
Jeg har fået lov til at bruge Frøken Mælkebøttes mails, og det er jeg hende rigtig taknemmelig for.

Jeg har i dag været en tur rundt i manegen i dit skønne cirkus - og du har fået mig til både at grine og græde. Faktisk fik jeg billetten helt tilfældigt, fordi jeg sad og søgte efter sider om sclerose på nettet; sider med nogle positive historier. Det fandt jeg hos dig - selvom der intet positivt er at sige om selve sygdommen - OVERHOVEDET.
Grunden til min søgen er, at jeg om 37 timer skal på Scleroseklinikken og have min dom...har jeg sclerose? Jeg er så bange! Jeg arbejder til dagligt bl.a. med mennesker med sclerose, så jeg ved udemærket, hvor ond sygdommen kan være - det har jeg ikke brug for mere viden om! Men jeg har brug for at vide, at det nok skal gå, hvis det skulle vise sig, at det er det lod, det ligger og venter på mig i Livets Tombola. Og det har du i dag fortalt mig - tak!
Jeg har efter dagens cirkusforestilling, oven på de sidste udmattende uger med undersøgelser og ventetid, forvandlet mig til Frøken Mælkebøtte. Hvis den onde sygdom har tænkt sig også at forsøge at få ram på mig, så skal jeg give den kamp til stregen! Den kan trampe på mig, klippe mig ned eller endda forsøge at hive mig op med rode - men jeg vil være stædig og sejlivet!
Ligegyldigt hvad der sker med mig, så håber jeg det allerbedste for dig og dine medarbejdere i fremtiden. Jeg vil holde øje med lygtepælene, så jeg kan se, hvornår I giver forestilling igen - det giver inspiration til livet!
Mange hilsner,
Frøken Mælkebøtte

Tusind tak for din snukke og meget rørende mail. Jeg sidder med en klump i maven, og har lyst til at komme og give dig et kæmpe knus, hvor du så end befinder dig i verden... Du må nøjes med et imaginært ét af slagsen - men ikke mindre dybfølt!
Bliv ved med at være en mælkebøtte, et smukt og stærkt billede har du givet mig at tænke på. Jeg kan sagtens fortælle dig, at det nok skal gå, men jeg føler næsten, at jeg udfra det du skriver, fornemmer, at du besidder en vilje til at bevare den positive ånd. Jah... Sclerose sucks, det er en lortesygdom og der er intet godt at sige om den... MEN den er et vilkår og vilkår kan man ikke gøre så meget ved, andet end at prøve at styre slagets gang (og gerne med lidt humor ;-))
Jeg er glad for, at du kan bruge mit cirkus som inspirator - og meget beæret skal du vide :-) Jeg HÅBER, at du får et svar, som ikke slår dig ud, og at du har folk omkring dig, som elsker dig og støtter dig. Nu kender du jo min mailadresse, og den er åben 24/7, så skriv endelig, hvis du har spørgsmål eller brok. Jeg lover at svare så godt jeg kan. Jeg er ikke klar over, om du er på facebook, for derinde kan du søge om mit venskab. Jeg har også en profil for Cirkus Holmboe, hvor der kommer stort og småt fra mit cirkus, som ikke ryger på bloggen :-)
Jeg vil tænke på dig og håber det bedste for dig!
Kærlig hilsen
Cirkusdirektøren

Tak, fordi du tog dig tid til at svare min besked. Det betød meget for mig i onsdags, at jeg havde din mail i baghovedet. Tirsdag kørte jeg ud til De Hvide Mænd (Esbjergs stolthed) og med iPaden i skødet læste jeg den igen og igen.
Da jeg dagen efter blev kaldt ind til neurologen, tænkte jeg: Hvis han fortæller mig, jeg har sclerose...så vil jeg være scleroseramt som Charlotte; med mod og humor.
Jeg har ikke sclerose. Tårerne løb ned ad kinderne på mig, da jeg fik beskeden, og den kære læge fik et meget irrationelt "tusind tak"...don't kiss or kill the messenger; han havde jo overhovedet ingen indflydelse på resultaterne, men jeg var bare så lettet.
Jeg lider af vandladningforstyrrelser, som jeg har været i udredning for i et år nu uden at finde en årsag...men scleroseudredningen har klart været det mest belastende, jeg har prøvet.
Jeg har dyb repekt for dig og dit livssyn - det er værd at hylde. Jeg samler et hold til MS Walker and Talk i Esbjerg d. 25 maj og vil tænke på dig og alle andre scleroseramte undervejs.
Kærlig hilsen
Frøken mælkebøtte

Det var dog den mest fantastiske nyhed at få sådan en fredag, hvor jeg nyder solen i en campingstol, mens jeg kan se tre artister fange krabber på bådebroen og høre den ene seniorartist lave kaffe i campingvognen.
Hvor er det dog for vildt og eventyrligt. Tusind tak fordi du har overskud til at sætte dig til tasterne og give mig denne besked. Hvor er jeg bare glad på dine (og din families) vegne.
Vi kommer sikkert ikke til at tale sammen mere, men jeg vil gemme denne mailudveksling, for den gør mig glad og giver mig troen på, at mine skriverier og min måde at gribe livet an på, er ok.
Pøj pøj til dig og dit "tisseri". Jeg håber at du snart finder en løsning på det. Lad mig lige have lov at skrive DU HAR IKKE SCLEROSE!! Årh det var fedt at skrive :-)
Pas på dig selv, og jeg vil så hylde dig den 25.5. når du og dit crew går for alle os med sclerose. 1000 tak for det. Det er uvurdeligt :-)
Kærlig hilsen til dig frøken mælkebøtte
p.s. Forresten… Denne mailudveksling og de følelser du beskriver har ramt mig lige i hjertet, for det er nemlig lige præcis den følelse, man oplever i tomrummet mellem undersøgelser og dommen.
Jeg vil spørge dig, om jeg må lægge denne brevudveksling op på min blog. Jeg gør dig naturligvis anonym, men det du skriver er så klogt, rammende og lige på kornet, at rigtig mange med sclerose vil nikke genkendende til det.
Det er helt ok at sige nej, men tænk over det...
Knus fra mig

Tusind tak for dine tanker og ord! Det er så fantastisk, at dine mails er fuldstændig barberet for bitterhed, selvom jeg er gået fri, og du jo "sidder med aben" - igen; beundringsværdigt! Du skal vide, at vores lille mailudveksling har betydet meget for mig, også selvom jeg ikke fik diagnosen. Jeg har lært meget om livet og synet på det i løbet af de sidste par uger - noget, som jeg tager med mig herfra.
Hvis det, jeg har skrevet, på nogen måde kan komme andre til gode, vil jeg være meget glad; jeg er jo netop selv blevet hjulpet af DINE skriverier og er meget taknemlig. Jeg vil derfor med stor ydmyghed og stolthed hellere end gerne være gæsteartist på din blog, hvis du mener, mine tanker måske også kan gøre en forskel.
Kærlig hilsen
Frøken Mælkebøtte