"Spark til den nu Charlotte" "Du skal øge fra H til K" "Neeeej du glemte paraden" "Bagefter skal du lave en 10 meter volte" "Eeej du skal jo ikke VINKE til dommeren, når jeg siger: Hils på dommeren..."
Hold da lige helt kæft, hvor er det svært pludselig at være blevet konkurrencerytter! Og da især når ens 10 årige artist sidder på SIN hest, gør alt rigtigt og får ros hele tiden :-( STÆVNET ER PÅ FUC....SØNDAG!!! og jeg ANER ikke, hvor jeg skal ride hen hvornår... Men jeg tager det heeelt roligt, for vi har banen tegnet op ude på vejen og rideprogrammet printet ud :-)
Lige præcis i dag er jeg faktisk bare så "revnende trekvart ligeglad", for mit fokus er et helt andet og mere vigtigt sted! Jeg vil nemlig sidde i min sofa og fejre, glædes, nyde og udtænke en ny sejrsdans, fordi det I DAG er præcis:
2 1/2 år siden at jeg havde mit sidste lede og voldsomme attak, som slog mig helt ud.
1 år siden at jeg startede på min "nye" medicin, som har været én lang optur for mig.
4 måneder (og én dag) siden jeg påbegyndte den vildeste udviklingsrejse med en fire ugers indlæggelse på Ry Sclerosehospital.
Da jeg i aften sad på ryggen af "min" pragtfulde hest, Epos, og tænkte på disse datoer, og hvor fantastisk det føles, så kunne jeg faktisk ikke være mere ligeglad med, om jeg hilste rigtigt på dommeren, red for langsomt eller huskede en parade. Jeg kan lide mærkedage og samler på de gode af slagsen. Jeg er sikker på, at der kommer mange flere, som skal fejres med mit Cirkus :-)
Det kan godt være, at det indimellem både er op ad bakke og ned ad bakke, men jeg må gang på gang sande, at der aldrig er lang vej hjem :-)
Hold da lige helt kæft, hvor er det svært pludselig at være blevet konkurrencerytter! Og da især når ens 10 årige artist sidder på SIN hest, gør alt rigtigt og får ros hele tiden :-( STÆVNET ER PÅ FUC....SØNDAG!!! og jeg ANER ikke, hvor jeg skal ride hen hvornår... Men jeg tager det heeelt roligt, for vi har banen tegnet op ude på vejen og rideprogrammet printet ud :-)
Lige præcis i dag er jeg faktisk bare så "revnende trekvart ligeglad", for mit fokus er et helt andet og mere vigtigt sted! Jeg vil nemlig sidde i min sofa og fejre, glædes, nyde og udtænke en ny sejrsdans, fordi det I DAG er præcis:
2 1/2 år siden at jeg havde mit sidste lede og voldsomme attak, som slog mig helt ud.
1 år siden at jeg startede på min "nye" medicin, som har været én lang optur for mig.
4 måneder (og én dag) siden jeg påbegyndte den vildeste udviklingsrejse med en fire ugers indlæggelse på Ry Sclerosehospital.
Da jeg i aften sad på ryggen af "min" pragtfulde hest, Epos, og tænkte på disse datoer, og hvor fantastisk det føles, så kunne jeg faktisk ikke være mere ligeglad med, om jeg hilste rigtigt på dommeren, red for langsomt eller huskede en parade. Jeg kan lide mærkedage og samler på de gode af slagsen. Jeg er sikker på, at der kommer mange flere, som skal fejres med mit Cirkus :-)
Det kan godt være, at det indimellem både er op ad bakke og ned ad bakke, men jeg må gang på gang sande, at der aldrig er lang vej hjem :-)
RSS Feed
