
Iklædt min nye flotte bøllehat, min seje stok og lilla "LadyWalk" T-shirt var jeg frisk på skiftevis at cykle og gå den 7 kilometer lange rute i et arrangement som støtter bla. Scleroseforeningen. Jeg var den eneste af de ca. 4500 deltagende kvinder som kom anstigende med hjemmestrikket bøllehat, dekoreret stok OG campingcykel, men der var plads til alle, selv en cirkusdirektør med seniorartistens campingcykel.
Startskuddet lød, og vi gik, snakkede, grinede, spiste, holdt pause på en bænk, nød, cyklede, holdt balancen (næsten) og var en del af noget stort. Det føltes så fedt og opløftende at være blandt SÅ mange kvinder, som for en aften havde lettet røven fra sofaen og enedes om at gå i en god sags tjeneste. Det var overvældende var det!
Jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at deltage, velvidende at HVIS det havde været en konkurrence om at komme først eller gå pænest, så havde jeg ikke vundet en skid! Det var det så ikke - en konkurrence altså, men jeg var garanteret den, som havde mest udstyr med, for som billetsælgeren siger "man må ALDRIG gå ned på udstyr".
Lilla kvinder kom marcherende... et to et to...
Jeg er så misundelig på alle de lilla kvinder, som kunne gå og gå uden at tænke over, hvor fantastisk priviligerede de er. Jeg er misundelig over, at de ikke skal overveje, om det er nødvendigt at have en sammenklappelig campingcykel med på en gåtur...
Når det er sagt, så sidder jeg (med fare for at blive betragtet som en jubel-idiot) samtidig med en taknemmelighed over, at kunne være med i sådan et arrangement, og at mit cirkus og min veninde ville med mig. Jeg var superflot med min nye stok og min nye bøllehat og også superstolt! Jeg går og cykler igen næste år, for det VIL jeg!!