Min far og jeg efter en løbetur for maange år siden
Selvfølgelig kan jeg da løbe... jeg når faktisk slet ikke at overveje OM jeg kan, men snører blot løbeskoene og afsted! jeg bliver overhovedet ikke forpustet og finder hurtigt en god løberytme. Åååh hvor skønt og fantastisk. Jeg løber som om, jeg aldrig har siddet i en kørestol eller været nødt til at slæbe mit venstre ben efter mig. Løb løb løb... Pludselig, ud af ingenting, overhaler min far mig, hvor vildt heldigt er det lige? Vi to som plejede at løbe sammen, inden jeg modvilligt indgik aftalen med sclerosen, om at løb er "so much last year"!
På løbeturen snakker vi ikke sammen, men peger blot og nikker, når vi passerer noget smukt og interessant. Vi løber om kap, venter på hinanden og følges ad, som vi altid gør :-) Jeg ELSKER at løbe, elsker at konkurrere, elsker at strække ud efter løbeturen og vide at...
BIP BIP BIP BIP BIP BIP BIP...
Arrrgh!!! jeg knalder til mit vækkeur og prøver desperat at drømme videre! Forgæves, for min far er løbet videre uden mig, selvom vi altid plejer at følges. Jeg tror slet ikke, han har opdaget, at jeg blev stoppet af vækkeuret og nu sidder på toilettet i stedet :-( Hmmm jeg VIL ikke være ked af det, for drømmen skal have lov til at fylde hele min dag med minder om alle de løbeture, jeg har taget helt fra dengang jeg begyndte til atletik og blev "lokket" til at være langdistanceløber.
Siddende på toilettet med to ben der ikke har sluppet denne fantstiske drøm, kommer billetsælgeren ud og "står i kø". Jeg fortæller om drømmen, og hvor fedt det var at løbe løbe løbe. Billetsælgeren er en klog mand, så han siger "Når du ikke gider at løbe med din far mere, så vil jeg gerne løbe med dig, også om natten!!" Jeg elsker, at jeg har mænd i mit liv der vil løbe med mig, bære mig, køre mig, udfordre mig og som tror på, at jeg godt kan!!
Walt Disney har engang sagt "If you can dream it, you can do it" og fandeme, når sneen og isen er helt væk, så prøver jeg igen - små skridt små skridt, om ikke andet så smugtræner jeg om natten;-) Det kan da godt være, at den næste 1/2 marathon bliver i mit næste liv, men jeg lover at lægge det på bloggen alligevel - fuck sclerose!!
Selvfølgelig kan jeg da løbe... jeg når faktisk slet ikke at overveje OM jeg kan, men snører blot løbeskoene og afsted! jeg bliver overhovedet ikke forpustet og finder hurtigt en god løberytme. Åååh hvor skønt og fantastisk. Jeg løber som om, jeg aldrig har siddet i en kørestol eller været nødt til at slæbe mit venstre ben efter mig. Løb løb løb... Pludselig, ud af ingenting, overhaler min far mig, hvor vildt heldigt er det lige? Vi to som plejede at løbe sammen, inden jeg modvilligt indgik aftalen med sclerosen, om at løb er "so much last year"!
På løbeturen snakker vi ikke sammen, men peger blot og nikker, når vi passerer noget smukt og interessant. Vi løber om kap, venter på hinanden og følges ad, som vi altid gør :-) Jeg ELSKER at løbe, elsker at konkurrere, elsker at strække ud efter løbeturen og vide at...
BIP BIP BIP BIP BIP BIP BIP...
Arrrgh!!! jeg knalder til mit vækkeur og prøver desperat at drømme videre! Forgæves, for min far er løbet videre uden mig, selvom vi altid plejer at følges. Jeg tror slet ikke, han har opdaget, at jeg blev stoppet af vækkeuret og nu sidder på toilettet i stedet :-( Hmmm jeg VIL ikke være ked af det, for drømmen skal have lov til at fylde hele min dag med minder om alle de løbeture, jeg har taget helt fra dengang jeg begyndte til atletik og blev "lokket" til at være langdistanceløber.
Siddende på toilettet med to ben der ikke har sluppet denne fantstiske drøm, kommer billetsælgeren ud og "står i kø". Jeg fortæller om drømmen, og hvor fedt det var at løbe løbe løbe. Billetsælgeren er en klog mand, så han siger "Når du ikke gider at løbe med din far mere, så vil jeg gerne løbe med dig, også om natten!!" Jeg elsker, at jeg har mænd i mit liv der vil løbe med mig, bære mig, køre mig, udfordre mig og som tror på, at jeg godt kan!!
Walt Disney har engang sagt "If you can dream it, you can do it" og fandeme, når sneen og isen er helt væk, så prøver jeg igen - små skridt små skridt, om ikke andet så smugtræner jeg om natten;-) Det kan da godt være, at den næste 1/2 marathon bliver i mit næste liv, men jeg lover at lægge det på bloggen alligevel - fuck sclerose!!
RSS Feed
