"Spark til den nu Charlotte" "Du skal øge fra H til K" "Neeeej du glemte paraden" "Bagefter skal du lave en 10 meter volte" "Eeej du skal jo ikke VINKE til dommeren, når jeg siger: Hils på dommeren..." 

Hold da lige helt kæft, hvor er det svært pludselig at være blevet konkurrencerytter! Og da især når ens 10 årige artist sidder på SIN hest, gør alt rigtigt og får ros hele tiden :-(  STÆVNET ER PÅ FUC....SØNDAG!!! og jeg ANER ikke, hvor jeg skal ride hen hvornår... Men jeg tager det heeelt roligt, for vi har banen tegnet op ude på vejen og rideprogrammet printet ud :-)

Lige præcis i dag er jeg faktisk bare så  "revnende trekvart ligeglad", for mit fokus er et helt andet og mere vigtigt sted! Jeg vil nemlig sidde i min sofa og fejre, glædes, nyde og udtænke en ny sejrsdans, fordi det I DAG er præcis:

2 1/2 år siden at jeg havde mit sidste lede og voldsomme attak, som slog mig helt ud.
1 år siden at jeg startede på min "nye" medicin, som har været én lang optur for mig. 
4 måneder (og én dag) siden jeg påbegyndte den vildeste udviklingsrejse med en fire ugers indlæggelse på Ry Sclerosehospital.

Da jeg i aften sad på ryggen af "min" pragtfulde hest, Epos, og tænkte på disse datoer, og hvor fantastisk det føles, så kunne jeg faktisk ikke være mere ligeglad med, om jeg hilste rigtigt på dommeren, red for langsomt eller huskede en parade. Jeg kan lide mærkedage og samler på de gode af slagsen. Jeg er sikker på, at der kommer mange flere, som skal fejres med mit Cirkus :-)

Det kan godt være, at det indimellem både er op ad bakke og ned ad bakke, men jeg må gang på gang sande, at der aldrig er lang vej hjem :-)

1 2 3 HYG..... 1 2 3 HYG... hmmm kom nu 1 2 3 Hyg

Den sætning har jeg gentaget for mig selv i en uendelighed de sidste par dage. Vi nærmer os december, hvilket betyder jul, julehygge, julegaver, juletræ, julepynt - og I kan selv fortsætte listen!!
Jeg har SÅ svært ved at komme op i gear og finde den rette julestemning frem. Derimod kan jeg mærke en snigende modvilje mod røde julehjerter, juleslik, kalendersynkronisering vedr. julefrokoster, julebesøg, julearrangementer i diverse skoleklasser, snak om gaveindkøb og ønskelister fra nær og fjern. 

Mit største ønske er at julefreden sænker sig, ja den må faktisk gerne vælte ind over hele Cirkus Holmboe med sin bløde, varme, glade og trygge stemning! Jeg VIL så gerne kunne sige ja til alle invitationer, julemarkeder og samtidig have overskud til hjemmelavede gaver, småkagebagning og ild i brændeovnen, mens vi spiller spil i stuen til lyden af klassisk julemusik (mens vi smiler om kap i rent tøj og uden løse tænder og blå mærker...)

Men sådan er virkeligheden i Cirkus Holmboe ikke i år...

Herhjemme er det ældsteartisten der bager sammen med veninden på en måde, så det tager længere tid at gøre køkkenet rent bagefter end at spise de 250 pebernødder. Det er mormor og morfar der tager ud og fælder vores juletræ, fordi vi ikke kan nå det/har overskud til det. Herhjemme er det yngsteartisten der har været primus motor og har lagt mest energi i at pynte til jul. Resultatet er enestående, bemærkelsesværdigt og helt unikt!

Jeg havde for 1/2 år siden sagt "over my dead body", hvis nogen havde sagt, at julen 2012 ville forme sig sådan. Jeg er jo direktør og dermed den ene-ansvarlige for, at alle "jule-regler" bliver overholdt ;-) Overblikket er ikke det samme som for et år siden, og jeg bliver derfor også hurtigere træt og ikke mindst trist, når jeg ikke "slår til". Jeg kan bare mærke, at hvis jeg skal passe på mig selv og opretholde min indre ro og overleve, så må jeg give slip og lade andre tage sig af de praktiske ting, så jeg kan dyrke de ting som giver mig energi. Det føles nogle dage ikke "rigtigt" og "i orden", for af alle højtider, er julen for mig den mest traditionsrige, og lige nu er jeg ved at bryde nogle af de traditioner, jeg selv har skabt og holdt fast i med djævlens vold og magt :-(

Fordelen er klart, at jeg nu langt hurtigere kan kaste nogle af de mange "flueben" ned på mine lister uden at have rørt en finger. Jeg tror, jeg har gang i det rigtige koncept og vælger at betragte denne proces som et vilkår, for at kunne tage vare på mig selv og dermed forhåbentlig også resten af mit cirkus. Hurra for nye traditioner!!! (forhåbentlig)

Men vi SKAL danse rundt om juletræet, fejre juleaften herhjemme med alle fire bedsteforældre, beundre vores hjemmelavede gaver, spise den sædvanlige julemad ...Og jeg glæder mig!

Hvis jeg ikke havde haft mit Cirkus til at bage, pynte og "bremse" mig eller havde haft de par stykker af mine venner, som jeg læsser af på, så var Cirkus Holmboe nu et sandt Gertrud Sand Helvede (med en trææææt Gertrud)- så af (jule)hjertet tak for støtte, "lytning" og hjælp!

Selvfølgelig skulle det ske!!! Jeg kan hermed løfte sløret for resultatet af 1/2 års intensiv ridetræning på Landlyst Handicap Ridecenter!

Cirkusdirektøren og de to ældste artister er UDTAGET til et ridestævne den 2. december :-) Det bliver stort, nervepirrende og helt sikkert en publikumsmagnet ;-) Det bliver et stævne med ægte dommere, præmier (ellers gad jeg ikke deltage!) og kun to ryttere i manegen ad gangen!

Vi skal ride et program og herhjemme i Cirkus Holmboe HAR vi kridtet banen op ude på vejen, så vi kan "ridetræne" programmet igennem hver dag indtil den store konkurrence! Jeg satser benhårdt på en 1. plads!

Det med småt: Det er et nisse/juleridestævne, hvor ALLE der går til ridning (også dem der skal hejses på hesten med en lift) er inviteret til at deltage, der er gløgg og æbleskriver, slikposer til børnene og sød julemusik :-) Det bliver sjovt!

Nu skal der altså strammes op i Cirkus Holmboe. Vi opfører os pt som et Superligahold der står til nedrykning: Ingen kampvilje, manglende fokus, masser af skader og stor mangel på trofast publikum som roser og opmuntrer!

Skrantende, sårede og ynkelige artister har været et dagligt syn de sidste par uger. En opsang samt trusler fra cirkusdirektøren om at blive trukket i løn bevirkede (kortvarigt), at vi en enkelt dag har høstet bifald fra publikum! Det fik dog en brat ende i går. Som cirkusdirektør har jeg det store ansvar for, at alle forestillinger og træningsseancer kører planmæssigt, MEN tirsdag den 20.11.2012 vil stå som et sort kapitel i Cirkus Holmboes historie, fordi alt hvad der kunne galt - gik galt!

Jeg vågnede kl. 6.30 med den alt for velkendte og forbandede sclerosetræthed i kroppen og med "mudderhjerne" kombineret med snot i hele hovedet, hvorfor jeg efter aflevering af tre artister I skolen sov to timer – og SÅ på arbejde! Der nåede jeg så at tilbringe 1 ½ time, inden jeg blev ringet op med denne besked: “Hej charlotte, Du skal bare tage det roligt! Hjalte har slået sig I frikvarteret, han bløder ved fortænderne og har en bule i panden. Hvis du kan, vil han vist gerne hentes, men han er ved godt mod”…” Den yngste artist havde tilsyneladende udført cirkusnummeret "Floor in your face" uden den obligatoriske støtte fra en voksen! Dette resulterede i to løse fortænder (må ikke bruge dem i 14 dage), øm næse, blødende knæ, kæmpe bule i panden, ødelagte briller OG en knækket stolthed!!! 

Da jeg så artisten blev jeg helt træt og havde pludselig to ben, som bare ikke ville makke ret. Det er så underligt, at mine ben er begyndt at gøre sådan, når jeg påvirkes psykisk af noget. Mine ben var som bly da vi kom hjem fra tandlægen og jeg havde puttet patienten i sofaen. Ikke desto mindre følte jeg trang til at fremføre et enkelt meget farefuldt nummer for den ældste artist i køkkenet, nemlig "skridt over hundekurv". Efter fremvisningen evaluerede vi kort, mens ældsteartisten hjalp mig op af kurven!!! Jeg faldt nemlig ned  i kurven og slog min hofte, albue og læg, så meget, at dette nummer nu anses for at være direkte livsfarligt og dermed er slettet af vores program - AV AV AV ØV 

Jeg var i den grad klar til at sælge mit cirkus i går aftes, for de eneste to numre jeg kunne komme op med var "At holde røven i vandskorpen"  og "at klappe med en hånd"- og det er sgu ærlig talt ikke publikumsmagneter. Det var tanken om, at vi nu kan prale af både teltpløkker og løse "pløkker" og alligevel grine af det hele over aftensmaden der gav mig fornyede kræfter til at fortsætte. Billetsælgeren ville dog, da jeg introducerede mine tanker om at sælge, høre om det salg af Cirkus Holmboe var med- eller uden personale ;-) Personalet kommer ALDRIG til salg kunne jeg berolige ham med, men måske lejes ud en gang imellem :-)

I dag har været helt anderledes, travl, forvirrende men glad og dejlig! Benene virker, humøret er højt og jeg glæder mig til at skulle en HEL dag på arbejde i morgen :-) 

De kom, de så og de sejrede!! Verdens bedste veninder!

Ugen der er gået har budt på alt fra ondt i halsen, feber, forkølelse til forberedelse af min fest for de 11 veninder, som gør en forskel for mig og som ikke mindst er en vigtig del af min historie.

To ud af tre artister i Cirkus Holmboe har på skift ligget underdrejet med sygdom i den forgangne uge. For at fuldende billedet "vælger" jeg så onsdag aften at følge trop og udkonkurrere begge artister med både migræne, feber, ondt i halsen og forkølelse - VIRKELIG dårlig planlægning set ud fra det synspunkt, at jeg både har et arbejde at passe, en fest at forberede og et cirkus at drive!

Nåh men torsdag blev tilbragt i sengen under dynen, hvor jeg ynkede mig selv og bandede det hele langt væk! Både billetsælgeren og artisterne holdt hovedet højt og døren til soveværelset lukket, hvilket er RET klogt, når Maude har migræne ;-) Fredag morgen tog jeg en håndfuld piller og sendte personalet afsted til træning i den virkelige verden. Et enkelt opkald til min mor, hvor jeg med hæs (og lidt ynkelig) stemme fik gjort klart, at hun kunne betragte dette opkald som et "Rescue 911" opkald resulterede i, at hun 8 minutter senere troppede op med rygsækken fuld af det, som en mor har, nemlig: medlidenhed, omsorg, energi og ikke mindst et imaginært spark i rø...

Min mor har været i Cirkusverdenen længe nok til at vide, at min selvmedlidenhed er et situationsbillede og ikke en tilstand, så aftalen blev lynhurtigt, at når resten af Cirkus Holmboe fredag eftermiddag "flygtede" op til sommerhuset far away, ville både hun og min far hjælpe med at gøre klar til festen lørdag :-) Jeg er velsignet med de bedste forældre i verden!! For at det ikke skal være løgn kom min elskede veninde forbi fredag aften og lavede desserten, så den var klar!

Jeg BLEV klar til den fest som jeg i 1 1/2 måned har glædet mig til at holde for de 11 veninder, som har fulgt mig på den rejse jeg har foretaget i (isærdeleshed) 2012. Det har været et år med blod, sved og tårer, men også et år, hvor jeg havde fire uger i Ry på sclerosehospitalet, hvilket har ændret mange grundlæggende ting i mit og hele Cirkus Holmboes liv. Mine veninder har besøgt mig deroppe, ringet og skrevet til mig. Efter "Ry-rejsen" har de opmuntret, lyttet og ikke mindst forstået mig. Jeg er taknemmlig for at have dem i mit liv og ville fejre det - derfor denne fest!!

Lørdag kl. 17.30 kom de så...alle mine veninder. Hvilken fryd!! Alle undtagen én kunne deltage. Det blev en tur ned af Memory Lane tilsat en omgang "Her er dit liv", for jeg havde fået inviteret de veninder, som på hver sin måde på hvert sit tidspunkt i mit liv har fungeret som et slags nedslagspunkt. De har alle hver især på forskellig vis gjort en forskel, som jeg tager med mig videre i livet. Lige fra min veninde, jeg har kendt siden jeg var 3 år og til de som er kommet til gennem årene, og som jeg sætter stor stor pris på! 

Vi hyggede, festede, spiste, drak, grinede, pev lidt, grinede igen, snakkede højere i takt med at musikken steg og sådan blev det ved for de fleste til kl. 3.00 om natten - fantastisk.
Fem af veninderne blev til pyjamasparty og tog først hjem ved middagstid i dag. Fire timers søvn har været lige tilpas i den her weekend trods snot og ondt i hovedet :-)

Et hjerte med "veninder" udviklede sig til følgende udsagn på Cirkus Holmboes whiteboard. Alle skrev lidt (på vej ud til toilettet) - dejlige og sande udsagn...

Resten af Cirkus Holmboe kom luskende hjem kl. 18.00 og var i højt højt humør efter en perfekt weekend i sommerhus. Det var så skønt at kunne fortælle, at jeg er den gladeste cirkusdirektør i verden og mega taknemmlig for at være beriget med både unikke veninder, men så sandelig også verdens bedste familie :-)

Jeg går glad og lykkelig på arbejde i morgen og ønsker samtidig alle Jer en rigtig god uge!

Min fredag var tung, træls og tilovers. Venstre hånd opførte sig rigtig åndsvagt og som om, der var et attack på vej, hvilket er noget der gør mig virkelig stille, fokuseret og ikke særlig nem at aflæse for resten af mit cirkus. Jeg havde ikke lyst til at involvere nogen, men valgte i stedet at "lege" enmandshær, hvor krigen der udbrød var mellem Sclerosen/tvivl against Cirkusdirektøren!! Hvor dumt... for Billetsælgeren Peter er hverken dum eller grim, så han meldte sig frivilligt som fredsmægler mellem de stridende parter :-). Fredsaftalen kom i stand omkring midnat efter heftige forhandlinger - puha... operation "Cirkushånd" endte godt!

Ingen attak, så det var en glad direktør uden skudsår, omend lidt træt og eftertænksom der stod op lørdag morgen:-) Det værste ved lo...sygdommen Sclerose er for mig klart uforudsigeligheden og angsten for hvornår, hvor slemt og hvorhenne det næste attak viser sig! Jeg slap med skrækken og er dybt taknemmelig, lettet og klar til at tænke klart igen :-) 

Lørdag og søndag har modsat fredagen været dejlige dejlige dejlige!! Dejlige fordi jeg har været sammen med min familie, har grinet meget, spist meget og har nydt tanken om at jeg er sammen med dem jeg elsker, og laver det jeg elsker. Det lyder banalt, simpelt og RET kvindeagtigt, men er det ikke deep down sådan det er?!

I weekenden har jeg f.eks været i skoven i solskin med hele Cirkus Holmboe + to gæsteartister, som pga deres fremskredne alder (undskyld mor og far ;-)) ofte har nogle helt anderledes og meget utraditionelle numre at fremføre! Jeg havde en kæmpe succesoplevelse på gåturen rundt i Dyrehaven. Ruten vi gik var på ca. 2,3 km, og jeg gik hele turen uden pause eller tilløb til gaggede gangarter! Jeg havde medbragt en rygsæk med en lille "klapsammen" stol, HVIS jeg gik kold undervejs, men.... Jeg gennemførte, og tror faktisk jeg rørte bilen først, da vi var i mål - så jeg vandt gåturen :-)))

Vel hjemme fra vandring fik vi varm cacao og boller til lyden af en snurrende vaskemaskine... fordi yngste artist lavede et cirkusnummer i skoven, der blev kaldt "Vælt i mudder med kinden først"...

I morgen er det mandag, jeg kunne godt bruge en ny søndag i stedet og så gentage den, der er ved at være slut gor mit vedkommende - godnat til alle Jer der læser med :-) 

Så kom artiklen om mit ophold i Ry på Scleroseforeningens hjemmeside

www.scleroseforeningen.dk

Rigtig god weekend til Jer alle :-)

http://scleroseforeningen.dk/nyhed/charlotte-blogger-om-sclerose-og-livet

I går var en på alle måder kikset dag. Det der skulle have været yndefulde solo-optrædener, endte ud med katastofale og platte resultater, hvor undertøj nærmest fløj om ørerne på mig.

I dag har jeg derimod været supertjekket - udfra de givne omstændigheder:-) Da jeg vågnede i morges var det med en skulder, som skreg efter en pause fra styrketræning. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville tage kampen op fra i går og begynde morgenen med en løbetur! DET LYKKEDES, jeg kunne løbe ruten - og fik dermed givet laveste fællesnævner et ordentligt spark i rø... 

Jeg elsker, når jeg lykkes med det jeg gør. Jeg er en sjælden gang nødt til at overgive mig, men jeg nægter at opgive - og i dag vandt jeg big time! Løbeturen kombineret den yngste artists passionerede fremvisning af to natur/teknik forsøg tre minutter inden afgang til skole gav en PEFEKT start på dagen (omend en kende hektisk:-))

I aften har jeg været til Mindfullness med veninden. Vi var 3 sekunder fra at tage på café istedet, men min veninde som er Haderslev-mester i selvdisciplin, trådte i karakter og takket være hende, det pragtfulde menneske, havde vi en forrygende aften. Vi afsluttede med en øvelse der hedder:

DE FANTASTISKE FEM
Denne øvelse går ud på, at når man lægger hovedet på puden om aftenen, skal man genkalde sig fem gode ting fra dagen, der er gået. Dvæl ved følelsen af, hvorfor netop den ting har været god og gå så videre til den næste. Læreren "påstår" at en sådan afslutning på dagen vil give en meget bedre nattesøvn. Jeg vil nu gå i seng og afprøve seancen... 

Jeg ved hvilke fem ting, der skal mærkes, føles og drømmes om, nemlig:

1. Stemningen under de seje Natur/teknikforsøg i morges.
   
2. Min løbetur, hvor jeg kunne mærke min krop og hjerne samarbejde.
   
3. Kæmpeknuset fra billetsælgeren, da han kom hjem fra arbejde, og måden han kiggede på mig på :-)
   
4. Gennemlæsning af menuen til den hyggefest jeg skal holde for 11 veninder, som betyder rigtig meget for mig.
   
5. Snakken med min mor i dag, hvor jeg fik grinet helt ned i maven.
   

Nåh... nu skal der puttes og drømmes - prøv øvelsen, det kan jo være hun har ret, hende mindfullness-læreren;-)

Godnat

I dag har jeg følt mig så meget som denne ene ven!! kikset tøj og maveplaskermester - thats me today:-)

Alt hvad der kunne gå lidt galt, få mig til at virke fjollet og ikke helt som alle andre har denne dag indeholdt - lige fra morgenstunden! Jeg er blevet uvenner med.., men også glædet mig over sande venner i nøden.

Tirsdag er min "styrketræningshviledag". Efter at have slået min benpres-rekord i går, hvor jeg nåede op på 100 kg, var jeg i morges SÅ klar til at mærke træerne vokse ind i himlen: Så på med løbesko og løbetøj, hund i snor og afsted med mig... Jeg planlagde letsindigt nok at tage en rute, der hed 900 m ligeud  og så 180 graders vending og samme rute hjem igen! Afsted det gik, indtil jeg nåede næsten ud til "vendepladsen", så kunne man høre denne lyd "KLASK slæææb, KLASK slæææb, KLASK slæææb" Rigtig mange med sclerose ved, at dette ikke er lyden af en våd gulvklud der rammer jorden og bliver slæbt henover jorden, men derimod lyden af en fod, som som ikke vil være venner med hjernen. Jeg troede virkelig, at min fod og hjerne var blevet best friends, som nu deler alle oplevelser i fred og fordragelighed, men NEJ! Uvenskabet betød, at cirkusdirektøren måtte humpe skuffet og svigtet hjem:-( Lortevenner - ret frustrerende, at man ikke kan sende dem ind på hver deres værelse!

Nåh... men efter et varmt bad og iklædt rent PÆNT tøj, skulle jeg på arbejde, hvor en laaaang dag ventede mig. Jeg bliver her nødt til at indskyde, at jeg i dag havde iført mig en BH af lidt ældre dato, men stadig vældig pæn:-) Min gode ven Berlingoen og jeg kommer kørende, da jeg pludselig mærker et smæld på højre skulder... Og nej det var ikke et piskesmæld, men såmænd bare stroppen på min BH, der sprang midt i et lyskryds!! Så sku da fanden i hel....!!

Iført en "1/2 BH" tropper jeg op på arbejde, hvor jeg hviskende får spurgt min søde kollega og gode ven, om hun ikke vil være sød at binde min BH strop.  KAPOW!!! 1 1/2 minut tog det, så vidste alle på lærerværelset, at cirkusdirektøren havde været ude for en BH ulykke på vej til arbejde  - og så var jeg pludselig that one friend igen igen til stor morskab for mine (indtil da) dejlige kolleger:-). Det skal siges, at mange kom med velmenende råd og tilbød hjælp - egentlig en ret stor procentdel af mine mandlige kolleger havde ved nærmere eftertanke løsningsforslag klar ;-)

Jeg ved ikke, om det er skæbnen, gener eller blot bare mit liv i en nøddeskal, at mine dage ofte udvikler sig omend ikke uhensigtsmæssigt så ihvertfald uforudsigeligt. To ting ved jeg dog efter i dag! Træerne vokser ikke ind i himlen, for bedst som jeg troede, at venskabet "fod og hjerne" var ubrydeligt, må jeg sande at dette venskab er skrøbeligt og skal passes og plejes! Det andet jeg ved er at der ikke skal mere end en ødelagt BH til at løfte stemningen og virkelig bevise hvordan ægte venner hjælper hinanden med gode råd og hjælp;-)))

BHen er smidt ud, og jeg har talt et alvorsord med fod og hjerne, så alt ånder nu ro og fred i Cirkus Holmboe. 
Godnat :-)