god sommer med fantastisk ferie og velfortjent dasning.

p.s. Jeg har faktisk lige læst, at jeg har 97% af mine gener tilfælles med orangutangerne, så tror da pokker, at jeg er så god til at dase! Det er da vigtig viden, hvis/når folk undrer sig over "dovenskab" og "dasningsbehov".

Søde dr. Clooney - glem alt om termokaffe, champagne og hjemmebag!

Konceptet for vores fremtidige dates er nemlig blevet grundigt evalueret, og det er tid til forandring, nytænkning og "andre bønner i kaffen"

For nøj, hvor var jeg ked af det, sur på min sygdom og temmelig opgivende for 3 måneder siden, da jeg krammede den kære Dr. Clooney farvel efter vores date, hvor intet gik som jeg havde planlagt.

En date, hvor han på en pæn men bestemt måde fik mig til at forstå, at sclerosen faktisk lige nu forlanger en plads i manegen, og at det kræver en erkendelse hos mig. En date, hvor vi ikke engang fik champagnen op af kurven og ikke mindst en date, hvor jeg jeg følte, at tæppet blev revet væk under mig.

Gudskelov var billetsælgeren taget med på daten og havde medbragt en masse tudekiks i handskerummet, som blev konsumeret på rekordtid på hjemturen, mens han strøg mig kærligt over kinden og sagde "det er lort, men det blir' ok sveske". 

På mandag har jeg så en ny date med Dr. Clooney. Jeg har, som altid, store forventninger til mødet med ham, men på mandag er det ikke hans opmuntrende ord, brune øjne eller hyggesnakken, jeg drømmer om... Næh, på mandag medbringer jeg ingen kurv med hjemmebag og termokaffe! Dr. Clooney og jeg skal nemlig sammen sidde og beundre mine smukt pyntede stokke, skal vi! Alle tre vil jeg medbringe, så han kan se, at jeg faktisk på tre måneder har lært at tage mig selv seriøst og ikke mindst indse, at jeg kan finde ud af at tage imod hjælp og bruge hjælpemidler!

Jeg vil også fortælle ham, at jeg ikke har brug for den baklofen, som han skrev en recept på, fordi jeg de sidste par måneder ikke har haft nervesmerter eller spasmer af nævneværdig betydning. Jeg vil gøre ham klart, at jeg er ham taknemmelig for, at han på sidste date bakkede mig op i vigtigheden af at styrketræne 3 gange om ugen. 

Sidst men ikke mindst vil jeg glæde mig til at se hans begejstring, når jeg fortæller, at jeg skal indlægges på Ry Sclerosehospital fra den 5.8 til den 16.8, for han ved jo også, hvor godt det har været for mig, at jeg var indlagt for præcis et år siden :-) 

Han er en god mand Dr. Clooney, faktisk så rar og god, at hvis der var plads i kufferten, så ville han være velkommen til at tage med til Tyrkiet, når hele Cirkus Holmboe drager afsted. Jeg er sikker på, at han vil nyde forestillingerne, både de planlagte, men også de mere improviserede ;-) Han må endda prøve at svømme med min stok, mens billetsælgeren og jeg ligger og drikker G/T i solen :-)

Jeg har købt én pakke tudekiks til på mandag, for en sikkerheds skyld... Man kan jo også risikere at smågræde af glæde ik? 

Uddrag af artikel i Jyllandsposten den 31.5.2013
"Fremtiden for dansk professionel boksning ser sort ud efter Mikkel Kesslers nederlag til Carl Froch i London.

Det vurderer den mangeårige promotor Mogens Palle, der ikke kan se, hvem der skal stå øverst på plakaten de næste mange år. Det er småt med talenter og navne, som danskerne vil se.

Jeg kan ikke se hvem det skal være, udtaler Mogens Palle"

Ha ha! men det kan jeg! Mellemsteartisten har nemlig været til boksning for første gang i går. Der blev givet så meget gas, at han ikke kunne tage gaflen OP til munden, men måtte bøje hovedet ned til gaflen, da vi efterfølgende skulle spise aftensmad. Jeg måtte hælde mælk op samtidig med, at jeg skulle holde masken. Men det er vel bare "begyndervanskeligheder" ;-)

Der blev styrketrænet, konditionstrænet og bokset på sandsække, så sveden haglede af vores 11 årige artist. Billetsælgeren ringede, mens jeg stod og svedte på mellemsteartistens vegne, for at høre status på udfoldelserne. Mit svar var: "Jeppe knokler og bokser og jeg ville ønske, at jeg gjorde..." Og så besluttede jeg mig faktisk for i det øjeblik, at hvis artisten ville sige ok til idéen, så er jeg også bokser efter sommerferien. Det gik som jeg havde forudset... han jublede! 

Jeg er da udemærket klar over, at jeg ikke ender som en Kessler (hverken Linse eller Mikkel), men jeg vil bokse fordi... jeg kan! og jeg vil bokse fordi... mellemsteartisten vil ha' mig med og så vil jeg bokse fordi... jeg tror det er skideskægt og helt sikkert hårdt. 

Ja, jeg har sclerose og skal passe på mig selv. Det vælger jeg så nu at gøre ved at gå til boksetræning. Haslev Sclerosehospital har boksning på programmet, hvilket jo må være en god indikator for, at det er en effektiv og god sportsgren for netop sclerosepatienter, hvis man træner på det rigtige niveau og lytter til sin krop.

Den gode Muhammed Ali sagde engang:

It isn't the mountains ahead to climb that wear you out; it's the pebble in your shoe" 

Så derfor vil jeg, hvis det bliver nødvendigt, tømme mine sko for småsten og tage mellemsteartisten i hånden, inden jeg træder ind i boksemanegen, når det går løs efter sommerferien. 

Nu vil jeg gå i seng og nyde, at skoleårets sidste madpakker er smurt, jeg har én undervisningsdag tilbage og at jeg på mandag har en date med dr. Clooney.

Har du også noget at glæde dig til?

Vi havde faktisk liige talt om fartkontrol på vej hjem i Berlingoen, og jeg var i fuld gang med at fortælle anekdoten om billetsælgeren, der for et par år siden blev "blinket" af politiet med for høj hastighed OG en mobil i hånden. Anekdoten udløser halv forargelse og halv ærefrygt hos de to yngste artister, lige indtil jeg tager en kuvert fra politiet ud af postkassen med mit navn på...

Billetsælgeren kigger på mig med et blik, der siger "ha ha nu er det din tur sveske...;-)". Jeg flår brevet op, mens jeg tænker "Det var de sko, for pokker da også" 

Men i min verden var det bare meget værre end en fartbøde,  :-( Jeg fik et brev fra politiet i Esbjerg. De fortæller mig, at jeg har sclerose, skal have fornyet mit kørekort hvert andet år og at de har vist embedslægen min ansøgning - så vidt så godt, det har de fortalt mig før, så overraskelsesmomentet er til at få øje på! Men nu vil de saftsuseme også ud at køre med mig... i en HEL time, og jeg skal åbenbart selv skaffe en skolevogn?? Jeg har bare slet ikke lyst til at køre rundt i Haderslev i en hel time sammen med en betjent, og hvordan skaffer jeg lige en skolevogn? 

Parallelparkeringer er jeg ret skrap til, og jeg kender også reglerne for højre vigepligt, men måske gør jeg bare slet ikke den dag, der sidder en politimand ved siden af mig, som skal afgøre, om jeg må beholde mit kørekort :-( 

Jeg hader hader hader min sygdom, når jeg ud af det blå får et brev, hvis indhold giver mig tankemylder om fremtiden. At jeg skal undvære min bil, vil være det samme som at have et cirkus uden telt... det fungerer jo bare ikke vel?

ØV!

Vågnede i morges... alt for tidligt på en søndag vil mange mene, men hvad betyder det, når jeg kan tage min dyne, min computer og en kop kaffe med  ind i sofaen - og samtidig flette tæer med yngsteartisten som var stået endnu tidligere op!

Vanen tro startede jeg med at tjekke min ven Facebook. Først min egen side og så videre til et Scleroseforum, som for rigtig mange scleroseramte bliver brugt til vidensdeling, trøst, diskussion og svar på de mange spørgsmål, som i naturens melder sig med en sygdom som sclerose.

Søndag morgens mange indlæg handlede bl.a. om søvnløshed, spørgsmål om medicin, kognitive problemer og den forbandede træthed, som kun scleroseramte kan forstå... men så midt i vrimlen af ovennævnte, var der en der skrev:

"Er der andre end jeg der har det godt??" 

Hverken mere eller mindre!! "Er der andre end jeg der har det godt...?" ni ord, som udgør et spørgsmål, jeg ikke var forberedt på at blive stillet denne søndag morgen. Jeg sad og smilede for mig selv, mærkede efter og tænkte "Jah.. det har jeg da" 

jo jo.. der er da nok at være sur over og træt af, bevares... Men mange af de ting som jeg i øjeblikket bøvser over, er ting jeg enten kan gøre noget ved, droppe at beskæftige mig med eller betragte som et vilkår! 

Jeg havde lovet Susanne at tage mine stokke med, så hun kunne se mine malede og strikkede "stænger". Jeg skal love for at det kunne få de ansatte på benene ;-) Stængerne blev beundret, prøvet og fotograferet af både personale og indlagte. 

I morgen er det mandag, og når jeg i morgen tidlig sætter mig ved morgenbordet sammen med resten af Cirkus Holmboe, så vil jeg spørge:

"Er der andre end jeg der har det godt?" 

Jeg er ærlig talt spændt på svaret, men vover alligevel pelsen, selvom mandag morgener pr. definition ikke er den største "optur" i vores cirkustelt ;-)

Rigtig god mandag til Jer alle. Jeg håber at det bliver en af de gode ;-)

SÅ er spændingen udløst. Der er fundet en vinder af den store "Grøn Bøsse konkurrence" 

Jeg ville både have liveblogget på twitter og filmet denne event, men det må blive til næste give away ;-)

Vinderen er Thomas Larsen. Thomas, du gættede på, at der var 5143 kr. i bøsserne og var dermed den, der var tættest på det korrekte beløb, som er 

6.333.50 kr.

Stort tillykke til dig. Jeg har desværre ikke din adresse, og min luftballon er punkteret, men hvis du sender mig en mail med dine kontaktoplysninger samt adressen til din nærmeste lokale bager, vil jeg sørge for at lægge en bestilling på den flotteste Othellolagkage, som du kan hente kvit og frit.

Kun cirkusdirektøren kender beløbet fra de indsamlede grønne bøsser, men om et par timer trækkes en vinder!  TA DAAAA! Du kan nå at deltage i konkurrencen endnu ;-)

Hvem mon veinder en Othellolagkage og en vejrmølle??

Jeg havde en aftale med 50 bøsser i dag og kun én af bøsserne var fuld... Det var faktisk en lidt nedslående oplevelse, og jeg er ikke videre imponeret over måden Haderslevs borgere behandler bøsser på...

Mange vil sikkert mene, at det da var godt, at kun én af dem var fuld, når man møder bøsser en kedelig tirsdag formiddag midt inde i byen! 
MEN jeg taler om de grønne bøsser fra Scleroseforeningen, og så er sagen en anden. Jeg havde helst set at samtlige 50 bøsser var så fulde, at de var væltet om på siden og ikke kunne rejses! Men nej...

Jeg har  i dag været afsted med seniorartistens "mormorvogn" for at hente de grønne bøsser hjem, som vi en kold forårsdag i marts afleverede i byens butikker. Jeg har de sidste par måneder snydt lidt, og diskret rystet bøsserne, når jeg har været i en butik. Jeg har hver gang tænkt, at "det nok skal nå sig" men jeg havde godt nok ikke forestillet mig ved afhentningsdagen at skulle vende hjem med fire ædru (læs: tomme) og to håndfulde, som kun havde "en lille fiser på" (læs: en sjat i bunden). 

På vejen hjem i Berlingoen besluttede jeg mig for at stoppe mit surmuleri og i stedet tage den berømte JA hat på. Jeg sendte en tak til alle de folk i Haderslev, som trods finanskrise, travlhed, dankortets indtog og andre årsager, har haft kontanter i pungen og valgt at give dem til "min" forening. Jeg er taknemmelig og skulle skamme mig, hvis jeg var andet!

Hele Cirkus Holmboe stod klar, da jeg parkede foran teltet med hele bagagerummet fuld af bøsser :-)

Ikke mange minutter senere var de skåret op, tømt og indholdet beundret :-) I morgen skal jeg i banken og aflevere en ordentlig "røvfuld" mønter, så vi én gang for alle kan få kysset sclerosen farvel! Der var faktisk mange 20'ere, så jeg er spændt :-) 

Hvis vi lavede en landsdækkende konkurrence, om hvilken by som havde samlet flest udenlandske mønter i de grønne bøsser, så vandt vi i Haderslev! Men nu er det jo ingen konkurrence... og dog, lad os lave en lige nu:

Konkurrence:

Hvor mange penge er der i disse to skåle?

Konkurrencen udløber den 12.6.2013 kl. 15.

Konkurrencebetingelser:

• Du skal være over 9 år (ellers vil yngsteartisten sidde og tælle penge hele natten)
  
• Du må ikke være medlem af Cirkus Holmboe (ellers vil yngsteartisten sidde og tælle penge hele natten)
  
• Du skal selv have puttet mønter i en af de grønne bøsser, som står i butikker rundt om i Danmark.
  

Præmien er intet mindre end en Othellolagkage og en personlig vejrmølle udført af cirkusdirektøren!

Vinderen vil blive afhentet i luftballon den 22.6.2013 på vedkommendes bopæl.

Dette må nødvendigvis være overskriften i dette fredagsindlæg efter en meget blandet uge, hvor jeg ikke har haft overskud/lyst til andet end mit eget selskab...

Jeg har i den forgangne uge hverken strammet ballerne eller lukket røven. Dette har betydet, at jeg uforvarende har lukket så meget lort ud, at jeg er ret sikker på, at jeg har kunnet levere gødning nok til ihvertfald 70 hektar mark. 

Ugen, som er kraftigt på hæld, har været fyldt med bump, som til en vis grad har været selvforskyldt! At holde fokus og bevare koncentrationen har aldrig været en af mine spidskompetencer. Men jeg vil sige, at i denne uge er det da gået helt galt! Det begyndte ellers så skønt i sidste uge, hvor jeg red på en "overskudsbølge" af gode oplevelser med både Ladywalk og en fantastisk tur til København, hvor der var generalforsamling i Radio MS. Den slags oplevelser er så specielle og fylder mig i den grad med energi, som giver mig lyst til at fortsætte i samme høje "tempo og humør-gear", når det bliver hverdag på matriklen. DET KAN BARE IKKE LADE SIG GØRE!! 

Uagtet den kendsgerning, at det ikke kan lade sig gøre, har jeg insisteret på at "lege" ene og alene cirkusdirektør for fuld udblæsning i denne uge. Jeg har med min egen lille enmandshær blæst på de vink med en vognstang, der er kommet fra artisterne og billetsælgeren. Deres små velmente bøvs om, at jeg har været fraværende, lettere skinger og meget træt at se på, har ikke fået mig til at lukke røven eller for den sags skyld holde fokus... 
Tværtimod har jeg ihærdigt, men forgæves, forsøgt at lave forestillinger med mig som eneste deltager, der både skal agere linedanser, jonglør, domptør og tryllekunstner, og DET er altså svært - ret svært!! Ikke meget TA DAAA over det :-(

Jeg VIl så gerne gi' den gas og kunne arrangere og gøre alt selv, men det KAN jeg ikke, og det har jeg (igen) måttet indse! Jeg har ikke fokuseret på dét, der er vigtigst for mig selv såvel som mit cirkus, nemlig fællesskabet. Jeg transformerede mig om til Charlotte "kan selv vil selv" på 5 år.

Jeg har haft en uge, hvor jeg har været så ufokuseret, at jeg har ladet nogle få menneskers retorik og opførsel ramme mig hårdere, end jeg normalt finder mig i. Jeg har glemt vigtige ting, såsom et møde. Jeg har også glemt, hvad jeg skulle handle, når jeg stod i supermarkedet, for så at køre hjem uden varer og så har jeg glemt hvor i byen, jeg har parkeret. Endelig har jeg (berettiget) fået skæld ud af damer bag skranken for at glemme først en tid hos børnetandlægen og dernæst en tid hos egen læge :-(  Kort sagt... Plads til forbedring og en hjælpende (h)ånd har været kodeordene for en rescue 911 af cirkusdirektøren! 

Vores dronning, den kloge kvinde, siger det så fint i sin nytårstale i 1999:

"Det er godt at være selvstændig, at ville og kunne selv, det giver selvtillid når det lykkes. Men vi har ikke alle det held eller de kræfter. Så må vi støtte os til andre. Det er ingen skam, for man bliver ikke ringere af at vise tillid. Hvis vi ikke vover at stole på hinanden, bliver vi for alvor fattige og afmægtige. Tilliden er kittet, som holder os sammen i et fællesskab!

Cirkusdirektøren alias Charlotte Holmboe tar' derfor nu en slapper, prøver at fokusere og ikke mindst dyrke fællesskabet med Cirkus Holmboe UDEN forestillinger for en tid!! Vi trænger til hinanden og os selv - Jeg er priviligeret, at jeg har folk omkring mig, som viser mig tillid, lader mig være selvstændig, men også samtidig insisterer på min tilstedeværelse i fællesskabet.

I morgen vågner jeg op til 5 artister i huset, min billetsælger (som i fællesskabets navn har gemt billetterne et hemmeligt sted for en stund) OG til en dag, som ikke er planlagt med noget som helst andet end at nyde og flyde...

Alle har fortjent at være en del af et fællesskab og at nogle viser tillid til én. Jeg håber alle får en dejlig solskinsfyldt weekend med nyd og flyd, og måske en kold øl i haven  :-)

Til kamp mod én af verdens sygdomme 

er overskriften i "Dagens portræt" i Jyske Vestkysten lørdag den 25. maj 2013. Portrættet handler om Vivi Lund Jacobsen, bedre kendt som Frk. Mælkebøtte, som jeg for en måneds tid siden havde en længere mailudveksling med omkring, frygt, uvished, angst og dumme tanker om sclerose.

Tryk på mælkebøtten og læs artiklen, jeg blev glad og taknemmelig over, at frk Mælkebøtte står frem, giver noget af sig selv og gør en forskel. Tak til dig Vivi Lund Jacobsen alias frk. mælkebøtte! Må solen skinne på dig, og hvis jeg nogensinde møder dig, får du  den største is, jeg kan opdrive og selvfølgelig et laangt varmt knus!

Kærlig hilsen hende bloggeren :-)