I dag kan jeg det hele. Hvis jeg havde tid ville jeg gå på line. Hvis jeg gad, ville jeg jonglere med 7 bolde. Hvis jeg måtte, ville jeg stikke hovedet ind i gabet på en stor farlig løve og hvis jeg havde råd, ville jeg købe et nyt cirkustelt, så vi havde plads til flere cirkusgæster!

Men i dag har jeg truffet et valg! Så jeg vil hellere bruge tiden på at hygge med mine artister, har mere lyst til at vinde over den yngste artist i Master Mind, bør hellere stikke næsen ned i håret på den ældste artists nyvaskede hår og vil hellere bruge energi på at træne nye numre end at bruge penge på et nyt telt, så Cirkus Holmboe kan trække fulde huse :-)

Alt her i livet handler om prioriteringer, veje for og imod og i sidste ende at træffe valg og helst træffe de rigtige valg. Gode råd om de valg man skal træffe er der ofte mange af, men valgene er man nødt til selv at træffe. Det kan være rigtig svært, tungt og nærmest angstprovokerende at skulle, og derfor er det nemmeste at lade vanerne og rutinerne styre hverdagen og dermed også ens liv! 

Det er trygt, nemt, forudsigeligt og energibesparende at følge rutinerne! MEN livet kan pludselig tage en drejning, således at man ikke selv bestemmer, hvornår der pludselig skal træffes et valg, samt hvilke konsekvenser det vil have for ens videre liv. Jeg oplevede i 1996 som 24 årig for første gang for alvor at skulle træffe nogle valg uden at kende konsekvenserne deraf. Jeg fik nemlig diagnosen Dissemineret Sclerose! Kæmpe chok - in your face - fuuuck hva' nu??? Spørgsmål som:

Kan jeg færdiggøre min uddannelse?
Vil Peter stadig være min, selvom jeg om få år garanteret ender i en kørestol?
KAN JEG FÅ BØRN?
Hvem vil ansætte én som mig?
Vil jeg kunne beholde mine venner, når jeg bliver handicappet?
Hvilken sportsgren vil appellere til mig?

Mens jeg lå på sygehuset og så alle de andre meget syge og handicappede patienter, besluttede jeg mig for "at det skal fandeme være løgn!!" Det her er ikke mig og den måde jeg ender på. Mit liv skal ikke forandres på grund af en lortesygdom, der er pænt uforudsigelig og lumsk! Jeg traf et valg, nej, jeg traf mange... og bevidstheden om, at jeg tog ansvar for mig selv i den proces, overskyggede tvivlen om, hvorvidt de valg jeg traf var de rigtige for mig:

• Jeg ville færdiggøre min uddannelse som lærer - og gjorde det på normeret tid, og havde en fest ud af at gå på seminariet.
• Jeg ville ha Peter for alt i  verden og han ville lykkeligvis også ville ha mig! Så i en alder af 21 satte han alt ind på, at det skulle forblive ham og mig. Som han sagde "hvis du ikke kan gå ned til Vesterhavet, så kan jeg sgu da bære dig, våde fødder skal du nok få min skat" Vi har siden gået maaaange ture hånd i hånd ved Vesterhavet:-)
• Jeg har søgt fem lærerjob og fået de fire af dem! Jeg er i flexjob, været åben omkring det og har derfor altid haft gode vilkår, som har tilgodeset min sygdom.
• Jeg har altid dyrket rigtig meget sport, og gør det stadig. Jeg har valgt at koncentrere mig om de sportsgrene som gør mig glad og hvor jeg kan konkurrere mod mig selv, da jeg ikke længere kan vinde over andre;-)
• Venner kommer og går gennem livet, men de venner som har en betydning for mig, er de som ikke ser mig som hende med sclerose, men ser mig som den jeg er! 
• Spørgsmålet om børn var jeg nødt til at have min neurolog med ind over! Det var meget svært at spørge, for tænk hvis svaret var "det er dybt uansvarligt, og derfor det dummeste jeg har hørt"!! Jeg spurgte! og hans klare og meget kloge råd var "det kan jeg hverken fraråde eller råde dig til... men tænk sådan her på det, vil du ærge dig over, at du ikke har nogle børnebørn at lege med, når du er 65, selvom du måske sidder i en kørestol!" 
  

 Jeg fik et råd af en læge og traf et valg - det bedste jeg nogensinde har truffet!! Derfor har jeg nu de tre mest fantastiske og perfekte artister der findes - og ovenikøbet sammen med ham jeg elsker! Vi har sammen kunnet skabe det bedste Cirkus i verden. 

Så lige nu er jeg nærmest lykkelig! At have en sygdom som Sclerose kræver, at man kan gå på line. Det er supersvært, men jeg har et fantastisk cirkuspersonale, som fungerer som stand in, de dage hvor jeg bliver nødt til at træne ekstra inden forestillingerne, og som agerer sikkerhedsnettet under mig, når jeg vakler på linen. Dette betyder, at jeg er 100% sikker på, at jeg også er klar til en tur i manegen som 70 årig. (Det kan så godt være, at det bliver et nummer, hvor jeg stejler eller slår kolbøtter i en kørestol, men det vil garanteret også være en publikumsmagnet;-))

Jeg er nærmest lykkelig!!!

Lyttemeditation og min bare r..

Onsdag er som bekendt Mindfullness aften, hvor jeg tager afsted med veninden, og bruger 1 1/2 time i selskab med 16 andre "mindfulde"!

I går var fokus for aftenen lytte-meditation, hvor vi udelukkende skulle bruge og fokusere på hørelsen! For at kunne forstå billedet, hører det med til historien, at jeg i mit ordforråd har et ord som går igen MEGET ofte, og det er "HVA??". Jeg hører nemlig kun halvdelen af, hvad der bliver sagt til mig! ikke fordi jeg er uopmærksom eller fraværende, men ganske enkelt fordi jeg har en hørelse som en dykker med ørepropper:-) Jeg har fået to høreapparater, men de bliver ofte liggende i skuffen om morgenen, når jeg tager afsted med mit cirkus:-( 

Nåh... ingen høreapparater, et meget træt venstreben og en tom mave er, hvad jeg kunne byde ind med i går aftes til mindfullness- seancen:-) Det viste sig hurtigt, at dette langt fra var nok til at være lytte-mindfull, for efter et par opvarmningsøvelser skulle vi nemlig ud at gå en "lytte-tur". Konceptet for turen var:

Vi skulle følges ad
Vi skulle gå ca. 30 minutter
Vi måtte udelukkende bruge høresansen

... og fandeme om vores lærer ikke slutter af med at proklamere:

"og INGEN må sige noget på turen eller når vi kommer tilbage hertil" ... KAPOW! som i en aftalt synkronhandling hvilede alles øjne på mig og min veninde!!  Blikkene talte samme sprog "det klarer I ALDRIG" Min reaktion var naturligvis "I bliver klogere... I kender os vist ikke godt nok!!" Og så gik vi, og vi gik og vi gik. Efter allerede tre minutter tændtes der en smøg lige foran os, hvilket satte min lugtesans på overarbejde. Damn! lyt charlotte lyt... Efter yderligere 3 minutter valgte mit venstre ben at kræve selvstyre, så jeg tog veninden under armen (uden at sige en lyd!). Det dejlige væsen sagtnede farten helt diskret, så vi endte bagest i stedet for i førerfeltet. At ligge bagest i feltet havde flere fordele:

Jeg skulle ikke være til skue for alle de andre, når jeg fremførte mine gakkede gangarter
Vi kunne gå i et mere adstadigt  tempo
OG vi kunne hviske sammen, uden de andre kunne høre det:-) Nøj godt de voksne ikke opdagede det!
Vi måtte holde lidt pauser, jeg fik mega ondt i hoften og var faktisk både ked af det og sur på mig selv og sclerosen, lige indtil min veninde tilbød at tage mig på ryggen:-)

Da vi efter ca 40 minutter kom tilbage, var de andre i gang med en meditationsøvelse, så vi listede ind, satte  os og medi..., nej for at være ærlig, så fik jeg forberedt en del af min undervisning til i dag med lukkede øjne, mens de andre mediterede. Det fantastiske ved en sådan aften er jo, at uanset hvor åndsvag og sur en oplevelse det er, at sclerosen skal styre mere, end jeg er indstillet på, så har jeg en veninde, der vil bære mig (bogstaveligt talt) og forstår mig. En veninde som jeg kan grine og græde med, og som synes jeg er helt ok som jeg er - så er det jo lidt ligemeget, om jeg kan gå 10 minutter eller 1 time, sålænge hverken hun eller jeg mister stemmen OG humøret;-)

 

I dag var dagen, hvor jeg fik besøg af en journalist fra Scleroseforeningen, som vil skrive en artikel om min hjemmeside/blog og derfor vide lidt om bevæggrundene for at have lavet den, hvad det “giver” mig at have lavet den, hvad det bedste ved Ry-opholdet har været, hvorfor jeg ventede 16 år med at tage afsted, hvorfor jeg fortsætter blog-skriveriet efter hjemkomsten og og og. Interviewet kommer på Scleroseforeningens hjemmeside på et tidspunkt.

Jeg vågnede I morges med en kendt, men overraskende følelse. Eksamensmave!

Tanken om at skulle fortælle om mig selv, min sygdom, min blog samt ikke mindst bevidstheden om, at det ikke bare handler om en snik/snak, men en samtale, hvor resultatet bliver, at hele verden kan læse om min oplevelse af de mest fantastiske uger i Ry – puha!!!

Nåh… Jeg forberedte mig ved at bage boller i morges, tænde levende lys, ild i brændeovnen, have Pukka/Ry te klar og så kom hun, den søde journalist. Vi snakkede i 1 ½ time. Det var en superhyggeligt hvor vi kom hele spektret igennem med alvor, grin og spørgsmål, som krævede reflektion og tankevirksomhed. Jeg glæder helt vildt til at se, hvad hun kan få ud af vores snakJ

Efter en velfortjent middagssøvn og chokoladekage-bagning til resten af Cirkus Holmboe kom hjem fra deres civile job, fandt jeg en af mine yndlingssange på Spotify og nød duften og stemningen af kagen I ovnen, den glade boblende fornemmelse i maven efter endt “eksamen” og ikke mindst tanken om at interviewet vist ovenikøbet gik ok.

Jeg føler, at denne solskins-onsdag er god for mig, da jeg har fået lov til at beskæftige mig med noget, som giver mig glæde og samtidig gør en forskel for andre og mig selv. Det giver god mening for mig. Og er det ikke netop i krydsfeltet mellem glæde og mening, at LYKKEN ligger? Det er det for mig!!

Forfatteren Fernando Savater skriver:
"Det højeste vi kan opnå er glæde. Alt, hvad der kan give glæde, er berettiget, og alt,hvad der fjerner os fra glæden, er galt." 

Ganske givet svært at huske på, når hverdagen med madpakker, lange arbejdsdage, regnvejr og vasketøj vælter ind over mig, men helt sikkert værd at være sig bevidst netop disse dage og så mærke efter, hvad der gør mig glad.

God aften til Jer alle

Og selvfølgelig skulle Cirkusdirektørens fødselsdagsforestilling afsluttes med intet mindre end et fantastisk festfyrværkeri :-)

Søndag den 7. oktober 2012 går over i Cirkushistorien som den mest sublime, overraskende, sjove, længste og ikke mindst uforglemmelige fødselsdagsforestilling til dato.

Forestillingen startede kl. 7.00 for billetsælgeren og badutspringeren Peter, der skulle lave de indledende øvelser og forberedelser til dagens forestilling. Mens cirkusdirektøren lå og "sov", blev der bagt brød, fundet flag, tændt op i brændeovnen og i de levende lys inden alle artister bragede ind i soveværelset med sang og flag:-). Med sengen fuld af cirkusmedlemmer blev der pakket gaver ud til den helt store guldmedalje. Der var fantastiske hjemmelavede gaver bla en pung, en kærlighedserklæring, en flot tegning og ikke mindst fællesgaven "hvad mor er god til " billedet, som kan ses nedenfor. 

Udover de hjemmelavede gaver,fik jeg en helt speciel gave fra badutspringeren Peter. Vi blev gift i 2001, med hinanden ovenikøbet, så vielsesringen har jeg, men i morges modtog jeg en gave, som fik disse ord med på vejen af Peter: "jah.. vi er jo gift, men jeg elsker dig så meget, at jeg med glæde ville gøre det igen. Ringen har du, sååh.. jeg gir dig  i stedet noget du skal putte i ringen!" Og så lå der i æsken 5 diamantlignende sten og et gavekort på 5 diamanter, som jeg skal have puttet i ringen I MORGEN sgu! 

Go home Diana Benneweis, for fru Holmboe kommer til at overstråle dig nu!!!

Salget af cirkusbilletter åbnede kl 10.30, hvor de første gæster kom og overværede Cirkus Holmboe for fuld udblæsning. Første forestiliing begyndte dog med et uheld bag kulisserne, for lige inden min entre i manegen (læs: køkkenet) blev jeg angrebet af mit glattejern, som gav mig et 4 cm langt brændmærke på venstre kind - typisk mig!
Dagen har budt på mange numre med både krumspring og overspring(-shandlinger). Den har budt på overraskende besøg med fællessang ved teltåbningen af seks trofaste og elskede tilskuere, besøg af den farende svend Martin, som synes at cirkusdirektøren fortjente et glas hjemmelavet hindbærmarmelade, fordi hun har fødselsdag og tilmed er et mærkeligt, bemærkelsesværdigt og mærkværdigt menneske - tak Martin, det sætter jeg pris på. 

Omkring kl 18.00 var sidste forestiling slut, og da de sidste stående bifald fra publikum havde lagt sig efter en fantastisk, sublim og succesfuld dag tog vi tylskørterne, smokingen og klovnemaskerne af for at fejre succesen på restaurant. Hele dagen sluttede selvfølgelig af med et festfyrværkeri af dimensioner:-) 

Jeg er en lykkelig, stolt og meget rørt cirkusdirektør i dag. Det er FEDT at blive 41, for jeg følger mig så elsket og set af min familie, alle de som har været forbi for at fejre mig, de som har sendt hilsner pr sms, på facebook og har ringet:-) 

1000 tak til Jer alle!

Dagen i dag har været præget af hvisken, lukkede døre og lydløse trin fra børneværelser til arbejdsværelse! Og det er ikke fordi direktøren har migræne, er sur eller træt... Næææh hun har fødselsdag i morgen, og i Cirkus Holmboe er vi storproducenter af hjemmelavede gaver, så jeg er vildt spændt og glæder mig som et lille barn...

Jeg bliver i morgen tidlig "vækket" af sang og flag inde i min seng. Vi sidder allesammen flettet ind i hinanden, mens jeg åbner gaver - og JA... jeg VED jeg får nogle, for jeg har været holdt udenfor fællesskabet hele dagen, så they better... ;-). Derefter er der dejlig morgenbrød med flag på bordet og resten af dagen er der familebesøg og hygge:-) JEG ELSKER FØDSELSDAG!

Selvom jeg er blevet "holdt udenfor" hele dagen, og har været overladt til mig selv, har jeg nydt dagen, da jeg ikke har været så træt som de sidste par dage. Jeg har nemlig været så træt, at jeg i går sov middagssøvn 7 gange! Da jeg fortalte Peter det, spurgte han med stor alvor i stemmen og et glimt i øjet: "Hvor længe kan man egentlig med god samvittighed kalde det middagssøvn???":-) 
Det eneste jeg fik udrettet i går var aftensmad, men den var til gengæld også værd at bruge krudt på, for jeg lavede suppe med hjemmelavede kød- og melboller! Den yngste artist mente, at det burde man kunne serveres både som morgenmad, til frokost og som aftensmad :-)

Når trætheden overvinder mig, betyder det i sagens natur, at jeg er nødt til at prioritere og økonomisere med mine kræfter. Jeg tilbringer derfor disse "træthedsdage" med at ligge i sofaen, slumre og desværre også på at tænke på, hvad der er det værste der kan ske:-( Når de tanker kommer snigende, kan jeg pludselig mærke det ene begyndende attack efter det andet. I går kunne jeg ikke mærke tæerne på min højre fod, havde rigtig ondt i benene, venstre ben havde sit eget liv, det ene øje gjorde ondt og og og! Cirkusdirektøren var kort sagt bange, træt og pi..... irriteret på sig selv og sclerosen! ja.. og så regnede det og jeg kunne ikke koncentrere mig om noget! Nåh.. men min skønne badutspringer Peter, som er fantastisk til at holde hovedet koldt, når jeg ikke kan overskue mine cirkusnumre, fik givet mig tilpas mange bjørneknus igår og sendt mig i seng kl 22.00. Jeg vågnede i morges (læs formiddag) kl 9.30 og fejler ikke en sk...Som min salige mormor altid sagde "en god nats søvn kan udrette mirakler". Jeg har faktisk været så frisk i dag, at jeg har kunnet slå græs:-)

Min seng kalder, for i morgen har jeg nemlig fødselsdag (hvis I på nuværende tidspunkt skulle være i tvivl), og jeg skal være frisk til sang, gaver, opmærksomhed, besøg, god mad, opmærksomhed, knus, flag og mere opmærksomhed JUUUBIIIII

Jeg kan trylle!!! Som cirkusdirektør skal man jo kunne mange ting, og jeg kan nu også skrive tryllekunstner på min liste over ting jeg kan! Jeg har dog valgt at skrive det med blyant, for jeg ved ikke, om jeg kan gentage tryllenummeret, selvom det ville være HELT fantastisk:-)

Det helt specielle ved dette tryllenummer er, at det kun kan udføres på sclerosepatienter! Det drejer sig i al sin enkelthed om at fjerne føleforstyrrelser på en nat.

Nummeret er som følger:

• Sørg for at du har nogle massive føleforstyrrelser i hånden.
  
• Du skal føle det som om, at du har seks par gummihandsker på.
  
• Du må ikke kunne føle varme og kulde i hånden.
  
• Det er fint, hvis du har haft føleforstyrrelserne i en årrække, da nummeret så er endnu mere effektfuldt (hvis det lykkes)
  

Jeg kan skrive "tjek" til alt ovenstående og har kunnet det de sidste 6 år 24/7, men da jeg gik i seng i går aftes, var jeg ikke klar over, at jeg kunne kalde mig tryllekunstner ved morgengry!  I morges da jeg vågnede, gik det imidlertid op for mig, at jeg havde tryllet min højre hånd "rask", for der var ingen, og jeg mener overhovedet ingen føleforstyrrelser. Jeg fløj op, vækkede Peter med ordene "Peter Peter!! min højre hånd er lille igen" Det var så vildt og helt ubegribeligt. Jeg er stadig helt høj og hånden føles stadig helt lille og normal - jeg kan trylle, udfordringen er nu bare at greje, hvordan jeg gjorde. Om lidt går jeg i seng, og så vil jeg holde øje med mig selv hele natten, når jeg sover;-) Tænk hvis jeg kan videreudvikle denne tryllekunst:-)))

Dagen i dag er blevet brugt på at røre ved ALT, min vens fløjlsbukser, mit Bodum termokrus, vores fuldmurede vægge, stof og så også lige på at brænde mig på elkedlen (men det er helt ok i dag)

Udover at trylle har jeg i aften været til Mindfullness, som jeg jo er begyndt at gå til med min veninde om onsdagen. Det er rigtig fint, og vi får en masse inspiration og øvelser. Blandt andet skulle vi lave en smage-mindfullness øvelse, hvor vi skulle visualisere, at vi spiste og duftede til en citron. Jeg var faktisk rigtig god til den øvelse og kunne dufte og ikke mindst smage citronen lige indtil min fantastiske venindes telefon ringer!!! Hun vender sig fluks om og prøver at få den til at "tie stille" dog uden held, hvorfor hun ender med at proppe den ned i skødet, hvor den så brummer videre - hold fast hvor jeg elsker hende:-). Da citron-øvelsen var slut, "tryllede" veninden og jeg diskret hver vores Iphone ind i et medbragt tæppe. Jeg kan rigtig godt lide at få opmærksomhed, men i dag "stjal" hun den på den mest raffinerede måde, så næste onsdag har jeg tænkt mig at kopiere "stuntet" og sætte min alarm på mobilen til kl 19.45, så kan hun lære det;-)

Nåh godnat til Jer, for jeg skal ind og sove/holde øje med mig, mens jeg sover, så det bliver en travl og skizofren nat:-)
 

Nøøj det er svært at holde øje med sig selv i søvne. Jeg gjorde virkelig hvad jeg kunne, meeeen det kræver vist lidt mere træning at kombinere de to discipliner, som hedder at sove og holde øje med sig selv når man sover:-)

Status her til morgen er at my right hand is still magic!!!

Jeg er uddannet ordblindelærer og kan jo dermed undervise ordblinde, men måske jeg skulle overveje at videreuddanne mig til "blindskriftlærer", for nu kan jeg jo mærke alle de små prikker som udgør det for bogstaver på diverse emballager, bøger osv. Meeeen jeg er venstrehåndet og det er højre hånd der er magic, så gad vide om jeg så læser med stavefejl eller...? Puha sikke mange overvejelser cirkusdirektøren har nu ;-)

Vi er i Cirkus Holmboe forbi stadiet med perleplader, men i eftermiddag har jeg sat mig for, at jeg vil lave en perleplade med en smiley. "hvorfor det??" er der nok nogle der tænker, og svaret er ganske enkelt:

FORDI JEG KAN!

Cirkus Holmboe har i dag holdt lav profil med træning og optrædener og i stedet slikket sårene og kommet til hægterne efter denne weekend. 

Yngste artist blev dog sendt på træningslejr hos et andet Cirkus her i eftermiddag for at lure nogle tricks/numre af:-) Han kom stolt hjem og fortalte, at han stadig var den eneste som kan bøvse hele alfabetet!!! Og jeg skulle hilse fra cirkusdirektøren og sige, at det kan han faktisk (efter at have øvet sig en halv sommerferie:-))

Jeg har i dag haft et ubændigt behov for at mærke stemningen af ro og tid. Det kan dog være lidt svært at få den stemning mobiliseret og ikke mindst forankret en mandag eftermiddag i regnvejr, hvor jeg først træder ind på martriklen kl. 15.30 efter at have været på arbejde, styrketrænet, været inde i byen  og aflevere den ældste artists krykker og handle til aftensmad:-( 

Tænke tænke tænke... Hvad symboliserer den tid og ro, jeg higer efter i dag? Jeg kan ikke tage til Ry, men jeg kan lade indbegrebet af Ry's tid og ro komme til mig!! Afsted igen og hente Pukka the, som jeg har drukket spandevis af i Ry og som netop giver mig ro i sjælen! Jeg købte tre slags, bl.a. en som hedder LOVE og er lyserød:-). Den blev serveret i forhaven i regnvejr, mens Peter lappede cykel - DEJLIGT!

Dagen i dag er god nok, for jeg kan mærke at mine ben begynder at "virke" igen, og at humøret er på vej op. Jeg bruger meget energi lige nu på ikke at lade mig overmande af tanker og ting, som jeg ikke kan gøre noget ved eller overskue. På dage som disse, der bare rammer "in your face" kan jeg mærke, at jeg er blevet meget bedre til at holde mit "happy face" skuespil og trang til at flygte fra det triste og svære fra døren! Jeg har lært og valgt, at det er ok engang imellem bare at være stille og give mig selv lov til at være ked, uden at det betyder, at jeg er et dårligere menneske eller frygtelig uligevægtig. Faktisk mærker jeg mere ligevægt, livskvalitet og oprigtig glæde,  efter at det også er ok at være det modsatte af den slags fester, hvor ingen egentlig gider at være inviteret, men alligevel deltager af pligt. 

Forfatteren Fernando Savater siger klogt nok:

"Livskvalitet er at vælge og at tage konsekvenserne af sine valg. Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os."