Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Luk røven og hold fokus!

6/7/2013

0 Comments

 
Picture
Dette må nødvendigvis være overskriften i dette fredagsindlæg efter en meget blandet uge, hvor jeg ikke har haft overskud/lyst til andet end mit eget selskab...

Jeg har i den forgangne uge hverken strammet ballerne eller lukket røven. Dette har betydet, at jeg uforvarende har lukket så meget lort ud, at jeg er ret sikker på, at jeg har kunnet levere gødning nok til ihvertfald 70 hektar mark. 

Ugen, som er kraftigt på hæld, har været fyldt med bump, som til en vis grad har været selvforskyldt! At holde fokus og bevare koncentrationen har aldrig været en af mine spidskompetencer. Men jeg vil sige, at i denne uge er det da gået helt galt! Det begyndte ellers så skønt i sidste uge, hvor jeg red på en "overskudsbølge" af gode oplevelser med både Ladywalk og en fantastisk tur til København, hvor der var generalforsamling i Radio MS. Den slags oplevelser er så specielle og fylder mig i den grad med energi, som giver mig lyst til at fortsætte i samme høje "tempo og humør-gear", når det bliver hverdag på matriklen. DET KAN BARE IKKE LADE SIG GØRE!! 

Uagtet den kendsgerning, at det ikke kan lade sig gøre, har jeg insisteret på at "lege" ene og alene cirkusdirektør for fuld udblæsning i denne uge. Jeg har med min egen lille enmandshær blæst på de vink med en vognstang, der er kommet fra artisterne og billetsælgeren. Deres små velmente bøvs om, at jeg har været fraværende, lettere skinger og meget træt at se på, har ikke fået mig til at lukke røven eller for den sags skyld holde fokus... 
Tværtimod har jeg ihærdigt, men forgæves, forsøgt at lave forestillinger med mig som eneste deltager, der både skal agere linedanser, jonglør, domptør og tryllekunstner, og DET er altså svært - ret svært!! Ikke meget TA DAAA over det :-(

Jeg VIl så gerne gi' den gas og kunne arrangere og gøre alt selv, men det KAN jeg ikke, og det har jeg (igen) måttet indse! Jeg har ikke fokuseret på dét, der er vigtigst for mig selv såvel som mit cirkus, nemlig fællesskabet. Jeg transformerede mig om til Charlotte "kan selv vil selv" på 5 år.

Jeg har haft en uge, hvor jeg har været så ufokuseret, at jeg har ladet nogle få menneskers retorik og opførsel ramme mig hårdere, end jeg normalt finder mig i. Jeg har glemt vigtige ting, såsom et møde. Jeg har også glemt, hvad jeg skulle handle, når jeg stod i supermarkedet, for så at køre hjem uden varer og så har jeg glemt hvor i byen, jeg har parkeret. Endelig har jeg (berettiget) fået skæld ud af damer bag skranken for at glemme først en tid hos børnetandlægen og dernæst en tid hos egen læge :-(  Kort sagt... Plads til forbedring og en hjælpende (h)ånd har været kodeordene for en rescue 911 af cirkusdirektøren! 

Picture
Vores dronning, den kloge kvinde, siger det så fint i sin nytårstale i 1999:

"Det er godt at være selvstændig, at ville og kunne selv, det giver selvtillid når det lykkes. Men vi har ikke alle det held eller de kræfter. Så må vi støtte os til andre. Det er ingen skam, for man bliver ikke ringere af at vise tillid. Hvis vi ikke vover at stole på hinanden, bliver vi for alvor fattige og afmægtige. Tilliden er kittet, som holder os sammen i et fællesskab!

Picture
Cirkusdirektøren alias Charlotte Holmboe tar' derfor nu en slapper, prøver at fokusere og ikke mindst dyrke fællesskabet med Cirkus Holmboe UDEN forestillinger for en tid!! Vi trænger til hinanden og os selv - Jeg er priviligeret, at jeg har folk omkring mig, som viser mig tillid, lader mig være selvstændig, men også samtidig insisterer på min tilstedeværelse i fællesskabet.

I morgen vågner jeg op til 5 artister i huset, min billetsælger (som i fællesskabets navn har gemt billetterne et hemmeligt sted for en stund) OG til en dag, som ikke er planlagt med noget som helst andet end at nyde og flyde...

Alle har fortjent at være en del af et fællesskab og at nogle viser tillid til én. Jeg håber alle får en dejlig solskinsfyldt weekend med nyd og flyd, og måske en kold øl i haven  :-)

0 Comments



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)