Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Hvor vidste han lige det fra??

5/7/2013

1 Comment

 
Picture
Efter at have været til den mest fantastiske, fortryllende og skingre koncertoplevelse nogensinde med ældsteartisten søndag i Herning, hvor boybandet One Direction gav den max gas i Boxen, var det en træt cirkusdirektør, der halvdøv og med spasserben stod op mandag morgen efter kun 5 timers søvn. 

Mandag morgen med meget  muleri  og mange meningsløse menagerier... Kort sagt: Mat mandag med muk i manegen! 

Ingen grund til at dybde-analysere på denne stemning i Cirkus Holmboe. Min mangeårige erfaring som cirkusdirektør i et uforudsigeligt cirkus har lært mig, at dårlig stemning og mandagsmathed sjældent varer en hel dag. I mandags var jeg dog ved at komme i tvivl. LIGE indtil kl. 16.37, hvor en lille grå bil parkerer foran cirkusteltet midt under kartoffelskrælningen!

Ud af den lille grå bil steg min dejlige ven Martin. Martin er manden, jeg vil bruge som livline den dag, hvor Hans Pilgaard beder mig om at deltage i "Hvem vil være millionær". Martin ved nemlig ALT om de mest ligegyldige ting i verden, og så er han sjov, rolig og en mester i at tænke på andre end sig selv!

I højre hånd havde han en lille papkasse. "Sikkert noget han har lånt..." tænkte jeg og åbnede teltet. Men nej... I hånden havde han ikke noget lånt, men derimod en gave til cirkusdirektøren! Ikke en hvilken som helst gave, men en billettang til vores cirkusforestillinger - GENIALT!!

Picture
Og vupti! så var min mandag forvandlet og overskudsagtig igen. Hvor kunne han vide det fra? hvordan kunne Martin vide, at det lige præcis var på denne mandag, at cirkusdirektøren havde brug for opmærksomhed og en velvalgt gave?

Kender I det? At dagen bliver reddet fra uventet side? Life's good og uforudsigeligt og Martin er min ven, som med manér reddede en møgmandag for en mat mutti ;-) Tak Martin, du fik mig tilbage i kampen denne mandag :-)
Picture
1 Comment

Billedbladet kysser sclerosen farvel

5/5/2013

0 Comments

 
Picture
Hvor er det dejligt! I en virkelighed hvor sclerosen fylder og trænger sig på hele tiden, er jeg dybt taknemmelig for, hvor meget plads kampagnen "Kys sclerose farvel" får, så vi kan få spredt budskabet om at komme denne dumme sygdom til livs.

Senest har Billedbladet og Trendsales sat fokus på kampagnen "Kys sclerose farvel"

Tryk på billedet af Pernille Aalund og læs artiklen fra Billedbladet :-)

Picture
Picture
Trendsales gør det samme! Altså hjælper med at kysse sclerose farvel... Jeg tror og håber, at man nærmest skal gå og dukke sig i maj måned for ikke at blive "ramt" af et grønt kys. Et kys som prøver at kysse sclerosen farvel.

Må I alle have en dejlig søndag og forhåbentlig blive overdænget af kys - både de bløde, våde, varme og grønne :-)


0 Comments

min pyntesyge stok - tak Kasper!

5/4/2013

0 Comments

 
Picture
Jeg har købt en stok i dag. En sort stok!

I sidste uge kom kommunen med to krykstokke til mig. De er rigtig gode at have, men nok endnu bedre at bruge. Jeg har bare ikke taget mig sammen og gjort forsøget endnu... Årh det kræver overvindelse og mod, for de er altså lidt store og klodsede!

Jeg var tidligere på ugen på café med min fantastiske ven Kasper Vestergaard, som er manden bag kogebogen MS KOST & LIVSSTIL. Han spurgte pænt til mine nye hjælpemidler, som jeg så kunne fortælle lå bag i Berlingoen - og at dér lå de godt!! Med et smil på læben og lidt rysten på hovedet sagde han "Du skal da have en stok, som er DIN! Køb en stok og så laver jeg noget på den..." 

Kasper kan nemlig mere end at lave mad, han er en superdygtig fotograf, tegner som en drøm, og så vil han male min stok, så den bliver min!
Han havde i løbet af to slurke kaffe fundet et forslag til, hvordan cirkusdirektørens stok skal "pyntes".

Herunder ser I Kaspers forslag til hvilken stil vi "bevæger" os i. 

Det bliver hot!

Picture
Jeg købte stokken i dag, og jeg afleverede den igen i dag. Ikke tilbage til butikken men til min huskunstner Kasper, som nu vil udfolde sine kreative evner på mit hjælpemiddel :-) Jeg er ham dybt taknemmelig og lidt spændt på at se resultatet  :-)

Jeg lover at lægge billeder op her på bloggen, når han er færdig med sine udfoldelser og stokken er tør! Cirkusdirektøren er glad og forventningsfuld...
0 Comments

To cirkusdirektører mødes og udveksler :-)

5/3/2013

0 Comments

 
Picture
Jeg har længe gået og følt, at jeg har brug for sparring, vejledning og inspiration som cirkusdirektør.
Der er så mange ting at skulle tage stilling til, overveje og forholde sig til som cirkusdirektør.

Faktisk er det indimellem et ensomt og stort  (meget stort) ansvar at lede et cirkus ...

Derfor åndede jeg i forgårs lettet op, da jeg til min store glæde opdagede, at Cirkus Dannebrog lagde vejen forbi Haderslev igår :-)

Picture
For at gøre en lang historie kort, så besluttede jeg mig med bankende hjerte for, at finde Cirkusdirektøren Agnete Enoch. Jeg ville bede hende om en rundvisning, lidt gode råd og måske en enkelt fribillet til aftenens forestilling ;-)

Jeg blev ikke mødt af den høje, slanke, storstrålende kvinde i lang cirkuskjole, som jeg havde forestillet mig, men derimod af en lille tæt og træt kvinde, hvis frisure lignede....! Hun lyttede, smilede og inviterede mig ind i sin cirkusvogn, hvor jeg fik en fribillet og et program over aftenens forestilling. Rundvisningen måtte jeg selv tage, for hun havde et radiointerview og en superflot cirkuskjole at vaske! 

Jeg listede rundt og lugtede til savsmulden i et RIGTIGT cirkus. Jeg oplevede RIGTIGE cirkusdyr og så talte jeg med en mand, som jeg ikke kunne forstå, da han talte cirkussprog. Jeg fik også "smidt" cirkusdirektørens lille hund i favnen og var bare så glad, ydmyg og taknemmlig over at få lov til at klappe en rigtig elefant, og kigge ind i de tætpakkede cirkusvogne med artister, som hvilede til aftenens forestilling.

Jeg tog billeder, jeg sugede til mig og jeg klukkede af glæde og optur hele vejen hjem i bilen. HOLD DA KÆFT... jeg har talt med en kollega, som har et STORT og omrejsende cirkus - så bliver det ikke meget vildere! 

Hvis du klikker på billedet af den smukke cirkusprinsesse nedenfor, kan du se en lille video fra mødet mellem Cirkus Holmboe og Cirkus Dannebrog :-) Det var fantastisk og uforglemmeligt...
Picture
0 Comments
Forward>>

    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)