Tror du på Gud, Charlotte? In your face!!

Min kusine Lise og jeg var penneveninder en stor del af vores barndom. "Penneveninder" - fantastisk ord, som emmer af blyant, blyantspidser, viskelædersmulder, valg af smukt brevpapir og store overvejelser om, hvad der skal sendes af ord til den anden ende af landet med "frimærkepost" :-)
Jeg fandt forleden et brev, som jeg modtog fra hende i 1980. Jeg har spurgt hende om lov, og fik et "ja" til at "publicere" det her på min blog. Grunden til at jeg vil dele det med Jer og også den korrespondence vi havde omkring brevets indhold efterfølgende på facebook er at ... ja læs selv og overvej spørgsmålet der stilles :-) Så enkelt kan det nemlig gøres.. Ingen indpakning og lange sætninger, før bomben sprænges: Tror du på Gud - in your face!!

- og her følger så vores korrespondence på Facebook:


Charlotte Edlefsen Holmboe
Søde kusine, er ved at rydde op i mine gemmer. Jeg har siddet 1/2 time nu og smilet for mig selv, for jeg fandt det her brev fra dig min kære! Jaaah... og nu sidder jeg så også og er tvunget til at overveje om jeg tror på Gud!

Gør du? 

Der er nu noget ved "rigtige" breve ik? at stille pørgsmålet "tror du på Gud?" rammer lidt dybere end på en SMS eller en PB på FB ik?

Love you 
Knus fra kusinen

Lise Edlefsen
Lotte min skønne kusine!
Jeg kan godt forstå dine smil, for jeg har siddet og små fniset de sidste 10 minutter.....hold nu op, jeg kan slet ikke huske denne indremissionske periode af mit liv, og der er en herlig kontrast, i mit julegaveønske "Frank Zappa" vs. mine religiøse citater, hi hi hi!
Men jeg må tilstå, at mit kristne liv ikke længere er så stærkt.

Så tror du på Gud?

Tak for denne herlige remonter, og hvor var vi egentlig heldige, at vi voksede op i en tid uden PC'er, mobiler osv 

Stort kys fra
Hende den ugudelige...

Charlotte Edlefsen Holmboe
Kæreste ven - åh hvor er livet herligt!!! Hmmm tænker endnu... tror, tror ikke?? Det er sgu svært ik? For når det hele glider og kører, og der ikke rigtig er brug for Ham, så er det fristende ikke at tro. Til daglig tror jeg nok bare mest på mig selv, men når "lorten" er for stor og lugter for fælt, livet slår knuder, så popper spørgsmålet jo om "tro ctr. ikke tro" unægteligt op. Det er oftest i situationer, hvor jeg bliver konfronteret med vores udødelighed, at tanken om en Gud er besnærende. Hvem gider ligge i et sort hul under jorden, når man kan holde fest med Elvis, Louis Armstrong, Leif Edlefsen og ens bedsteforældre??

Charlotte Edlefsen Holmboe
Lise, den her korrespondence er lige til min blog. MÅ jeg bruge dit brev og det vi har skrevet til hinanden - svar ærligt, og det er helt ok, hvis vi lader det forblive pb'er til hinanden.

Lise Edlefsen
Du blogger bare løs 

Jeg har lært af blogs og FB, at der sidder mange derude, som kan få noget ud af det man skriver....måske fordi de går og har samme tanker eller følelser, men ikke tør/kan sætte ord på, så blog løs min tøs 

Og du har ret Gud er god at have nær, når min indre superwoman må ned på knæ, eller jeg har brug for at sige undskyld, fordi jeg ikke gav hende den gamle min plads i toget en mandag aftermiddag i toget på vej hjem fra arbejde.

Fortsat god weekend smukke!

__________________________     __________________________________     _____________________________

Vores hverdag er fyldt med spørgsmål, der får hverdagen til at fungere logistisk og indholdsmæssigt:

• Hvis tur er det til at dække bord?
• har du lektier for?
  
• Har du købt mælk?
  
• Hvad tid er du hjemme fra arbejde?
  
• Må jeg lege med xx i dag?
  
• Hvorfor SKAL jeg gå i bad, jeg skal jo alligevel til idræt i morgen?
  
  

Men lige præcis spørgsmålet " Tror du på Gud?" havde jeg ikke set komme, da jeg ryddede op i mine gemmer i går, og da slet ikke fra en pige på 10 år (i 1980). Et stort spørgsmål, som lægger op til eftertænksomhed og refleksion omkring livet og det der (måske) kommer efter, og derfor giver jeg hermed spørgsmålet videre! Tænk over det eller lad være, men...

Tror du på Gud?

sød tøs og lev vel her fra mig