Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Ta daaaa

9/15/2012

2 Comments

 
Picture
Cirkus Holmboe fortsætter sejrsgangen omend der de sidste par uger har været skader hos direktøren, sygdom hos den ene artist, momentvis lyst til at hive teltpælene op og mangel på nye fantastiske numre, som VIRKELIG vil kunne sælge billetter:-)

Der er ingen tvivl om at hverdagen efterhånden har indfundet sig på matriklen med alt hvad det medfører af glade morgener, hygge-eftermiddage og fodboldtræning i solskin, ridning og dage uden lektier, MEN det modsatte har på mystisk vis også fået sneget sig ind! Der er indimellem meget våde fodboldbaner, mange lektier når man går i 7. klasse (suk) og eftermiddage, hvor jeg tager en lur på sofaen (nu uden dårlig samvittighed!!!) mens artisterne + deres venner hygger alene:-) Jeg synes ved nærmere eftertanke, at der er en ok fordeling af sol og regn herhjemme, men skal hele tiden holde mig selv for øje, at det jeg gør er godt nok, og at ingen kan betragtes som omsorgssvigtede, blot fordi jeg ikke er "på" hele tiden. Det er klart en proces, men jeg kan mærke at jeg får mere overskud og er gladere, når jeg kører i et tempo, hvor jeg selv kan følge med mentalt.

Apropos mentalt... så har min veninde og jeg meldt os til et mindfullness-kursus hos FOF (se billedet). Jeg er spændt og har store forventninger til det. Jeg mediterer stadigvæk (næsten) hver dag herhjemme, og er vild med det. Min familie og venner kigger ikke længere på mig, når jeg snakker om det og siger "DIG... meditere, det er sgu for underligt at forestille sig! What can I say? 

I den forløbne uge har der været en del udfordringer, som har været dels selvforskyldt men også uforskyldt. Jeg har haft hovedet under armen og følt mig så uovervindelig i min styrketræning, at jeg har overtrænet, hvilket betød besøg hos min søde fysioterapeut Susanne og en uges træningspause... Arrrgh!!! Ikke fedt, men lærerigt:-). Den mellemste cirkusartist lagde sig med feber og kunne derfor ikke optræde en dags tid., så hans cirkusnummer blev aflyst til fordel for en sofa og medlidenhed fra direktøren:-) Den ældste artist er fyldt 13 i ugen der gik og havde en forrygende fødselsdag med gaver, gæster og opmærksomhed. Jeg var på forkant med hele dagen hele tiden og havde derfor også en skøn dag. 

Igen har jeg taget en (for mig) stor beslutning: Under mit ophold i Ry blev jeg rørt, beæret og dybt taknemmelig over, at så mange af de venner og veninder, som jeg har i mit hjerte, men ikke har set i op til 14 år tog kontakt og kom og besøgte mig. Det var nogle aftener med grin, gråd, knus og minder der blev rullet ud for fulde gardiner. Jeg har efterfølgende tænkt meget over, hvad de besøg har betydet for mig og besluttet at i november skal de alle inviteres hjem til mig, så vi kan hygge videre allesammen. Det er alle mennesker som har gjort en forskel i mit liv på hver deres måde, og som betyder rigtig meget for mig. Jeg sender resten af Cirkus Holmboe afsted og hamstrer madrasser, så alle kan sove her. Jeg håber, at alle 11-12 stykker har lyst og mulighed for at komme - spændende spændende:-)
Summa Summarum for den forgangne uge må være at jeg er glad! Glad for min mand, som jeg elsker overalt på jorden, glad for mine børn, som synes det er fedt at jeg "passer mig selv", glad for mine venner og famlie, som passer på mig og kan mærke en tydelig forandring og glad for, at jeg tør tage nogle beslutninger, som sætter mig i centrum. 

Den 2. oktober skal jeg til et arrangement i Rødding arrangeret af Scleroseforeningen, hvor jeg og mine to veninder skal høre om den nyeste forskning indenfor sclerose. Det bliver spændende!



2 Comments
Lisbeth
9/15/2012 04:58:42 am

Jeg vil GLÆDE mig til at komme og sove på madras hos dig ;-)

Reply
Charlotte
9/15/2012 12:45:08 pm

Søde Lisbeth:-)
Og jeg vil glæde mig Big time !

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)