Blogindlægget fra i torsdags sluttede således: " …og jeg vil ligge under dynen og tænke på, at jeg i aften kunne holde balancen på min hest, som var jeg en rytter der aldrig har mærket snerten af Sclerose - fantastisk følelse, så glemmer man for et kort øjeblik alle de andre dage med bøvl!

Hmmm det var torsdags aftenstemning! I mellemtiden har vi haft både fredag og lørdag som stemnings- og indholdsmæssigt må siges at have indeholdt slag i maven, som har givet ubalance både psykisk og fysisk – og dermed bøvl nok til en måned. Jeg har ikke  blot har mærket snerten af sclerose, men følt at den har stjålet min fredag og lørdag! Jeg ved hvorfor den ”viste kløer” i denne weekend, men har slet ikke styr på, hvad jeg skal gøre ved det (lige nu)!  

I går tænkte jeg, at det ville være så nemt, hvis mit liv kunne arrangeres som ”Hvem vil være millionær” Tænk hvis jeg havde de valgmuligheder at kunne ”ringe til en ven” som havde det rigtige svar, eller ”spørg publikum” så alle kunne byde ind med et svar (som forhåbentlig var det rigtige) eller ”50/50” så jeg i det mindste kunne udelukke nogle af alle mine tanker. MEN på den anden side… hvad nu hvis alle svarer forkert, og jeg sidder tilbage med en endnu større ”lort” end før jeg deltog i programmet, blot fordi jeg lyttede til andre end mig selv og min krop?

At mit hoved og krop i 16 år har bekæmpet hinanden, fik jeg i Ry styr på, så der nu er fred mellem ”parterne” til daglig. Jeg kan dog mærke, at ufreden lurer lige i overfladen i de situationer, hvor jeg er usikker, ikke er på forkant, ikke har kontrol, noget utilsigtet sker og/eller er træt. Jeg skal så bruge mere energi på at lytte til mig selv og min krop.

Jeg har i den forgangne uge arbejdet en del mere, end der er skrevet i min normale arbejdsplan. Dette tager på mine kræfter og overskud. Min hjerne og jeg ved, at det er et ”situationsbillede” og ikke en ”tilstand”, men det retter kroppen sig ikke efter – den er træt! Jeg var ligeledes træt, da jeg hentede de tre artister fredag efter skole. Den mellemste artist kom grædende hen til mig og fortalte, at hans gode veninde er blevet indlagt på Rigshospitalet og er meget syg! Beskeder som denne er så …. Jah jeg kan ikke finde ordet, tror faktisk ikke at det findes, for nogle følelser kan slet ikke beskrives med ord. Vi har brugt fredag på at græde lidt, trøste og snakke om det.

Jeg har måttet erkende, at det er i situationer som denne, hvor det ikke altid er en selv, som kontrollerer slagets gang og påvirker udfaldet af det der sker, at livet slår en krølle og gør ondt på både krop og sjæl. Jeg har været så vred, ked, frustreret, opgivende og og og, for tingene er i den grad blevet sat i perspektiv i denne weekend.

Jeg har siddet i min sofa hele weekenden med nogle ben som lige pludselig bare ikke VIL opføre sig ordentligt, samtidig med at jeg hele tiden tænker på ordene fra min gode ven i Ry ”tør øjnene sveske, sclerose er jo ikke den værste sygdom der findes!” og det ER ved Gud ikke den værste sygdom der findes! Jeg skal bare huske at mærke efter og overgive mig til stormen har lagt sig, UDEN at give op!

Jeg tror på, at jeg får styrken tilbage i benene og at min hjerne og krop bliver ”venner”, inden søndagen er slut. For jeg har løbet en lille tur, mediteret og sidder nu i køkkenet med en kop the og lytter til fem børn som griner og leger inde på det ene værelse, mens Peter ligger i sofaen og læser og i aften skal vi ha’ æggekage.

Ikke meget Cirkus Holmboe i dette blogindlæg, men lukkeloven er jo heller ikke ophævet endnu, så vi holder fri for forestillinger, og lader op til næste uge J

Nej... det er ikke hvad I tror, det er jo en anstændig blog!!!

Jeg lovede Jer i går historien om fem betjente, en afrikanerkvinde og et sæt håndjern foran politistationen i Haderslev:-) Den historie skal I selvfølgelig ikke snydes for! Det er vigtigt, for at forstå dramaet i historien, at huske på, at vi bor i en provinsby med bingoaftener, trailere spredt ud med rund hånd og masser af termokaffe. Vi har det hyggeligt, trygt og forudsigeligt. MEN i går blev de to ældste artisters samt cirkusdirektørens nerver sat på spidsen. Vi holdt for rødt lys ud for politistationen (som forøvrigt holder nattelukket, fordi alt ånder fred og ro om natten i Haderslev), I døren til stationen står der 5 betjente og taler med en afrikansk kvinde, som gerne vil IND på politistationen, øjensynligt uden videre forståelse fra ordensmagtens side. Vi var med på en kigger, da den afrikanske kvinde PLUDSELIG tager den ene af sine 5-6 kufferter og kyler den ind i skridtet på den ene betjent, hvorefter hun begynder at tæske løs på de andre. Hvad gør en sund jysk uniformeret politiaspirant lynhurtigt??? Ja ingenting jo!  Ihvertfald ikke de første 15 sekunder. Alt imens denne voldsscene udspiller sig for øjnene af Cirkus Holmboe sidder den mellemste artist på bagsædet og udbryder "fuck fuck fuck se lige det der fuck fuck fuck.... det er da en dame ik'???" Den ældste artist siger ikke en lyd, men sidder med STORE øjne og holder sig for munden. Cirkusdirektøren sidder bare og ber' til, at det ikke skifter til grønt, så vi kan nå at få slutningen af "filmen" med;-)!
Pludselig er det som om de fem "årvågne" betjente vågner og bliver enige om, at hun skal ned og ligge og i håndjern :-) Tre af dem slæber hende indenfor (så fik hun sin vilje!), mens de to andre tager hendes kufferter og lukker døren bag sig i samme øjeblik som vi får grønt lys og må køre! Det kan godt være at de skyder hinanden på Sjælland, men vi har decideret optøjer her i Haderslev;-) 

Nu tænker I sikkert, at ovenstående er dagens tophistorie, men næh nej...De selvsamme medlemmer af Cirkus Holmboe som var med på en kigger til ovenstående drama skulle til ridning i aften. Som bekendt går vi alle tre til ridning på et HANDICAP RIDECENTER. Uagtet at dette fact i sagens natur betyder rolige heste og mange ansatte til at varetage ro og orden i manegen, valgte Jeppe (den mellemste artist) i aften at træne cirkusnummeret "falde af hest i fuld galop". Det var det vildeste syn! Han havde redet en omgang og begyndte pludselig at glide længere og længere ned på siden af hesten (stadig i galop) indtil han landede tungt på jorden. hvad gør man som Cirkusdirektør så?? Jeg valgte politistrategien, og gjorde ingenting jo!!! Jeg blev midt i min passive position vidne til, at man skal være skabt af noget særligt, for at kunne være medlem af Cirkus Holmboe, for Lucky Luke satte sig op på Jolly Jumper igen og red galop - ‘Yippee-ki-yay, motherfucker!’

De sidste to dage har indeholdt masser af det, som gør Cirkus Holmboe spændende og anderledes at være en del af. For at få pulsen ned og være i nuet uden for mange overraskelser er jeg jo i går begyndt til Mindfullness sammen med en veninde. Vi oplevede intet sindsoprivende, men fik lært nogle øvelser og fik inspiration. Jeg kan mærke, at jeg ikke er det mest holistiske og alternative menneske i gruppen, blandt andet havde jeg svært ved at få mine fødder til at kysse jorden, da jeg gik rundt i lokalet - men det er nok bare mig. Jeg gik og tænkte på, om det var bedst at "tante"kysse eller tungekysse gulvet med fødderne, men jeg må vist hellere træne lidt herhjemme, så jeg kan øve teknikken med fodkys;-)

Jeg vil nu gå i seng med ro i maven og et smil på læben, for det har været en dejlig dag med tilpas mange overraskelser og  "things to remember", og jeg vil ligge under dynen og tænke på, at jeg i aften kunne holde balancen på min hest,  som var jeg en rytter der aldrig har mærket snerten af Sclerose - fantastisk følelse, så glemmer man for et kort øjeblik alle de andre dage med bøvl!

"Fejlen ved verden er, at de dumme er så skråsikre på alting, og de begavede så fulde af tvivl."

Bertrand Russell

Nøøøj jeg må bare være et af de mest begavede mennesker i verden så :-)

Min mandag var som bekendt absolut en ommer! Intet godt at sige om den dag, udover at den er overstået! Igår (tirsdag) var langt bedre, meeeen stadig med plads til lidt forbedring, idet jeg følte, at jeg hele tiden var et skridt bagefter det, der foregik omkring mig. Dette resulterede i, at min logistik omkring hele Cirkus Holmboes opvarmning, træning og forestilling gik FULDSTÆNDIG i ged ca. fra kl. 15.00. Peter kom hjem kl. ca 16 med overskud og to kolde øl i hånden, mens direktøren lå og sov i sofaen og alle artisterne lavede lektier (tror jeg da nok;-)) Den yngste artist skulle til fodboldtræning kl. 17.00, jeg skulle til forældremøde kl. 19, Peter skulle lave svensk pølseret, som alle kunne nå at indtage, mellem fodbold og forældremøde - hmm...

NOT!!! For da Hjalte og jeg tropper op til fodboldtræning, viser det sig at cirkusdirektøren har overset, at der istedet skal spilles kamp i Løjt (1/2 time sydpå i bil:-) Ind i bilen igen og tre timer senere med to vundne kampe er vi hjemme igen. Peter har i mellemtiden lavet mad, smurt madpakker, og er taget til det forældremøde, som jeg jo skulle afsted til og hvor jeg er kontaktforælder. Peter kom hjem kl. 21, lige efter at alle artister var gået i seng. Han kiggede smilende på mig og sagde så henkastet: "Endnu en dag i Cirkus Holmboe er veloverstået... og du fik endnu en gang tjansen som kontaktforælder i år min skat. Tillykke med det, der var nemlig ingen andre der meldte sig hurtigt nok ! Skal den sejr så ikke fejres med et glas rødvin?" Jeg eeelsker min mand, Tænk han sørgede for, at jeg vandt i disciplinen "forældreråd" :-)

I formiddags talte jeg med min fantastiske ven, som spurgte "har orkanen lagt sig? Der er jo ikke nogen på bloggen, som ved om du lever endnu efter den mandag!! Du bliver da nødt til at skrive, at du har det godt igen!" Og det har han jo sådan set ret i, så here i comes:

Dagen i dag er en af de dage, som jeg ELSKER lige fra morgenstunden. Jeg lagde ud med at tage til styrketræning, som var en rigtig rigtig god oplevelse. Selve træningen gik forrygende, og jeg havde god tid, så jeg nåede alle øvelser og roede en km. ekstra. Min fysioterapeut har flere gange talt om en ung smart pige, som også har sclerose, og at hun ville ønske vi kunne sige hej til hinanden. Det gjorde vi så til træning i dag. Det er så fedt at møde en anden med samme l....sygdom og kunne tale om nogle ting, som andre uden diagnosen af gode grunde ikke kan forstå. 

Vel hjemme igen, tog jeg et laaangt bad, en kop kaffe og mange dybe vejrtrækninger, inden jeg endelig greb telefonen og fik ringet til kommunen vedr. min store tvivl om, hvorvidt mit flexydelsesbidrag skal udbetales nu.  Jeg tog en beslutning efter at have talt med en kommunalansat af den sjældne slags, nemlig en som forklarede tingene på en måde, så selv en enfoldig cirkusdirektør som jeg kunne forstå det! Hun turde sige sin mening om sagen og på baggrund af det har jeg valgt at få udbetalt bidraget. Sikken lettelse at have taget en beslutning.

Cirkus Holmboe får derfor nu råd til at investere i nogle jonglerbolde, elefanter og andre småting til den kommende cirkus-sæson - Yeah:-)

I aften skal jeg begynde på et Mindfullness kursus sammen med en dejlig veninde. Der er otte onsdage, og jeg glæder mig virkelig meget til det. 
Det her endte med at blive et laaaangt blogindlæg, med lidt spredt fægtning, og så har jeg ikke engang fået skrevet om, hvad man kan opleve holdende for rødt lys foran politistationen med udsigt til fem betjente, en afrikansk dame, håndjern og ... nej den historie får i i morgen sammen med referat fra mit kursus i aften;-) 

Der er party i provinsen!!!

Aaargh denne mandag går ikke over i historien som en mindeværdig dag:-( lortedag!!!

Ovenpå en fantastisk hyggelig og dejlig weekend vågner jeg i morges med træt krop, træt hoved og ikke mindst et humør, der kan få enhver hyggelig morgenstemning i Cirkus Holmboe transformeret om til stemningen en juleaften uden sne, julegaver og juletræ:-(

Jeg skulle i morges kun køre to artister i skole, da den ældste i går forvred anklen og derfor ikke kan gå på benet uden krykker. Hun blev, inden vi kørte i skole, placeret i sofaen med en fjernbetjening, iphone, computer og formaningen om at ringe til mig, HVIS  det skulle blive nødvendigt. Vi er gudskelov så heldige, at mine forældre kun bor 300 m. væk, så da hun kedede sig, kom morfar og hentede hende:-). Min dag på arbejde gik ok, med nogle meget engagerede og humoristiske kursister, som alle vil lære noget og ovenikøbet havde bagt kage. Det er jo ikke deres skyld, at cirkusdirektøren har en off dag, så jeg brugte RIGTIG meget krudt på at tage mig sammen og levere varen (hvilket vist også lykkedes:-)) Efter undervisning var der kursus i brugen af de Ipads, alle lærere på mi arbejdsplads har fået udleveret. Jeg betragter ikke mig selv som mindrebemidlet eller specielt udviklingshæmmet, men jeg må da nok lige sige, at de kognitive færdigheder fik modspil fra 14.15 til 16.00 SUUUK. Midt i kurset ringede en socialrådgiver fra Scleroseforeningen for at tale om flexydelsesbidrag og hvorvidt jeg skal have udbetalt dette nu eller ej!!!! 

Det var så her mit begyndende kollaps begyndte, for jeg måtte sidde og skrive, skrive, skrive for overhovedet at forstå, hvad hun sagde og ikke mindst kunne huske det. Hun har garanteret siddet og tænkt "tumpe", for jeg bad hende gentage  og gentage:-( ØV for pokker da, hvor jeg bare hader min sygdom på mange plan!!

• Jeg hader, at jeg ikke kan forstå flere beskeder efter hinanden, når jeg er træt i hovedet (dum med dum på!)
  
• Jeg hader, at jeg skal tage stilling til, om jeg vil arbejde til jeg er 67 eller 70. Jeg ved sgu da ikke engang om sclerosen tillader mig at arbejde til jeg er 44!!
  
• Jeg hader, at jeg i morgen skal kontakte fagforening, flexydelseskontor, pensionskasse  og bank, for at få afklaret med mig selv, om jeg vil ha' udbetalt penge nu eller senere!
  
• Jeg hader, når det regner og blæser så meget at min parasol vælter.
• jeg hader at have fri fra arbejde kl. 16.00 og ikke være en fest, når jeg træder ind af døren.
• mest af alt hader jeg, når jeg er i dårligt humør og negativ, men det er en del af livet og helt ok! (bare ikke når jeg befinder mig midt i orkanens øje)

For Jer som har holdt ud med læsningen af det indlæg og ikke (forståeligt nok:-)) er klikket videre til noget mere positivt, livgivende og solskinsagtigt vil jeg bare sige af hjertet tak, og at imorgen skinner solen igen, for tirsdag er en god dag!!

Det er vist bedst for alle i Cirkus Holmboe ( ja sådan det for den ganske danske befolkning...), at cirkusdirektøren siger tak for dagens forestilling!  Alle betalende gæster får pengene tilbage og tilbud om nye billetter til morgendagens forestilling:-)
 
Godnat!

Dagens høst fra køkkenhaven:-)

Jeg eeeeelsker min have! Og jeg mener MIN have, for det er mig som passer den, snakker med blomsterne, nusser om afgrøderne, slår græsset, sidder i den og nyder solen og årstidernes skiften. Jeg har heldigvis fornøjelsen af at være tilskuer til mange børn som spiller meget fodbold på græsset og en dejlig mand, som ikke protesterer mod en kold øl på terrassen. 

Jeg er vokset op i en familie, hvor der er blevet sat meget stor pris på haven, som har indeholdt alt fra fodbold, stangtennis, crocket, solbadning, dyrkning af afgrøder, prydhave osv. Med andre ord:Haven var til for at blive brugt og nydt!

Jeg er nu blevet cirkusdirektør og har fået min egen have, som bliver brugt nøjagtig som i min barndom. Jeg oplever min have som mit frirum, hvor jeg kan gøre hvad jeg vil, og hvor jeg bestemmer hvad der skal ske og i hvilket tempo. Der var engang hvor jeg kunne slå al græsset på ca 1 time. Det har p.gr. af Sclerosen ændret sig, så jeg nu tager ca 3 timer om det, da jeg er nødt til at indlægge the/dropfodshvilepauser. Jeg HAR ladet mig irritere og jeg HAR bandet min sygdom langt væk, mens jeg humpede afsted med græsslåmaskinen uden pauser for at bevise, hvem der vandt den græsslåning på tid!!! 

Min krop og jeg har fået lavet en deal, der handler om, at når jeg nu er NØDT til at have indlagte pauser, så kan det ligeså godt være en win win, så pauser er nu lig med the + den bedste siddeplads i haven og af mindst et kvarters varighed - Fantastisk når min krop og jeg forstår at tale sammen i stedet for at slås. 

Jeg elsker især to årstider, nemlig forår og sommer! Men der er nu alligevel noget ved efteråret, når jeg kan gå ud i min køkkenhave alias øverum og hive... ja! ikke kaniner op af hatten, men hmmm.... op af jorden. Jeg havde i dag fået mig allieret med et par artister, som skulle hjælpe med at hive afgrøder op af jorden:-) Som med al anden træning af cirkusnumre, er gentagelserne i træningen for at opnå det perfekte nummer   ret trivielt i længden, INDTIL man kan mærke, at NU er nummeret "lige i skabet". Efter at have øvet "kanin op af hat" nummeret ca. 40 gange med "normale" gulerødder, skal jeg da love for at nummeret "sad lige i skabet"!!! Til venstre resultatet af træningen ses! Behøver jeg at sige, at jublen var stor og klapsalverne var taktfaste hos naboer og bedsteforældre:-)

Sikken dejlig dag det endte med at blive - dropfod til trods;-)

Den bedste aften i ugen er TORSDAG! 
Torsdag aften kl. 17.20 sætter Freja, Jeppe og jeg os i Berlingoen og drager 25 km sydpå til Rødekro, hvor vi går til ridning. Jeg har redet som barn, hvor min skønne far Finn troligt fredag efter fredag cyklede med mig ind til rideskolen i Sønderborg, for at gå rundt med mig i ridehallen. Min karriere som "ridepige" sluttede brat, da Prince, den gudesmukke hvide pony som alle ville ride på en dag valgte at stoppe op, løfte hovedet og derefter lægge sig ned, MENS jeg sad på ryggen af ham. Min fod sad fast i stigbøjlen, så vupti... der lå Charlotte på 8 år med en hest ovenpå sig! Både min far og jeg blev på cykelturen hjem enige om, at både atletik og optimistjollesejlads også var spændende sportsgrene, så de næste 8 år rørte jeg ikke en hest, men var derimod ofte pænt søsyg i min jolle samt fik tjansen som langdistanceløber til atletik (jeg var den danske udgave af Forrest Gump, ret enfoldig, men for pokker jeg kunne løbe;-)).

Nogle ting har ændret sig siden dengang, jeg kan ikke længere løbe langt og jeg er sjældent søsyg:-) men jeg valgte for 1/2 år siden at give ridning en chance igen. Det var med sommerfugle i maven, at jeg første gang troppede op på Handicapcenter Syd med ridehjelm og grønne gummistøvler. Jeg blev mødt af nogle meget smilende damer/piger, som jeg straks faldt godt i hak med. En utrolig stor hest blev trukket hen til mig, så jeg kunne komme ud at ride. Og så var det pludselig som om at intet egentlig havde ændret sig særlig meget. Hesten var varm, smuk, passede til mig, der var én som gik lige ved siden af mig hele tiden og trak hesten (hun hed ikke Finn, men jeg var nøjagtig ligeså tryg, som hvis det havde været min far, som trak mig rundt;-))
Den eneste forskel fra dengang jeg gik til ridning som barn er, at nu rider jeg uden sadel OG STIGBØJLER, så hvis Sarah, som "min" hest hedder, en dag falder om eller lægger sig ned, så kan jeg nærmest nå at stikke af inden:-) Jeg ELSKER at ride, og jeg elsker at mine to ældste cirkusartister vil ride sammen med mig. Jeg kan mærke, at det gør mig godt både i krop og sjæl, og humøret når max højder på vej hjem i bilen hos os alle tre.

I torsdags følte jeg mig "presset" til at yde mit bedste, da både Freja og Jeppe kom i galop, hvilket var det vildeste syn. To artister på heste uden sadel, med opspilede koncentrede øjne og rank ryg. Det nytter jo ikke, at direktøren for Cirkus Holmboe bliver nødt til at trække historien om hingsten Prince frem HVER gang, der skal fortælles om ridekarrieren. Så  da jeg blev bedt om at trave tænkte jeg fint nok... så skulle jeg have armene ud til siden - i trav, også fint nok..."og nu må du gerne lukke øjnene Charlotte!" øhh... måske ikke heeelt så fint nåede jeg at tænke inden jeg lukkede begge øjne. Hold da helt fast! Fornemmelsen af at skulle stole så meget på både mig selv og ikke mindst hesten for at kunne holde balancen var overvældende. Det var en sejr, en optur og noget jeg ikke troede muligt for mig! Begge artister så det naturligvis og syntes at det var sejt. Vi aftalte på vejen hjem i bilen, at det er nogle numre, vi udvikler lidt på til cirkussæsonen i foråret :-)

Det gode ved ridefysioterapi for os sclerosepatienter er at hestens varme og bevægelser udnyttes. Hestens skridtgang overfører et bevægelsesmønster til rytteren, som svarer til gangbevægelsen. Hermed opnås:

• bedre balance
• afspænding af spastiske muskler
• generel styrkelse af kroppens muskler
• forbedring af gangmønster og koordination
• forbedret sansemotorik
• kontrakturforebyggelse (udspænding af for korte muskler)
• bedre postural kontrol (hoved-. og kropskontrol)
• blodcirkulationen øges

Derfor kan jeg kun anbefale andre sclerosepatienter at komme i gang med ridningen.

På hjemmesiden www.ridefys.dk kan du læse mere om hvor der er ridning nær din bopæl:-)

Hvis jeg skulle leve mit liv om

Digt af Nadine Starr, 85 år

 
Jeg ville gøre flere fejltagelser.
Jeg ville slappe af. Være mere smidig.
Jeg ville være mere enfoldig.
Jeg ville tage færre ting alvorligt.
Jeg ville tage flere chancer.
Jeg ville have flere oplevelser.
Jeg ville bestige bjerge og svømme over flere floder.
Jeg ville spise mere is og færre bønner.
Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.
 
Ser du, jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt.
Time efter time, dag efter dag.
Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem.
 
Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet.
Kun øjeblikke.
Det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år med tanker på morgendagen.
Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke, en faldskærm.
Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg rejse med mindre bagage.
 
Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligt om foråret.
Og blive ved længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere.
Jeg ville unde mig selv flere karrusel ture.
Jeg ville plukke flere Tusindfryd.

Cirkus Holmboe fortsætter sejrsgangen omend der de sidste par uger har været skader hos direktøren, sygdom hos den ene artist, momentvis lyst til at hive teltpælene op og mangel på nye fantastiske numre, som VIRKELIG vil kunne sælge billetter:-)

Der er ingen tvivl om at hverdagen efterhånden har indfundet sig på matriklen med alt hvad det medfører af glade morgener, hygge-eftermiddage og fodboldtræning i solskin, ridning og dage uden lektier, MEN det modsatte har på mystisk vis også fået sneget sig ind! Der er indimellem meget våde fodboldbaner, mange lektier når man går i 7. klasse (suk) og eftermiddage, hvor jeg tager en lur på sofaen (nu uden dårlig samvittighed!!!) mens artisterne + deres venner hygger alene:-) Jeg synes ved nærmere eftertanke, at der er en ok fordeling af sol og regn herhjemme, men skal hele tiden holde mig selv for øje, at det jeg gør er godt nok, og at ingen kan betragtes som omsorgssvigtede, blot fordi jeg ikke er "på" hele tiden. Det er klart en proces, men jeg kan mærke at jeg får mere overskud og er gladere, når jeg kører i et tempo, hvor jeg selv kan følge med mentalt.

Apropos mentalt... så har min veninde og jeg meldt os til et mindfullness-kursus hos FOF (se billedet). Jeg er spændt og har store forventninger til det. Jeg mediterer stadigvæk (næsten) hver dag herhjemme, og er vild med det. Min familie og venner kigger ikke længere på mig, når jeg snakker om det og siger "DIG... meditere, det er sgu for underligt at forestille sig! What can I say? 

I den forløbne uge har der været en del udfordringer, som har været dels selvforskyldt men også uforskyldt. Jeg har haft hovedet under armen og følt mig så uovervindelig i min styrketræning, at jeg har overtrænet, hvilket betød besøg hos min søde fysioterapeut Susanne og en uges træningspause... Arrrgh!!! Ikke fedt, men lærerigt:-). Den mellemste cirkusartist lagde sig med feber og kunne derfor ikke optræde en dags tid., så hans cirkusnummer blev aflyst til fordel for en sofa og medlidenhed fra direktøren:-) Den ældste artist er fyldt 13 i ugen der gik og havde en forrygende fødselsdag med gaver, gæster og opmærksomhed. Jeg var på forkant med hele dagen hele tiden og havde derfor også en skøn dag. 

Igen har jeg taget en (for mig) stor beslutning: Under mit ophold i Ry blev jeg rørt, beæret og dybt taknemmelig over, at så mange af de venner og veninder, som jeg har i mit hjerte, men ikke har set i op til 14 år tog kontakt og kom og besøgte mig. Det var nogle aftener med grin, gråd, knus og minder der blev rullet ud for fulde gardiner. Jeg har efterfølgende tænkt meget over, hvad de besøg har betydet for mig og besluttet at i november skal de alle inviteres hjem til mig, så vi kan hygge videre allesammen. Det er alle mennesker som har gjort en forskel i mit liv på hver deres måde, og som betyder rigtig meget for mig. Jeg sender resten af Cirkus Holmboe afsted og hamstrer madrasser, så alle kan sove her. Jeg håber, at alle 11-12 stykker har lyst og mulighed for at komme - spændende spændende:-)
Summa Summarum for den forgangne uge må være at jeg er glad! Glad for min mand, som jeg elsker overalt på jorden, glad for mine børn, som synes det er fedt at jeg "passer mig selv", glad for mine venner og famlie, som passer på mig og kan mærke en tydelig forandring og glad for, at jeg tør tage nogle beslutninger, som sætter mig i centrum. 

Den 2. oktober skal jeg til et arrangement i Rødding arrangeret af Scleroseforeningen, hvor jeg og mine to veninder skal høre om den nyeste forskning indenfor sclerose. Det bliver spændende!

Den forgangne uge er gået med at:

• sende Hjalte på lejrskole  fra onsdag - fredag, hvor jeg fik lov til at hente en træt, møgbeskidt men henrykt dreng!
  
• sende Peter på Masteruddannelse i Ålborg fra torsdag - lørdag
  
• fodboldtræning tirsdag, onsdag og fodboldturnering lørdag med Jeppe, hvor de to andre artister hyggede derhjemme
  
• Ridning torsdag aften sammen med Freja og Jeppe. Fedt at ride sammen med de to, selvom de er ved at overhale mig indenom;-)
  

og så selvfølgelig på arbejde mandag, tirsdag og torsdag.

Lejrskole og masteruddanelse betød jo i sagens natur, at jeg kun skulle hygge med Freja og Jeppe, så DET gjorde vi:-) Vi lavede vores egen lejrskole i soveværelset og fik hotdogs til aftensmad. Vi blev enige om, at de rå løg måtte udgøre det for salaten;-)

Lørdag glædede vi os til, at Peter kom hjem fra Ålborg. Planen var at han skulle være hjemme kl. 17, så da han dukkede op kl. 15 var lykken stor. Det er nu sjovest, nemmest og mest rigtigt at lave cirkusforestillinger, når alle er tilstede;-)

Jeg holder stadig fast i det som jeg lærte i Ry, især når jeg skal planlægge for andre end mig selv. Jeg er blevet bedre til at tage højde for at Peter ikke altid er i kulissen, hvis en af dagens cirkusnumre måske må aflyses eller udsættes. Jeg er blevet meget bedre til solonumrene, og til at træne alene til forestillingerne og slappe af inden vi går i manegen;-) Min familie er gode til at gøre mig opmærksom på, når det går godt, men også til at fortælle, når der liiige skal øves lidt mere. 

I dag, søndag, vågnede jeg med en træt krop og derfor også et træt humør, hvorfor Peter mente, at en slåensnaps var på sin plads til de hjemmebage boller. Efter morgenmaden smed vi hund og to drenge i bilen, tog til stranden og fandt lykkesten i solen. Life`s good:-) 

Jeg skulle i ugen der er gået tage en stor beslutning. Jeg blev i onsdags ringet op af en journalist fra Scleroseforeningen, som ville høre, om jeg var interreseret i at lave et interview med mig omkring mit ophold i Ry, mine overvejelser og oplevelser inden og efter, og ikke mindst om min hjemmeside! Jeg sagde ja efter lidt betænkningstid. Jeg får derfor besøg af journalisten den 10.10.2012, og interviewet kommer på Scleroseforeningens hjemmeside (www.scleroseforeningen.dk)