Jeg bliver i morgen tidlig "vækket" af sang og flag inde i min seng. Vi sidder allesammen flettet ind i hinanden, mens jeg åbner gaver - og JA... jeg VED jeg får nogle, for jeg har været holdt udenfor fællesskabet hele dagen, så they better... ;-). Derefter er der dejlig morgenbrød med flag på bordet og resten af dagen er der familebesøg og hygge:-) JEG ELSKER FØDSELSDAG!
Selvom jeg er blevet "holdt udenfor" hele dagen, og har været overladt til mig selv, har jeg nydt dagen, da jeg ikke har været så træt som de sidste par dage. Jeg har nemlig været så træt, at jeg i går sov middagssøvn 7 gange! Da jeg fortalte Peter det, spurgte han med stor alvor i stemmen og et glimt i øjet: "Hvor længe kan man egentlig med god samvittighed kalde det middagssøvn???":-)
Det eneste jeg fik udrettet i går var aftensmad, men den var til gengæld også værd at bruge krudt på, for jeg lavede suppe med hjemmelavede kød- og melboller! Den yngste artist mente, at det burde man kunne serveres både som morgenmad, til frokost og som aftensmad :-)
Når trætheden overvinder mig, betyder det i sagens natur, at jeg er nødt til at prioritere og økonomisere med mine kræfter. Jeg tilbringer derfor disse "træthedsdage" med at ligge i sofaen, slumre og desværre også på at tænke på, hvad der er det værste der kan ske:-( Når de tanker kommer snigende, kan jeg pludselig mærke det ene begyndende attack efter det andet. I går kunne jeg ikke mærke tæerne på min højre fod, havde rigtig ondt i benene, venstre ben havde sit eget liv, det ene øje gjorde ondt og og og! Cirkusdirektøren var kort sagt bange, træt og pi..... irriteret på sig selv og sclerosen! ja.. og så regnede det og jeg kunne ikke koncentrere mig om noget! Nåh.. men min skønne badutspringer Peter, som er fantastisk til at holde hovedet koldt, når jeg ikke kan overskue mine cirkusnumre, fik givet mig tilpas mange bjørneknus igår og sendt mig i seng kl 22.00. Jeg vågnede i morges (læs formiddag) kl 9.30 og fejler ikke en sk...Som min salige mormor altid sagde "en god nats søvn kan udrette mirakler". Jeg har faktisk været så frisk i dag, at jeg har kunnet slå græs:-)
Min seng kalder, for i morgen har jeg nemlig fødselsdag (hvis I på nuværende tidspunkt skulle være i tvivl), og jeg skal være frisk til sang, gaver, opmærksomhed, besøg, god mad, opmærksomhed, knus, flag og mere opmærksomhed JUUUBIIIII