Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Jeg fik et spørgsmål - det gjorde vi faktisk alle...

6/16/2013

0 Comments

 
Picture
Vågnede i morges... alt for tidligt på en søndag vil mange mene, men hvad betyder det, når jeg kan tage min dyne, min computer og en kop kaffe med  ind i sofaen - og samtidig flette tæer med yngsteartisten som var stået endnu tidligere op!

Vanen tro startede jeg med at tjekke min ven Facebook. Først min egen side og så videre til et Scleroseforum, som for rigtig mange scleroseramte bliver brugt til vidensdeling, trøst, diskussion og svar på de mange spørgsmål, som i naturens melder sig med en sygdom som sclerose.

Søndag morgens mange indlæg handlede bl.a. om søvnløshed, spørgsmål om medicin, kognitive problemer og den forbandede træthed, som kun scleroseramte kan forstå... men så midt i vrimlen af ovennævnte, var der en der skrev:

"Er der andre end jeg der har det godt??" 

Hverken mere eller mindre!! "Er der andre end jeg der har det godt...?" ni ord, som udgør et spørgsmål, jeg ikke var forberedt på at blive stillet denne søndag morgen. Jeg sad og smilede for mig selv, mærkede efter og tænkte "Jah.. det har jeg da" 

jo jo.. der er da nok at være sur over og træt af, bevares... Men mange af de ting som jeg i øjeblikket bøvser over, er ting jeg enten kan gøre noget ved, droppe at beskæftige mig med eller betragte som et vilkår! 

Picture
Susanne og jeg :-)

Jeg har det godt! og det har jeg blandt andet fordi jeg i denne uge har lavet nogle ting, som gør mig glad og giver mig energi. Den "gladeste" ting, jeg har oplevet var, da jeg i torsdags tog Berlingoen og kørte til Ry, hvor jeg besøgte min ven Susanne, som pt. er indlagt på Ry Sclerosehospital. 

Det var fantastisk at se hende og sludre, grine og nyde. Bonus var, at jeg mødte et par af de andre, som jeg kender fra facebook. Der var gensynsglæde med personalet, som  tog hjerteligt imod mig, og dette betyder jo bare, at jeg glæder mig endnu mere til den 5. august, hvor det er min tur til at indtage Ry i 14 dage :-)

Picture
Jeg havde lovet Susanne at tage mine stokke med, så hun kunne se mine malede og strikkede "stænger". Jeg skal love for at det kunne få de ansatte på benene ;-) Stængerne blev beundret, prøvet og fotograferet af både personale og indlagte. 

I morgen er det mandag, og når jeg i morgen tidlig sætter mig ved morgenbordet sammen med resten af Cirkus Holmboe, så vil jeg spørge:

"Er der andre end jeg der har det godt?" 

Jeg er ærlig talt spændt på svaret, men vover alligevel pelsen, selvom mandag morgener pr. definition ikke er den største "optur" i vores cirkustelt ;-)

Rigtig god mandag til Jer alle. Jeg håber at det bliver en af de gode ;-)
0 Comments



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)