Således var ordene fra ældsteartisten, da jeg spurgte hende om, hvordan vi skulle fejre det, når  jeg havde rundet de magiske 10.000,- 

Det har på ingen måde stået skrevet i kortene, at jeg den 27. marts 2014 ville befinde ude i Lillebælt med meget mere en røven i vandskorpen! Jeg er nemlig mest hende, der passer på håndklæderne, når vi om sommeren er ved stranden, medmindre det koger i vandkanten. Men jeg gjorde det, fordi jeg havde lovet alle jer at hoppe i havet, når jeg rundede 10.000,- i min indsamling for Kys sclerose farvel. 

Til jer, som har været bekymrede for og utrygge ved, om jeg ville ende med at stå skuffet med røven i vandskorpen, så skal i vide, at jeg ikke har gjort det her alene Det kunne jeg aldrig finde på! Min dejlige veninde, som er vinterbader skrev til mig, at både hun og hendes mand gerne ville tage med og "støtte" mig. Jeg takkede straks JA, da jeg havde læst resten af beskeden:

Og dér stod vi så i bedste baywatschstil. Alt på mig var i alarmberedskab, og jeg snakkede og snakkede og havde mest lyst til bare at bilde jer ind at jeg altså HAVDE været i vandet det, men desværre havde glemt kameraet derhjemme. 

Men jeg så min frygt i øjnene, blev støttet af min egen private vinterbader og GJORDE det. Jeg kunne her skrive en masse om temperaturforhold, vindretning, vanddybde og understrøm...men jeg vil lade være med dette, og i stedet vise jer en video, som viser et billede af meget mere end ovennævnte, nemlig SEJR (og kulde). 

Temaet for min dukkert er KULDE, taknemmelighed, KULDE, overvindelse, KULDE, forløsning, KULDE, følelsesløshed, KULDE og så igen taknemmlighed til jer, som er "skyld" i at jeg landede i Lillebælt denne solskinsdag i marts med to venner.

MEN det får ikke lov til at slutte her! Jeg har nemlig med denne indsaming opdaget, hvor fantastiske folk er til at dele og donere til noget så uselvisk som en indsamling, hvor man hverken kan vinde en bil, rejse eller gratis blegning af tænder, men "blot" støtte til forskningen af en invaliderende, fej og utilregnelig sygdom som sclerose.

Jeg vil så gerne nå 16.000,- sgu, og jeg har en plan for at nå det! Den får i på søndag:-)

Nyd og flyd og del og donér 

Jeg sender en bølge og et kys ud til jer alle :-) Rigtig god weekend 

Jeg gør det for de GRØNNE læbers skyld. Lige om snart ligger jeg i Lillebælt med BLÅ læber. Lige nu mangler jeg kun 350,- for at nå de 10.000,- som skal til, for at jeg hopper i Lillebælt :-)

Jeg har i dag været i Årøsund med artister og cirkushund for at tjekke strand og vandtemperatur. Det er KOLDT og så tæt på 10.000  - gisp!!

Jyske Vestkysten var her som bekendt i dag. Det var en superfantastisk oplevelse at have besøg af journalist Stine og Fotograf Jacob til en snak om sclerose, grønne kys, min indsamling og feminaløbet, som i år kommer til Haderslev. Vi snakkede, de lyttede og spurgte og de kom begge med gode idéer til min videre indsamling. Jeg er sikker på, at de støtter mig/os med indsamlingen, så vi kan få penge til forskning i sclerose.

Tak til både Stine og Jacob for en forrygende time i Cirkus Holmboes telt.

Jeg skylder fotograf Jacob et grønt kys for at kaste en indsamlingsbøsse ind i hans kamera... Bøssen var tom, så det bliver altså kun et lille kys.

Jeg håber, at jeg kan få overstået badningen i Lillebælt i morgen, torsdag og så vil jeg ellers bare glæde mig til på mandag, hvor artiklen med mig får plads på side 2 og 3 i Haderslevdelen af Jyske Vestkysten. 

SÅ kom bøsserne flyvende og landede lige akkurat midt i manegen hos Cirkus Holmboe. 65 stk grønne bøsser klar til aflevering i byens butikker, så vi kan få samlet ind til forskning i sclerose.

Jeg har i år allieret mig med hele Cirkus Holmboe (incl. seniorartister), så vi ved fælles hjælp kan bidrage til, at få kysset sclerosen farvel.

Min indsamling til Kys sclerose farvelkampagnen går over al forventning!! Det er så vildt det her, og lige nu også en smule angstprovokerende, for jeg er nået op på 9.100 kr, og jeg har lovet at springe i havet, når jeg når 10.000 kr. Det er jo lige om lidt og vandet er altså bare så koldt. MEN man skal holde, hvad man lover! 

Jeg plejer at sige nyd og flyd, men disse ord er i denne tid erstattet med DEL og DONÈR :-) Blive endelig ved, for badedragten ER lagt frem og ældsteartisten HAR lovet at "bevisfilme" seancen :-)

Del og donér. Du kan trykke på billedet herunder og komme direkte ind på min indsamlingsside :-) 

Nu vil jeg gå i seng, for i morgen får jeg besøg af en journalist og en fotograf fra Jyske Vestkysten, som vil vide noget om Kys sclerose farvel kampagnen, Feminaløbet og ikke mindst min indsamling.

Jeg glæder mig.og sov godt

Her har i den så....Vejrmøllen! I forgårs skrev jeg nedenstående på min indsamlingsside. En indsamlingsside,  som jeg har oprettet i forbindelse med Scleroseforeningens årlige "Kys sclerose farvel" kampagne.

Ved middagstid i dag, da jeg tjekkede min indsamlingsstatus, stod der 7150,-
Så jeg måtte fluks ringe efter mine forældre. Man skal jo holde, hvad man lover (regel nr. 1 i Cirkus Holmboe) Min far agerede velvilligt kameramand, og min mor indtog rollen som den lettere neurotiske tilskuer ;-)

Jeg gjorde det! Eller rettere VI gjorde det! For det er jo ikke mig der har tømt lommerne, men folk i mit netværk, som vil hjælpe mig med at skaffe penge til forskning af sclerosen. Jeg svinger bare benene rundt i luften med mere eller mindre held ;-)

Det HELT vilde lige nu er faktisk, at jeg netop har tjekket indsamlingssiden igen, og kan med glæde konstatere, at mit mål for indsamlingen faktisk er nået, idet jeg håbede på at kunne indsamle 8000,- og lige nu i skrivende stund har indsamlet:

På 3 dage er der røget hele 8150,- ind på min indsamling. Jeg er SÅ taknemmelig og sindsygt overrasket og glad. Men men men, jeg har besluttet mig for, at det ikke skal stoppe her. Der er jo hele 69 dage tilbage og jeg har fået blod på tanden. Jeg er blevet tændt af den hellige ild. Jeg vil så gerne være med til, at VI kan skaffe flere penge til forskning i sclerose. 

Kære venner, derfor har jeg det ydmyge ønske at i vil hjælpe mig lidt endnu. At i fortsætter den gode stil og både donerer og deler. 

Jeg spurgte ældsteartisten her til aften, hvad jeg nu skulle lokke med, for at vi kan nå op på 10.000,- Hendes svar kom prompte:

Argh... Den lille mokke VED, at  jeg først stikker tæerne i, når det koger i vandkanten. Hun er snu er hun! Men det er sådan det bliver... 

Jeg lover at hoppe i havet og. ja ja ja hovedet skal under, når indsamlingen rammer 10.000,-

Tak tak tak - kan ikke siges nok til alle i skønne mennesker, som hjælper mig med denne indsamling.

Nåh, men nu vil jeg finde min badedragt frem og et STORT badehåndklæde frem, for jeg TROR på, at vi når 10000,- inden 69 dage :-)

SÅ fik hjemmesiden en grøn "makeover" i anledning af foråret, men allermest i anledning af scleroseforeningens "Kys sclerose farvel" kampagne, som skydes i gang liiiige om lidt. Min gode ven Kasper Vestergaard har igen igen stået for den kunstneriske/grafiske del og jeg er meget tilfreds :-) Tak Kasper, fordi du gider at bruge tid på mit cirkus :-)

Nu er kampagnen "Kys sclerose farvel" begyndt. Ihvertfald for Cirkus Holmboes vedkommende. De næste måneder vil for os indeholde mange grønne kys. Kys der skal bruges til at sende sclerosen afsted og aldrig vende tilbage.

Med en hverdag som er fyldt med krukker der tabes på grund af kraftløse arme og hænder med føleforstyrrelser, ben der ikke lystrer og en hukommelse som mest af alt minder om computer, hvor batteriet er dødt, har vi i den grad brug for at få kysset denne skide sclerose farvel. Mange, rigtig mange med sclerose mærker sygdommens begrænsende og invaliderende "opførsel" hver dag. Derfor er det så vigtigt, at vi de næste måneder kan sætte fokus på, hvad sclerose er, hvordan vi kommer den til livs og hvorfor der er så mange både kvinder og mænd, som bliver ramt.

Jeg har faktisk allerede været igang (i smug) i et stykke tid, altså med forberedelserne til at kysse sclerosen farvel :-) 

I tirsdags modtog jeg en pakke fra scleroseforeningen, så vi i Cirkus Holmboe kan få kysset sclerosen farvel. Dejligt! Jeg er sikker på, at vi ikke kommer til at kysse alene, da jeg har fantastiske venner, som vil elske at hjælpe mig med dette kyssebudskab, så der skabes yderligere opmærksomhed på denne lortesygdom.

Den 31. marts tager jeg, billetsælgeren, de artister som har lyst og seniorartisterne afsted for at aflevere grønne (bøsser i byens butikker. Jeg håber, at rigtig mange forretningsindehavere synes, at "Kys sclerose farvel" kampagnen er så vigtig, at de vil hjælpe ved at have dem stående i butikkerne, så de kan blive fyldt (til randen ;-)) Sidste år blev det samlede udbytte 6.330,- i Haderslev. Jeg satser og håber på, at vi kan overgå dette beløb i år :-)

Femina Kvindeløb 2014 støtter i år "kys sclerose farvel" kampagnen. Det er jeg utrolig taknemmlig for. Det betyder nemlig, at man kan løbe i en god sags tjeneste, som gør en kæmpe forskel for mig og de 12800 andre scleroseramte i Danmark. 

I år er Femina Kvindeløb fantastisk nok også kommet til Haderslev (hvor jeg bor). Jeg har via Feminas hjemmeside startet en indsamling til fordel for "Kys sclerose farvel", så vi kan få samlet nogle penge ind til forskning i sclerose. Jeg er pga sclerosen ikke i stand til at deltage i løbet. Men vil helt sikkert møde op og uddele godteposer til alle mine veninder, som løber med. 

Jeg lavede indsamlingssiden for lidt mindre en et døgn siden! Jeg satte mindstebeløbet for min indsamling til 3.000,-  (for at være lidt realistisk..)

 Lige nu skrivende stund fredag aften_ kl. 21.15 har jeg indsamlet - HOLD GODT FAST!!!

2.100 kr indsamlet på et døgn, FORDI i er så fantastiske og betænksomme. Palle, min gode fb ven, donerede det svimlende beløb af 600 kroner (sgu), og det betød faktisk, at jeg pludselig fik modet til at hæve minimumsgrænsen fra 3000 kr til 8000 kr. JEG TROR PÅ DET og håber inderligt, at der findes nogle sjæle med en håndfuld mønter, som vil tro ligeså meget sammen med mig. SAMMEN kan vi nemlig gøre en forskel og forbedre livet for 12800 scleroseramte (bare) i Danmark.

I kan trykke her og dermed gå ind på min indsamlingsside for at donere og/eller dele min side med alle dem i kender (også dem med en rig onkel).

Jeg er glad - virkelig glad og i morgen er det lørdag med nyd og flyd :-)

Igen i dag skinnede solen. Der var blå himmel, ingen vind, blomsterknopper overalt i haven og 18 grader på terrassen. 

Solen skinnede såmænd også, da de to yngste artister kom trætte og brugte hjem fra skole. De gabte begge to og sad tavse ved køkkenbordet med hver sin bolle i den ene hånd og hovedet hvilende i den anden. Blikkene var tomme og al kontakt til omverdenen var sat på pause.

Ikke så snart var artisterne færdige med at spise, rejste de sig begge, greb hver deres iltapparat i venstre forlomme og væltede om i sofaen - I SOLSKINSVEJR!!!

Fra det ene iltapparat hørtes lyden fra et Candy Crushspil og fra det andet et eller andet Youtubeklip om fiskeri... MENS SOLEN SKINNEDE UDENFOR.

Cirkusdirektøren gik demonstrativt rundt udenfor i haven og skulede ind af vinduerne, mens hun nød livet I SOLSKIN. Hvad artisterne ikke bemærkede INDENFOR i sofaen, var at hun blev mere og mere indebrændt over eksistensen af iltapparater på martriklen. Når chefen befinder sig i  denne tilstand er gode råd grønne! Der blev lagt en hemmelig plan som med garanti ville lokke dem ud I SOLEN!

Jeg havde brug for:

• Grøn læbestift - tjek!
  
• Slik - tjek!
  
• To artister - måske tjek!
  
• To Iphones - tjek (hvis artisterne hoppede på planen)
  

I "Morbogen" side 487 står der "Sørg for at have alt klar og parat, inden din plan præsenteres. I modsat fald vil barnet sætte sig til modværge og pure nægte at deltage" 

Så jeg placerede grønne kys overalt i haven, stillede en skål med slik frem, inden jeg fra terrassedøren præsenterede min plan (læs: råbte at nu skulle de lette rø... og komme ud i SOLEN). Protesterne om, at de altså hyggede sig med deres iltapparater indenfor og desuden var trætte, pellede HELT af på mig. Jeg trak bare kyndigt og scenevant "lokke under tvang-kortet" og nævnte samtidig noget om konkurrence, præmier og slik. 

Ikke så snart havde jeg fortalt spillereglerne, som inkluderede to Telefoner til at trække vejret igennem, før de var på "kysse"klar.

Reglerne i grøn kys konkurrencen går kort fortalt ud på, at:

1. Cirkusdirektøren sidder i en god stol med en skål slik midt på græsset.
   
2. To artister udstyres med hver sit iltapparat, som nu fungerer som kamera.
   
3. To artister skal finde et grønt kys, tage et billede, vise det til cirkusdirektøren og derefter modtage ét stk. slik.
   
4. Når alle kys er fundet uddeles ros, kys og tre ekstra stykker slik til hver artist.

Legen var så sjov, at artisterne har inviteret vores elskede seniorartister hjem til teltet imorgen for at finde grønne kys i haven :-) Og NEJ! kyssene er ikke forsvundet til i morgen. Jeg ved det, for yngsteartisten tog grøn læbestift på, umiddelbart inden han skulle til trommeundervisning (den lille skovl!!). Det betød, at hans trommelærer nu kender betydningen af grønne kys, for den grønne farve ville ikke af ;-) (så kan han lære, at holde sig fra cirkusdirektørens sminke, kan han...)

For ca. to måneder siden fik jeg besøg af en journalist fra Magasinet LIV. Jeg var inden da blevet spurgt, om jeg ville give et interview til LIV, som skulle munde ud i en artikel om mit liv med sclerose, og hvordan jeg lever med denne sygdom på godt og ondt.

Det blev til en hyggelig, lidt svær og grænseoverskridende dag. Det var mest af alt en spændende dag med den skønneste kvindelige journalist, Trine Pio, som på magisk vis fik mig til at fortælle ting om mit liv med sclerosen, og hvad det betyder for mig og min familie at sclerosen er en del af vores liv.

Nåh... men én ting er at blive interviewet om noget så skrøbeligt og personligt som en sygdom, der er min hverdag hver dag. En anden ting er, om hende der journalisten nu også formår at videreformidle det, jeg fortæller. Jeg fik artiklen til gennemsyn, og må sige, at jeg er meget tilfreds. Trine Pio har virkelig hørt, forstået og på en sober og indlevende måde fået skrevet, hvad jeg fortalte hende den dag! 

Ingen artikel uden billeder!! Argh...

Den morgen for en måned siden, hvor den dygtige fotograf Kirstine Mengel og den smukke stylist Trine Ebsen skulle komme, havde jeg hvirvlet med både støvsugning, rene håndklæder, fjernet tomme flasker fra bryggerset OG købt en buket til sofabordet. Jeg havde nervøse trækninger og var SÅ tæt på at aflyse med påskud om "tynd mave". Jeg er nemlig mest hende den skeløjede med tåbelige grimasser på billeder og var faktisk så'n temmelig eksamensnervøs... 

Ind af døren trådte tre kvinder med paraply, stativer, lamper og et antal af kufferter, som var de på vej på en 14 dages ferie til Thailand. Mens cirkushunden måbende sad i sin kurv og betragtede scenariet, blev jeg placeret på en barstol i køkkenet, mens den tjekkede stylist pakkede alle sine kufferter med makeup, pensler og deslige ud... og SÅ blev der "smasket sminke" i hovedet på mig i en HEL time!! Hun gjorde mig så fin og med sådan en professionalisme, at jeg faldt helt til ro i hendes kyndige hænder. At vi også grinede og snakkede meget, betød at jeg glemte både nervøsitet og ønsket om "tynd mave".

Efter godkendelse fra fotografen hvad både tøj og makeup angik, skulle der tages billeder. Jeg skulle smile, kigge herhen, derhen og også lidt til siden med armene placeret i de mest umage stillinger og ryggen meget rank for at få de mest naturlige billeder! Der var paraply, spotlight og blitz over det hele og mig... ja jeg skulle jo bare sidde og "se køn ud"...

Jeg er supertilfreds også med fotografens indsats og det færdige resultat (siger fru Fjantelov og skider på hr. Jantelov). Jeg glæder mig til, at folk kan læse artiklen i næste nummer af LIV, som udkommer midt i april. Nogle vil kunne genkende mig i bladet, andre vil helt sikkert tænke "er det SÅDAN hun har det?". Men vigtigst af alt, så har jeg været tro mod mig selv, fået fortalt den version af sygdommen som kun få kender, fordi journalisten formåede at "skralde" det fjogede fjollede panser af mig, som er så rart at skjule sig bag, når når spørgsmålene "bider.  

Mit mål med at deltage i ovennævnte er at kunne være med til at gøre mere opmærksom på sygdommen sclerose, og hvad den KAN gøre ved en, der har sygdommen, således at der i befolkningen kan opnås en større forståelse omkring det at have sclerose.

I sidste uge skrev jeg en mail til redaktionschefen på Magasinet LIV, Lea Østergaard Andersen for at takke for god behandling og så også for at bede hende om noget..

I går fik jeg så en mail retur, som gjorde mig så glad, at det faktisk både gav røde kinder og varmede helt ned i maven. Læs selv her hvorfor (Det sidste afsnit i hendes mail er det som giver rigtig god mening for mit mål med deltagelsen!)

Jeg har givet Leas mail videre til scleroseforeningen og har aftalt med dem, at de vil fortsætte dialogen med LIV, så kampagnen "Kys sclerose farvel" også bliver synlig dér. 

Jeg vil så istedet bruge min tid på at passe på mit cirkus og helbredet, så vi kan  få styr på det her fantastiske forår! Måske kysser jeg et par grønne kys med de læbestifter, som jeg fik tilsendt af scleroseforeningen i dag, hvem ved?!

Nu er det nu! Foråret er skudt i gang i Cirkus Holmboe - altså sådan for alvor!! Jeg er nemlig mæt af at tænke over, hvordan jeg nemmest løfter tunge dage. Træt af at spekulere over, om det er nok at holde de tunge dage ud i strakt arm eller om de skal klemmes hårdt, til de ikke kan få vejret?

Jeg trænger til en stor dosis af de ting, som fylder mig med følelsen af forår. Forår er mange ting, men en ting er sikkert for mig, og det er at foråret er grønt i år og tidspunktet, hvor der skal kysses! 

- Og det har jeg så gjort i dag, altså både taget en stor dosis forår og kysset grønt. Godt nok begyndte min morgen tung som bare pokker på grund af morgentåge, bunker af vasketøj, en cirkushund der insisterende gik mig i rø...for at få en gåtur og et ikke mindst et køleskab, der hviskede "fyld mig fyld mig".  

Alt dette valgte jeg at ignorere og trak i stedet vejret dybt, hvorpå jeg tog min dosis af forår, som var både grøn og sødt som et kys! Min dagsdosis af forår blev vellykket og en ikke mindst en del af et kæmpe kagebord i yngsteartistens klasse, hvor vi var invitereret til et fantastisk arrangement i eftermiddags. Det er nemlig sådan, vi holder klassearrangementer i Sønderjylland med sønderjysk kaffebord. Så må i have jeres tørre speltboller i fred derovre i København;-)

En lækker gulerodskage med ostecreme og grønt citronmelisse-kys.

Jeg kunne ikke lade være! Alle skal da tilbydes et grønt kys. De grønne kys begynder jo at flyve rundt i hele Danmark lige om lidt. Scleroseforeningens kampagne "kys sclerose farvel", som med stor succes blev lanceret sidste år begynder liiiige om lidt, og jeg vil bruge mit forår på at kysse grønne kys med alle de mænd der vil være med :-)

Åh, jeg glæder mig så meget til gavmildt at uddele grønne kys hele foråret. Jeg smiler stadig ved tanken om, at jeg sidste år både lokkede Sønderjyskes Superligahold og 10 mænd i mit liv til at kysse sclerose farvel. Kyssene jeg gir' skal også i år bruges til at gøre opmærksom på denne lede og uforudsigelige sygdom. Jeg håber så at opmærksomheden med grønne kys vil betyde, at folk kan se det nødvendige i at bidrage økonomisk til at støtte forskningen i sclerose, når indsamlingsbøsserne står i butikkerne.

Kom endelig med bud på, hvilke mænd og andet godtfolk, som DU kunne tænke dig skal hjælpe mig med at kysse sclerose farvel :-)

Kys fra mig - vælg selv om det skal være vådt, tørt, grønt eller på kinden!

Ikke så snart har jeg bekendtgjort her på bloggen, at Cirkus Holmboe af nød lige for tiden træner nummeret "At være en muldvarp", førend der er forstærkninger på vej!

Der findes den slags mennesker, som gang på gang tager fusen på en, når man mindst venter det :-) Jeg er så utrolig heldig og velsignet at have to kolleger og venner, som jeg altid kan regne med, når det handler om at tage fusen på mig!  I dag kom "fusentager Dorthe" hjem til vores cirkustelt med en gave i venstre hånd fra "fusentager Hanne".

Kan man så forlange mere? Overhovedet ikke!! Men det stoppede ikke her i forhold til det med at tage fusen på både mig og ældsteartisten. "Fusentager Dorthe" havde nemlig i den højre hånd medbragt en hel pose med opskriftsbøger. 

Hun kender mig så godt, at hun ikke vil risikere, at jeg på ældsteartistens meget snarlige konfirmationsdag lader gæsterne sætte sig til bords, blot for på tallerkenen at blive mødt af et menukort fra "Pharaos Pizza" på Storegade, hvor de får et par minutter til at skrive nummeret på den pizza de ønsker hver især.

"Fusentager Dorthe" har derfor tilbudt (sammen med ældsteartisten) at sammensætte en menu. Hun vil handle og saftsuseme også lave maden til de 40 gæster som skal fejre konfirmanden med et brag af en dag. Menuen fik de sammensat i dag - Det bliver helt fantastisk. Ældsteartisten er gladere end glad. Jeg er lettere end let i hjertet og Fusentager Dorthe sidder bare og smiler, mens hun siger, "det skal nok blive godt, det lover jeg"

NU er det forår. Både kalenderen, hjertet og havens forårsløg insisterer på det i dag. Ingen af os er vendt tilbage i gangene under jorden efter besøget og forsyningerne af regnorme i dag. Nej, Vi er blevet oppe i virkeligheden med godt humør og en krop, som virker bedre end den har gjort i mange uger! Det er bare så meget ok og helt fantastisk. Flere af de her dage tak :-)