Det er absolut ikke kedeligt at skulle starte på arbejde efter en laaang skøn ferie - ikke i Cirkus Holmboe ihvertfald.

Scenen er sat: Bollerne er indtaget, kaffen er drukket og artisterne er forduftet ind på hver deres værelse, mens jeg gør klar til at komme på arbejde. Pludselig lyder der et panisk brøl efterfulgt af en omgang "fuck fuck fuck, hjæææælp, faaaar kom herind NU!!!"  

Ældsteartisten ligger på det nærmeste i fosterstilling og stirrer ned på en skruptudse (en stor én!!), som sidder lige så stirrende midt på gulvet og forsøger at holde øjenkontakten med den udsøgte.

Fire cirkusmedlemmer står helt stille og nyder forestillingen et kort øjebik (læs: et splitsekund), inden sagens alvor går op for os. Jeg når at tænke "så kys nu for pokker den frø sveske, du får kun den ene chance for at få en prins". Som den omsorgsfulde mor jeg jo er, vælter jeg ud i køkkenet efter et kamera for at kunne forevige seancen.

Billetsælgeren har ligeså travlt med at hente to fiskenet, til at indfange den ubudne "undercover" prinsmed, så han kan komme ud af datterens lønkammer.

"Prinsen" er i vores korte fravær hoppet ind under ældsteartistens seng, hvilket for alvor sætter tingene helt på spidsen. Pigebarnet nægter pure at flytte sig en tomme. Sengen bliver derfor rykket ud med en lettere hysterisk pige siddende ovenpå. Billetsælgeren får indfanget "prinsen"  og sendt ham ud siddend i fiskenettet, hvor de tager en alvorssnak...

Ældsteartisten falder til ro, men er helt uden for rækkevidde, da jeg grinende siger "du kunne jo bare have kysset ham". Al min morsnak om, at "man da skal gribe de chancer, man får" og "face your fear" har mildest talt ingen gennemslagskraft hos en pige, som lige har har haft uventet herrebesøg af en firbenet prins.

Jeg er her i aften ikke et sekund i tvivl om, at ældsteartisten såmænd nok skal finde sin prins, og at han nok skal få de kys, han fortjener. Jeg er faktisk heller ikke i tvivl om, at hun vil gribe de chancer hun får, og at hun tør at "face the fear". Både når det gælder "prinser" og andre ting i livet. 

Billetsælgeren og jeg vil naturligvis stå klar med fiskenet, gode såvel som ubrugelige råd, kamera, alvorssnak og ikke mindst en tro på (og et håb om), at hun ikke bliver lige så skinger næste gang hun får besøg af en (måske) prins. 

Nåh ja... jeg nåede forresten på arbejde til tiden, og havde en rigtig god første arbejdsdag efter ferien sammen med mine dejlige kolleger. 
Men jeg sidder da stadig og tænker lidt... "hvad nu hvis, hun havde kysset frøen, hvad var jeg så... dronning?" 

Life's good - også som cirkusdirektør ;-)

"Nåh mutti Holmboe, så er det i dag, du skal ha' Othellolagkage?"

Cirkusdirektøren kigger desorienteret, men forventningsfuld på billetsælgeren, som fortsætter: "Det fortjener sgu da Othellolagkage, at du har holdt gang i den blog i ét år i dag, og at flere og flere ovenikøbet besøger den"

Hooold nu kæft!! I dag er det præcis ét år siden, jeg skrev det første blogindlæg på Cirkus Holmboe bloggen. For nøjagtig et år siden sad jeg i min sofa med mylderhjerne, uro og en lille smule fortrydelse over, at jeg havde sagt ja til en indlæggelse i fire uger på Ry Sclerosehospital. Billetsælgeren havde lige givet mig et lynkursus i blogverdenens fagre verden, og jeg sad nu dér med mac'en i skødet og begyndte at skrive. Jeg skrev det første jomfruelige indlæg, som egentlig kun skulle fungere som en dagbog for mig selv og familie/venner i den måned, jeg var indlagt i Ry. Det var med hjertet i halsen, jeg trykkede "send".

Efter fire fantastiske uger med daglige blogindlæg, havde jeg slet ikke lyst til at stoppe, og dermed udviklede Cirkus Holmboe bloggen sig stille og roligt til at blive en blog, som i min optik, har fået mange læsere, og som jeg kan mærke gør en forskel for mig, men også for andre.

Det har været overraskende for mig, hvor stor betydning mine skriverier har fået for mig... Jeg får sat ord på nogle tanker, som jeg nu ved, jeg deler med andre i samme situation som mig. Andre som tumler med de samme ting og bekymringer, og hvor vi har det tilfælles at sclerosen er en deltager, man ikke kan sende hjem.

Jeg synes (i al ubeskedenhed), at det er en fantastisk følelse, at vide, at jeg bidrager til et fællesskab, som ingen af os scleroseramte frivilligt har valgt, men alligevel vælger at bidrage til at få det bedste ud af. At mærke, at folk kan relatere og identificere sig med meget af det, jeg oplever i min hverdag gør en forskel for mig og er med til, at jeg har lyst til fortsat at dele min tanker og "jongleringer"

Hvor vildt er det lige?? 56.200 unikke læsere på et år! Jeg ved ikke en skid om mode, sunde madvaner eller lækkert håndarbejde, som jeg kan blogge løs om. Jeg har heller ikke andre give aways end hjemmemalede sten fra sommerhuset eller en Othellolagkage. Faktisk kan jeg kun skrive noget om mit lille cirkus, og ikke mindst hvordan vi holder skruen i vandet. Men det er åbenbart nok. Jeg er så taknemmelig for, at så mange  læser min blog. Bliv ved med at skrive til mig, komme med råd, spørge om råd, grine og græde med mig. 

C.G. Jung sagde engang: 

"Et bevidst fællesskab - ikke bare et fællesskab - er det eneste, der kan give mennesker et tilfredsstillende liv". 

Jeg er i bund og grund godt tilfreds med mit liv :-)

Om præcis en uge drager jeg til Ry igen. Denne gang har jeg langt færre spørgsmål og dumme tanker,men er ligeså spændt og nu også forventningsfuld. Jeg skal afsted i 14 dage og vil bestræbe mig på at skrive lidt om opholdet :-)

SÅ lykkedes det for Cirkus Holmboe! 

For en uge siden kom vi hjem fra all inclusiveferie i Tyrkiet, hvilket bedst kan sammenlignes med "Legoland på speed" tilsat lidt "Føtex den 23. december kl. 17.50 i køen med to små trætte børn hængende på indkøbsvognen". 

Alle medlemmer i Cirkus Holmboe havde høj puls, sved på panden og upålidelig tarm ved hjemkomsten til cirkusteltet. Hvad vi også havde tilfælles var betragtningen om, at konceptet "All Inclusive" isoleret set ikke er en dårlig opfindelse. Vi vil bare være de eneste gæster, have tempoet ned og tid til fordybelse og eftertænksomhed. Er det for meget forlangt...? 

Vi skulle ikke lede længe for at få disse ublu krav til en ny ferie opfyldt, for seniorartisterne befandt sig i Vesterhavshytten med vores cirkushund. De ville gerne have besøg, lave mad til os og bare hygge, og så var en ny HELT anderledes all inclusive ferie pludselig skudt igang.

Det er ikke all inclusive-konceptet isoleret set, der er problemet for Cirkus Holmboe, men de ydre rammer og omstændigheder. Jeg ved det nu, for vi er lige kommet hjem efter fem dage i sommerhus, hvor vi har haft det virkelig roligt, hyggeligt og dejligt med "nyd og flyd". Faktisk så skønt, at hvis jeg skulle høre mine veninder fortælle om den slags ferier, ville sidde og tænke "Jeg håber da, at du blev bare LIDT forbrændt eller løb tør for rødvin søde ven..."

Grunden til, at jeg har nydt denne sommerhusferie så meget er helt sikkert fordi, at vi har haft ro og ingen planer udover at lave "ik' en skid". Vi har formået bare at nyde hinandens og eget selskab.

Tyrkiet med "larm og tarm" må derfor konkluderes at være en engangsforteelse. Jeg bliver nemlig desværre udfordret vældig meget rent kognitivt, når der er larm eller der sker uforudsete ting. Jeg bliver forvirret, irriteret og besværet af en træthed, som rammer både hoved og krop, når det sker. Alt andet lige, så er det lettere at tage højde for denne træthed i et sommerhus med sofa og liggestole end i en overfyldt bazar i Tyrkiet, hvor eneste mulighed er at sætte sig på gulvet til stor undren for forbipasserende. Trætheden kommer nemlig pludseligt og med fuld styrke.

Jeg kan mærke, og er meget bevidst om, at billetsælgeren passer på mig, og tænker rigtig meget i konsekvenser omkring de ting vi gør sammen, og ikke sjældent sukker dybt og træder nænsomt på bremsen, når cirkusdirektøren får en lys idé, som kan koste for mange kræfter. Jeg elsker ham for det, men hader samtidig at vores liv indimellem er begrænset af denne sygdom.

Nogle ting her i livet er et vilkår, og det er denne møgsygdom. Vilkår kan man ikke rigtig vinde kampen over vel? Jeg kan f.eks. ikke løbe om kap i klitterne eller gå i samlet flok ned til det Blå Ishus, men jeg kan sidde og male på sten sammen med mine elskede artister i solen, mens vi hygger. Jeg kan spille kort (og vinde naturligvis..) og jeg kan CYKLE hvorhen jeg vil, og gør det gerne for at få en isvaffel med fem kugler :-) 

Allervigtigst, så kan jeg se og mærke på mit cirkus, at vi sgu egentlig gør det helt ok - både hver for sig, men allermest sammen. Det er nok for mig, og er en vigtig bevidsthed at tage med, når jeg om 12 dage tager til Ry igen. Denne gang i 14 dage, men uden alle de bekymrede tanker, jeg havde for præcis et år siden, da jeg skulle afsted. Jeg ved nemlig, at vi hører sammen og passer på hinanden både i "tarm med larm" såvel som "nyd og flyd" situationerne. 

Ok indrømmet..., jeg blev lidt solskoldet på højre skulder, og jeg har ca. 40 irriterende myggestik fra ferien. Og så skal jeg på arbejde på mandag... men der er laaaang tid til mandag :-)

Hvad er "go' ferie" for dig? 

SÅ har Cirkus Holmboe været i Tyrkiet "med det hele". Jeg skal da lige love for, at vi fik en ferie med "all inclusive". 

Vi var både forventningsfulde og forventningsafstemte, da vi tjekkede ind i Billund Lufthavn og steg ombord på flyet til destinationen "Fed ferie med nyd og flyd". Mange forventninger blev indfriet i løbet af ugen, ingen tvivl om det. Vi badede i pool og hav, nød varmen og hinanden, spillede minigolf, drak øl, cola og spiste is. Vi var på en fantastisk udflugt (med stok) til Efesos, som er verdens største udendørs museum samt til Jomfru Marias hus (eller ihvertfald dér, hvor en nonne for mange år siden drømte, at Jomfru havde boet...). Feriens højdepunkt for hele Cirkus Holmboe var et besøg hos vores "gamle" seminarielærere, som har bygget et hus i en lille landsby i Tyrkiet, ikke langt fra "vores" hotel. Lækker mad, byvandring, soppe i en underjordisk grotte var blandt oplevelserne den dag. Kæmpe tak til Erling og Lisbeth :-)

Vi havde som nævnt inden afrejsen afstemt vores forventninger til ferien. Hvad vi ikke vidste var, at inden der var gået 2 dage, kunne vi udover "nyd og flyd" skrive "larm og tarm" på listen, som skulle komme til at definere vores ferie.

Larmen var overalt konstant, intens og overrumplende for mig og såmænd også resten af mit cirkus. Hotellet var kæmpestort, fem pools (vi valgte hver dag "relaxpoolen", hvor der var ok stille og roligt), DJ's som underholdt ved tre pools, ansatte som insisterende ville sælge massage, T-shirts osv... Måltiderne var et kapitel for sig, idet mindst 400 turister jo skulle spise på en gang. Forestil Jer det scenarie og tilsæt så musik i højtalerne - høj musik! Maden var god, både tyrkiske retter, fritureretter og vegetarretter, og tjenerne fór rundt, så det var til at blive forpustet af. 

Trætte og fyldte efter dagens oplevelser listede vi hver aften på værelset  (med havudsigt, hvilket var SÅ smukt) ved 21.30 tiden. 
Her er det så ordet LARM får sin berettigelse!! For kl. 22 nul dut HVER aften brød helvede løs i det amfiteater som var lå 40 meter fra vores hotelværelse. 80 -100 børn indtog nemlig scenen sammen med det til alle tider oplagte "Activity-team". 

Der skulle danses, synges, råbes og hujes, mens forældre stod i kø og på nakken af hinanden for at filme deres yderst talentfulde, charmerende og TRÆTTE børn som gav den gas til Gangnam Style på lydstyrke max efter en laaang dag i sol og i pool,  SUK!! Denne fest lukkede og slukkede kl. 23.30 hver aften, hvorefter vi så kunne lægge os til at sove til lyden af overtrætte børn ude på svalegangen :-(

Nåh ja - og så fik alle i Cirkus Holmboe (undtagen cirkusdirektøren) også tyndskid! I mange dage! Tarm der gav larm! Det er sgu da uheldigt ik?

Tyrkiet med all inclusive er nu prøvet, fordøjet og også evalueret i Cirkus Holmboe!

Vi er blevet enige om, at det har været fedt at blive mæt i is og cola, rejse sig uden at tage af bordet og bade alt det man vil. Men vi er altså stadigvæk bedst i vores eget tempo og til at "nøjes" med hinandens selskab. Vi er klart bedst til selv at skulle styre slagets gang, og hvem vi gør det sammen med. Det er en god viden at have fået, og vi husker hinanden på, at Tyrkiet er smukt, varmt og værd at tage til igen, men for Cirkus Holmboe uden Gangnam Style og en milliard mennesker omkring os hele tiden. Det viste sig i den grad at være en kognitiv udfordring, ikke kun for en scleroseramt. 

Undskyld! En ond ond og ikke i orden tanke strejfede mig! Gid "Master gangnam style" må få tyndskid bare én dag ;-) 

For to år siden tog Cirkus Holmboe en uge til Malaga i sommerferien. Fantastisk ferie, hvor vi selv havde bestilt flybilletter, lejet bil i lufthavnen og indlogeret os privat. Vi gik mange ture, oplevede kulturelle ting, som vi selv opsøgte, nød solen, varmen, hinanden og poolen. Billetsælgeren stod for indkøb og madlavning hele ugen - intet mindre end skønt!

I år tager Cirkus Holmboe så til Tyrkiet, også i en uge. Konceptet er dog helt anderledes. Vi skal nemlig med Star Tours på en All Inclusive rejse! Hold da lige op... vi bliver hentet i lufthavnen, skal ikke lave mad, rede seng eller vaske håndklæder - hvor underligt bliver det lige?

Vi har aldrig prøvet det der All Inclusive før, og for at være helt ærlig, så har vi heller ikke haft lyst, for vi er rigtige gode i vores eget selskab uden at skulle "tvangshygge" med en masse andre forbrændte og forspiste danskere, som også vil nyde sydens sol på et stort hotel. Men i år prøver vi! Vi prøver det, fordi overskuddet og overblikket hos cirkusdirektøren pt. er en 3'er på en skala fra ét til 10.

Dette års koncept er med andre ord at flyde og nyde, og så også et par små udflugter. Det nye koncept skyldes, at jeg indenfor det sidste år er blevet ejer af et dictusbånd og stokke, fordi sclerosen, den slyngel, har frataget mig en stor del af min gangdistance og i tilgift givet mig en dropfod. Dette betyder i sagens natur, at jeg ikke kan vandre særlig langt, men er rigtig god i en liggestol og en pool.

Den sidste uge har mit venstre ben drillet så meget, og min venstre hånd været så dum, at jeg har været både sur, frustreret, bange for hvordan det skal gå i Tyrkiet og ikke mindst helt vildt ked af, at sclerosen indimellem griber så meget ind i mit liv, og kræver så meget af mig, at jeg bliver slået helt ud. Jeg vil jo for pokker bare så gerne være som dem, som ikke hele tiden skal tænke på krykker, træthed og manglende overblik. For at sige det rent ud, så har jeg siddet rigtig meget med røven i vandskorpen og ladet varmen stige mig til hovedet den sidste uges tid.

Familien Kryk gør klar til badeferie :-) Kun to må komme med...

Men det skal være løgn skal det!!

I forgårs modtog jeg med posten en James Bond stok som kan slås sammen og lægges i min kuffert. Billetsælgeren og mellemsteartisten har fundet ud af, at man kan smugle i den, for den er hul :-) Den stok skal med, og så tager jeg også min strikkede krykstok med, så jeg kan komme med på lidt længere ture og bla. prutte om prisen på det lokale marked.

Jeg vil glæde mig til at ligge ved poolen med billetsælgeren i den ene hånd og en gin/tonic i den anden. Jeg vil kigge på artisterne, som er ved at kaste op i is og cola og lige inden jeg smelter ud over liggestolen vil jeg trille i vandet til dem og ikke blot lade røven være i vandskorpen.

Jeg insisterer på at få en god ferie, for det har vi fortjent og set frem til. Sclerosen skal ikke have lov til at definere vores ferie! Vi har i Cirkus Holmboe i fællesskab fået forventningsafstemt, hvad ferien skal indeholde i år, og jeg fornemmer, at denne ferie vil gå over i historien som "Ferien hvor vi spiste is og ikke lavede en fis" og måske også "Hun gik med en stok, men de fulgtes i samlet flok" For det kommer vi til! Både at spise is, lave ikke en fis, gå med stok og altsammen i fælles flok.

Må I alle få en fantastisk ferie med både grin, sol, afslapning og tid til fordybelse. Husk at nyde og flyde :-)

Det har dog været den mest forrygende dag i dag. Jeg sidder lige nu (igen igen) i min sofa, hvor jeg med varme kinder og et smil på læben kigger billeder fra en dag, hvor det hverken skortede på farlige, hyggelige såvel som overraskende indslag.

Jeg fortalte i går aftes hele Cirkus Holmboe, at vi skulle på udflugt i formiddags, men ikke hvorhen! Spændingen var derfor stor, da vi satte os i Berlingoen og kørte afsted mod...

... intet mindre end et lille hyggeligt bådelaug med en lille bådebro, borde/bænke og MASSER af krabber. De hjemmebagte boller havde billetsælgeren smurt, mens jeg var til styrketræning i morges og kaffen var ligeledes brygget, da jeg vendte hjem. Jeg pakkede hurtigt kniv, krabbeklemmer med snor samt en rød spand. Alt i alt var der dømt "feeed formiddag" ved vandet. 

Vi tilbragte et par timer på en bådebro, hvor vi fangede krabber, hvinede, heppede og lå med røven i vejret på en badebro i sol, blæst og med duften af tang. Helt alene var vi... nåh ja og så krabberne på broen, i spanden og i vandet ;-) 

Cirkus Holmboe tømte havet for krabber, fik påfyldt energi og fik lært et nyt MEGET farligt cirkusnummer ;-) Watch me!!

Jeg er mor! I dag er jeg ovenikøbet en taknemmelig mor! Det er jeg, fordi jeg i dag sad på min bænk i forhaven og pludselig fik stukket et brev i hånden fra ældsteartisten. Ingen forklaring eller ord - væk var hun igen!

Taknemmelighed, varme og faktisk også lidt en undren over, at brevet blev givet til mig lige netop i dag fyldte mig. Og SÅ græd jeg snot, faktisk så meget at billetsælgeren begyndte at grine lidt :-) 

Jeg er ret meget en orangutangmor i de her dage, og fungerer faktisk allerbedst i hjørnet af en sofa eller på min bænk i haven :-) Jeg har derfor i dag talt et alvors ord med min dårlige mor-samvittighed. Jeg har forsøgt at forklare den, at ALLE altså ikke tager i Legoland, i svømmehallen, på lange gåture til stranden eller sover i telt efter at have lavet bål hele dagen...

I aften sidder jeg med et brev, og kan mærke, at jeg faktisk er revnende trekvart ligeglad med, om ALLE de andre flyttede IND i Legoland eller skiftede matrikel til et villatelt, mens de lavede bål og sang lejrbålssange, for jeg har fået et brev fra min eneste datter.

Vores nabo skal holde ferie derhjemme, og nogle andre jeg kender var en kold tur i Legoland i øsende regnvejr i sidste uge. Det har jeg fået fortalt min dårlige mor-samvittighed, som nu virker til at have resigneret. Den har ihvertfald lovet at lade mig og resten af mit cirkus passe "vores butik", uden at ville skabe dårlig stemning! Og HVIS den dårlige samvittighed ikke holder, hvad den har lovet, men vælger at vise sig igen, så vil jeg blot smække brevet fra ældsteartisten lige i fjæset på den. For der findes vist ikke et stærkere kort at have på hånden end DEN kærlighedserklæring - basta!

Og i morgen skal Cirkus Holmboe igen hygge herhjemme med sofasidning, træning i jonglering, pjatte i haven og måske et spil kort :-) Og jeg glæder mig, for vi er gode til det!