Enlig mor til tre søger ...

Det sker bare lige lidt for ofte lige nu... Altså at billetsælgeren søger andre maneger at optræde i! I sidste uge tog han 3 dage til Tåstrup for at jonglere som censor med karakterer og velmenende råd til eksamensramte elever.

Og fandeme om han ikke gør det igen i denne uge! 3 dage i Frederikshavn. Det er slet ikke sjovt... Det er faktisk superåndsvagt! Sidste uge gik fint, vi spiste for meget slik, drak cola, sov alle fire i soveværelset og hyggede max! Den her uge er helt anderledes, vi spiser for meget slik, drikker cola, OG havde planlagt at gå tidligt i seng og sove allesammen i soveværelset, men...

Sådan er det så ikke lige gået... for nu er klokken 22.45, og yngsteartisten ligger og sover i sofaen med billetsælgerens dyne og hovedpude, mens jeg liiige har lagt sidste hånd på min undervisning til i morgen. Nåh ja... og så har mellemsteartisten lige for en time siden proklameret, at han savner sin far så meget, at han er helt "sort i maven". 

Mig?? spørger i til mig? Hvordan jeg har det? Nåh... det ved jeg egentlig ikke rigtig, for jeg har ikke lige nået at mærke efter. Dagen er nemlig gået med visit på Sønderborg Sygehus til kontrol, blodprøver, samtale, medvirken i klinisk forsøg og medicinudlevering. En helt igennem ligegyldig oplevelse, idet jeg ikke så meget som fik bare et lille glimt af min læge Clooney, den nyyyydelige mand. Jeg formoder at han og jeg har haft lige travlt i dag, så han må se, hvor godt mine ben virker en anden dag.

Ben der virker? Okay..Nu har jeg alligevel lige mærket efter, og jeg er faktisk rigtig træt i mine ben som kræver opmærksomhed med deres små ufrivillige spjæt. Disse spjæt eller spasmer fortæller mig, at billetsælgeren hører til her og ikke i det Nordjyske... For som altid kræver mine ben nemlig selvstyre, når jeg er stresset, presset og træææt.

Én ting er mine ben, en anden er min hjerne, når jeg er mutters alene med børn, hund, hus, mad, vasketøj, arbejde og...

Billetsælgeren VED, at min hjerne har begrænset plads til lagring af hverdagsvæsentlige ting. Han gør, hvad han kan for at imødekomme dette i de situationer, hvor han ved, at jeg skal passe butikken selv. I morges, lige inden han drog afsted fik vi derfor lige afstemt, hvad jeg skulle huske at købe i dag. Suk!! Jeg skrev det ikke ned, for det var kun tre ting og "slap nu af Peter, tag afsted nu, så du ikke kommer for sent, SÅ glemsom er jeg altså heller ikke..."

Men det var jeg, glemsom og kognitiv udfordret altså :-( Så derfor skal vi have havregryn med vand i morgen tidlig, tørre røv i papirslommetørklæder og børste tænder uden tandpasta!

Cirkus Holmboe er stækket lige nu, og det er slet ikke sjovt. Men som min veninde, som er single siger " Argh snup en tudekiks fru Holmboe. Det er sgu da kun et situationsbillede og ikke en tilstand"

Og hvor har hun dog ret. Jeg har jo ikke ligefrem solgt billetsælgeren til et østeuropæisk cirkus med smukke cirkusprinsesser. Han kommer hjem igen og er en del af hverdagen med mig, artisterne, toiletpapiret, lampen der er faldet ned, madpakkerne og aftensturen med cirkushunden.

Liiige om lidt er det torsdag kl. 19. Nu vil jeg, the dramaqueen, bære min sovende yngsteartist ind i vores sovehule, lytte til tre artisters åndedræt og så vågne op i morgen med ny energi.

P.S. Jeg har i aften lige så diskret konsumeret 14 små Anton Berg marcipanbrød, en håndfuld mandler, en halv Rittersport og fire salmiak slikkepinde OG drukket en cola. Det var hårdt arbejde at komme igennem. Både fordi jeg skulle være stille, når jeg pakkede sagerne op for ikke at vække artisten, men også fordi jeg i grunden slet ikke havde lyst til den mængde af sukker... men nogen må jo gøre det, når cirkusdirektøren keder sig og er indkapslet i en tilstand af ynkelighed.