"Nåh mutti Holmboe, så er det i dag, du skal ha' Othellolagkage?"
Cirkusdirektøren kigger desorienteret, men forventningsfuld på billetsælgeren, som fortsætter: "Det fortjener sgu da Othellolagkage, at du har holdt gang i den blog i ét år i dag, og at flere og flere ovenikøbet besøger den"
Hooold nu kæft!! I dag er det præcis ét år siden, jeg skrev det første blogindlæg på Cirkus Holmboe bloggen. For nøjagtig et år siden sad jeg i min sofa med mylderhjerne, uro og en lille smule fortrydelse over, at jeg havde sagt ja til en indlæggelse i fire uger på Ry Sclerosehospital. Billetsælgeren havde lige givet mig et lynkursus i blogverdenens fagre verden, og jeg sad nu dér med mac'en i skødet og begyndte at skrive. Jeg skrev det første jomfruelige indlæg, som egentlig kun skulle fungere som en dagbog for mig selv og familie/venner i den måned, jeg var indlagt i Ry. Det var med hjertet i halsen, jeg trykkede "send".
Efter fire fantastiske uger med daglige blogindlæg, havde jeg slet ikke lyst til at stoppe, og dermed udviklede Cirkus Holmboe bloggen sig stille og roligt til at blive en blog, som i min optik, har fået mange læsere, og som jeg kan mærke gør en forskel for mig, men også for andre.
Det har været overraskende for mig, hvor stor betydning mine skriverier har fået for mig... Jeg får sat ord på nogle tanker, som jeg nu ved, jeg deler med andre i samme situation som mig. Andre som tumler med de samme ting og bekymringer, og hvor vi har det tilfælles at sclerosen er en deltager, man ikke kan sende hjem.
Jeg synes (i al ubeskedenhed), at det er en fantastisk følelse, at vide, at jeg bidrager til et fællesskab, som ingen af os scleroseramte frivilligt har valgt, men alligevel vælger at bidrage til at få det bedste ud af. At mærke, at folk kan relatere og identificere sig med meget af det, jeg oplever i min hverdag gør en forskel for mig og er med til, at jeg har lyst til fortsat at dele min tanker og "jongleringer"
Cirkusdirektøren kigger desorienteret, men forventningsfuld på billetsælgeren, som fortsætter: "Det fortjener sgu da Othellolagkage, at du har holdt gang i den blog i ét år i dag, og at flere og flere ovenikøbet besøger den"
Hooold nu kæft!! I dag er det præcis ét år siden, jeg skrev det første blogindlæg på Cirkus Holmboe bloggen. For nøjagtig et år siden sad jeg i min sofa med mylderhjerne, uro og en lille smule fortrydelse over, at jeg havde sagt ja til en indlæggelse i fire uger på Ry Sclerosehospital. Billetsælgeren havde lige givet mig et lynkursus i blogverdenens fagre verden, og jeg sad nu dér med mac'en i skødet og begyndte at skrive. Jeg skrev det første jomfruelige indlæg, som egentlig kun skulle fungere som en dagbog for mig selv og familie/venner i den måned, jeg var indlagt i Ry. Det var med hjertet i halsen, jeg trykkede "send".
Efter fire fantastiske uger med daglige blogindlæg, havde jeg slet ikke lyst til at stoppe, og dermed udviklede Cirkus Holmboe bloggen sig stille og roligt til at blive en blog, som i min optik, har fået mange læsere, og som jeg kan mærke gør en forskel for mig, men også for andre.
Det har været overraskende for mig, hvor stor betydning mine skriverier har fået for mig... Jeg får sat ord på nogle tanker, som jeg nu ved, jeg deler med andre i samme situation som mig. Andre som tumler med de samme ting og bekymringer, og hvor vi har det tilfælles at sclerosen er en deltager, man ikke kan sende hjem.
Jeg synes (i al ubeskedenhed), at det er en fantastisk følelse, at vide, at jeg bidrager til et fællesskab, som ingen af os scleroseramte frivilligt har valgt, men alligevel vælger at bidrage til at få det bedste ud af. At mærke, at folk kan relatere og identificere sig med meget af det, jeg oplever i min hverdag gør en forskel for mig og er med til, at jeg har lyst til fortsat at dele min tanker og "jongleringer"
Hvor vildt er det lige?? 56.200 unikke læsere på et år! Jeg ved ikke en skid om mode, sunde madvaner eller lækkert håndarbejde, som jeg kan blogge løs om. Jeg har heller ikke andre give aways end hjemmemalede sten fra sommerhuset eller en Othellolagkage. Faktisk kan jeg kun skrive noget om mit lille cirkus, og ikke mindst hvordan vi holder skruen i vandet. Men det er åbenbart nok. Jeg er så taknemmelig for, at så mange læser min blog. Bliv ved med at skrive til mig, komme med råd, spørge om råd, grine og græde med mig.
C.G. Jung sagde engang:
"Et bevidst fællesskab - ikke bare et fællesskab - er det eneste, der kan give mennesker et tilfredsstillende liv".
Jeg er i bund og grund godt tilfreds med mit liv :-)
Om præcis en uge drager jeg til Ry igen. Denne gang har jeg langt færre spørgsmål og dumme tanker,men er ligeså spændt og nu også forventningsfuld. Jeg skal afsted i 14 dage og vil bestræbe mig på at skrive lidt om opholdet :-)
C.G. Jung sagde engang:
"Et bevidst fællesskab - ikke bare et fællesskab - er det eneste, der kan give mennesker et tilfredsstillende liv".
Jeg er i bund og grund godt tilfreds med mit liv :-)
Om præcis en uge drager jeg til Ry igen. Denne gang har jeg langt færre spørgsmål og dumme tanker,men er ligeså spændt og nu også forventningsfuld. Jeg skal afsted i 14 dage og vil bestræbe mig på at skrive lidt om opholdet :-)
RSS Feed
