Elsa, som også har sclerose, bor en snotklat fra mig. Elsa har ligesom mange andre med sclerose brug for hjælpemidler, og hun lagde for nogle dage siden dette billede op af sin fantastisk pyntede stol! Dette hjælpemiddel er så skønt at se på, farverigt og fantastisk lavet. Jeg skrev derfor straks til hende, om jeg ikke nok måtte lægge billedet på min blog til inspiration for andre - og selvfølgelig måtte jeg det.
Jeg er vild med ideen om at pynte sine hjælpemidler. Jeg hylder strikkede krykstokke, malede stokke og farverige stole, som er HJEMMElavede. Lavet med kærlighed og respekt.
Kære Elsa - tak fordi bringer kulør på en kold, klam, kedelig og krævende januardag. Jeg glæder mig til at nyde en kop varm kaffe i "gæstestolen" en eftermiddag hjemme hos Elsa :-)
Hvor kunne det egentlig være cool, hvis hjemmestrikkede betræk til stole og rollatorer samt farverige "kondomstrik" til stokke og rollatorer kunne købes på scleroseforeningens webshop og overskuddet gik til forskning i sclerose.
Jeg skal have lært at strikke skal jeg!