Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Hjemme igen

9/9/2012

0 Comments

 
Hold da lige helt op, så kom jeg hjem til hverdag og fest:-)
Efter mine fire uger i Ry med alt hvad det indeholder, er jeg nu i gang med hverdagen i Cirkus Holmboe. Det har været 1 1/2 uge med meget blandede oplevelser, men livet er godt og jeg holder fast i, at jeg skal passe på mig selv for at kunne passe på dem jeg elsker.

Der er sket så mange ting for mig, men så sandelig også for resten af Cirkus Holmboe i de fire uger, jeg har været i Ry, og det har været dejligt, udfordrende og spændende at komme hjem og være en del af hverdagen igen. Jeg kan mærke , at jeg har forandret mig rigtig meget, faktisk så meget at familie og nære veninder bemærker det. Jeg er blevet bedre til at tage den med ro, uddelegere og ikke mindst til bare at lytte uden at føle behov for at fikse/ordne tingene for vedkommende:-) Jeg holder i hovedtræk af hverdagen, men er samtidig utrolig opmærksom på, når jeg ikke kan følge med og bliver slået ud over de situationer, hvor jeg ikke selv er med til at tage beslutninger om, hvad jeg skal bruge min tid til. Jeg VED, at det er en del af hverdagen i et cirkus med mange bolde i luften og synes oftest selv, at det (indtil) videre er ok at navigere i. Peter er fantastisk til at aflæse mig og holde mig fast, ligesom jeg er blevet meget bedre til at sige min mening (uden indpakning i kvindelig snik snak;-)). 

Rent praktisk er der sket en del, mens jeg har været afsted. Jeg kan KUN anbefale alle fædre i det ganske danske land at "sparke" deres koner afsted i fire uger, så de kan afholde træningslejr. Hjemme hos os har de tre cirkusartister lært at sortere vasketøj (i dertil nyindkøbte vasketøjskurve i to farver - sort og hvid). Der er nu kun vasketøj i kurve og ikke på gulv!! Alle laver lektier uden brok! Alle tre har fået pligter, såsom at gå med hund, tømme opvaskemaskine, dække bord, gå ud med skraldespand, gøre badeværelser rene. Den største forandring er, at jeg ikke længere skal hente børn på skolen, men at drengene nu tager bussen hjem (og synes at det er stort og fedt). Jeg har efter de fire uger, hvor jeg har prioriteret mig selv og mine egne behov fundet ud af, at mine børns behov ikke altid er at have en mor som vil bygge huler, lave bål og spille spil hele tiden. Jeg har ved efterrationalisering nok egentlig stresset dem en smule;-)

Med hensyn til prioritering, så holder jeg fast i styrketræningen tre gange om ugen og løb to gange om ugen. Jeg fik allerede for en uge siden tilsendt mit Dictusbånd (hjælperedskab til dropfod), hvilket jeg bruger flittigt, da det giver en frihed til at turde gå længere og hurtigere. Jeg mediterer en gang om dagen, og kan mærke, at jo flere gange jeg har gjort det, des nemmere bliver det for mig at slippe alle tanker og bare være i nuet. Det giver mig et boost at have fundet roen til at meditere.

Jeg savner stadigvæk Ry indimellem, savner roen, træningen (hvor personalet er der for en hele tiden), bedstevennen (selvom vi holder kontakten ved lige:-)), hestene og alt det andet, MEN jeg ELSKER min familie og mit liv med dem og faktisk også hverdagen med dem, når tempoet passer, så jeg er sikker på, at Cirkus Holmboe fortsætter med at levere fantastiske og uovertrufne forestillinger fremover - både med solodansere, badutspringere og tryllekunstnere:-)

Jeg har for fire dage siden fået brev fra Ry om,at jeg må komme "hjem igen" om 1-3 år JUBIIII
0 Comments
Forward>>

    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.