Juleferien 2014 har ellers været helt fantastisk. Ingen har skændtes. Ingen har kedet sig. Ingen er gået sultne i seng og vi har været seriøst meget sammen med både familie og venner. Ren idyl!
"LØB!!! LØB for fanden" råbte fyrværkerimesteren, mens krudtet med ild og høj fart fløj om ører og ben på os. Alle var ædru, så forbavsende målrettet og hurtigere end et heksehyl, var folk kommet i ly bag hushjørnet. Og så kom jeg humpende...
Så var 2015 ligesom var skudt i gang!
Jeg er mat og træt, fordi jeg blev vækket kl. 6.30 den 1. januar 2015. Alt for tidligt med alt for ondt! Jeg vågnede nemlig op og kunne se frem til to døgn med den værste migræne, jeg kan mindes.
Møgmigrænen kom væltende med så meget fart og kraft, at jeg det første døgn i det nye år tilbragte bizart meget tid siddende foran en toiletkumme og ligeså bizar meget tid i min seng med lukket soveværelsesdør.
I morges vågnede jeg så op med et hoved uden larm.
Lige indtil min mor ringede kl 12. Så blev jeg ked!
"Morbror Erling er død", sagde hun kort.
Min søde morbror Erling døde i dag kl. 10. Ja, han var syg og nej, han var ikke i sin bedste alder. Men det er jo min morbror, min tantes mand, som hun nåede at fejre guldbryllup med, min mors elskede bror og mine kusiners far. Der kan skrives meget, men jeg kan ikke finde ordene i aften. Jeg er ked og forvirret og vil istedet bruge mit krudt på at samle tanker og så vil jeg give hele min familie et stort stort knus i morgen.
Jeg vil have 2015 diskvalificeret for urent trav og tyvstart. Skam dig 2015!