Lad mig sige med det samme... dette indlæg bliver rodet, måske lidt langt og helt sikkert uden en rød tråd!
Med andre ord: velkommen til 2. januar 2013 i Cirkus Holmboe :-)
Det var mørkt, meget mørkt, i morges, da Cirkusdirektøren som den eneste på matriklen stod op for at tage på arbejde. Følelsen af selvmedlidenhed var så massiv, at jeg overvejede at vække alle ansatte og påtvinge mig deres dybeste taknemmelighed for, at JEG er med til at holde Danmark kørende!! Da jeg sad på køkkenbordet og spiste en kedelig rugbrød med kedelig ost lige inden afgang, kom billetsælgeren listende ud og hviskede "Husk gaven til Rasmus..."
PLING!!! Så var der alligevel en grund, og tilmed en GOD en, til at komme på arbejde! Rasmus er sej, Rasmus er sød, Rasmus tør altid sige sin mening (uindpakket) og Rasmus er min kollega! Rasmus kan li' bacon, nej... han elsker bacon. Faktisk elsker Rasmus bacon så meget, at han en dag, hvor alle vi kvindelige lærere sad og synkron-tyggede i vores speltkiks, brocoli og blomkål højlydt proklamerede, at "Bacon er kødets naturlige krydderi". Jeg spruttede en halv brocoli ud af foragt over udtalelsen og tilbød ham straks en mandel, hvortil det gode menneske endnu engang fik sat tingene på plads med disse ord, "en mandel er mørk chokolades retarderede fætter!" Rasmus er sej, Rasmus er sød.... Og derfor havde jeg glædet mig som et lille barn til at give ham gaven i dag! Gaven var et rigt udvalg af "bacon-ting", baconnaise, baconpopcorn, baconlæbepomade, bacon dit og dat...Han blev ligeså glad og begejstret, som jeg havde håbet på - og jeg fandt samtidig ud af, hvordan man bliver en mands bedste ven :-) Jeg kommer aldrig mere til at nyde en brocoli eller speltkiks uden at overveje, hvordan det mon ville smage med bacon på ;-)
Efter endt arbejdsdag gik turen til styrketræning. Jeg har kun haft mulighed for at komme til træning én gang i juleferien med ømme baller og ømme "vinke skinker" til følge ;-) Derfor var jeg tændt, beredt og kampklar, da jeg satte mig for at tage 130 kg i benpres! Og sådan blev det: 130 kg i benpres - fandeme!!
De kræfter jeg havde brugt på 3 x 130 kg i benpres, skulle det på vejen hjem vise sig at være givet dårligt ud... Siddende træt i Belingoen med 80 kmt får jeg nemlig pludselig øje på en ældre (meget ældre) mand, der går meget usikkert og slingrer mere og mere. Idet jeg overhaler ham, falder han i en 1 1/2 meter dyb muddergrøft. For f.... i h..... da, når jeg at tænke, mens jeg bander Berlingoens bremselængde langt ind i hel..... Jeg løber (læs "haltelunter") ned for at tjekke, hvad der er op og ned!! Hurtigt op på vejen igen og vinke forstærkning til, ned igen og høre om den stakkels mand ved, hvad han hedder, bor og om han er ok! Om han er ok??? hvem er ok, når man ligger på ryggen med hovedet nedad i en grøft som en skildpadde på ryggen???
Tre mand skal der til for at få den grædende mand ind i en bil. Han nægter at skulle på sygehuset, men insisterer i stedet på at ville hjem til sin kone, som har tilberedt frokost. Jeg insisterer så til gengæld på at køre ham hjem, gå med ind og fortælle konen, hvad der er sket! Jeg vandt! Både kone og mand græd lidt af forskrækkelse og taknemmelighed over, at have fået hjælp.
SÅ kunne jeg endelig komme hjem til mit cirkus. Et hurtigt kik på uret, viser at klokken kun er 13.07! Jeg kan slet ikke følge med, men kan ikke finde stopknappen. Man kan sige meget om min dag, men hvis dette er stilen for 2013, så må stikordene for dette år være:
spændende
uforudsigeligt
nervepirrende
Jeg har i dag glædet en skøn kollega, og dermed også mig selv. Min krop lystrede til træning og gjorde mig dermed glad. Jeg har hjulpet "manden i muddergrøften" op fra dybet og dermed gjort, hvad jeg håber, at vi alle vil gøre, hvis/når nogen har brug for en hånd!
Godt nytår til Jer alle! Ready set go :-)
Med andre ord: velkommen til 2. januar 2013 i Cirkus Holmboe :-)
Det var mørkt, meget mørkt, i morges, da Cirkusdirektøren som den eneste på matriklen stod op for at tage på arbejde. Følelsen af selvmedlidenhed var så massiv, at jeg overvejede at vække alle ansatte og påtvinge mig deres dybeste taknemmelighed for, at JEG er med til at holde Danmark kørende!! Da jeg sad på køkkenbordet og spiste en kedelig rugbrød med kedelig ost lige inden afgang, kom billetsælgeren listende ud og hviskede "Husk gaven til Rasmus..."
PLING!!! Så var der alligevel en grund, og tilmed en GOD en, til at komme på arbejde! Rasmus er sej, Rasmus er sød, Rasmus tør altid sige sin mening (uindpakket) og Rasmus er min kollega! Rasmus kan li' bacon, nej... han elsker bacon. Faktisk elsker Rasmus bacon så meget, at han en dag, hvor alle vi kvindelige lærere sad og synkron-tyggede i vores speltkiks, brocoli og blomkål højlydt proklamerede, at "Bacon er kødets naturlige krydderi". Jeg spruttede en halv brocoli ud af foragt over udtalelsen og tilbød ham straks en mandel, hvortil det gode menneske endnu engang fik sat tingene på plads med disse ord, "en mandel er mørk chokolades retarderede fætter!" Rasmus er sej, Rasmus er sød.... Og derfor havde jeg glædet mig som et lille barn til at give ham gaven i dag! Gaven var et rigt udvalg af "bacon-ting", baconnaise, baconpopcorn, baconlæbepomade, bacon dit og dat...Han blev ligeså glad og begejstret, som jeg havde håbet på - og jeg fandt samtidig ud af, hvordan man bliver en mands bedste ven :-) Jeg kommer aldrig mere til at nyde en brocoli eller speltkiks uden at overveje, hvordan det mon ville smage med bacon på ;-)
Efter endt arbejdsdag gik turen til styrketræning. Jeg har kun haft mulighed for at komme til træning én gang i juleferien med ømme baller og ømme "vinke skinker" til følge ;-) Derfor var jeg tændt, beredt og kampklar, da jeg satte mig for at tage 130 kg i benpres! Og sådan blev det: 130 kg i benpres - fandeme!!
De kræfter jeg havde brugt på 3 x 130 kg i benpres, skulle det på vejen hjem vise sig at være givet dårligt ud... Siddende træt i Belingoen med 80 kmt får jeg nemlig pludselig øje på en ældre (meget ældre) mand, der går meget usikkert og slingrer mere og mere. Idet jeg overhaler ham, falder han i en 1 1/2 meter dyb muddergrøft. For f.... i h..... da, når jeg at tænke, mens jeg bander Berlingoens bremselængde langt ind i hel..... Jeg løber (læs "haltelunter") ned for at tjekke, hvad der er op og ned!! Hurtigt op på vejen igen og vinke forstærkning til, ned igen og høre om den stakkels mand ved, hvad han hedder, bor og om han er ok! Om han er ok??? hvem er ok, når man ligger på ryggen med hovedet nedad i en grøft som en skildpadde på ryggen???
Tre mand skal der til for at få den grædende mand ind i en bil. Han nægter at skulle på sygehuset, men insisterer i stedet på at ville hjem til sin kone, som har tilberedt frokost. Jeg insisterer så til gengæld på at køre ham hjem, gå med ind og fortælle konen, hvad der er sket! Jeg vandt! Både kone og mand græd lidt af forskrækkelse og taknemmelighed over, at have fået hjælp.
SÅ kunne jeg endelig komme hjem til mit cirkus. Et hurtigt kik på uret, viser at klokken kun er 13.07! Jeg kan slet ikke følge med, men kan ikke finde stopknappen. Man kan sige meget om min dag, men hvis dette er stilen for 2013, så må stikordene for dette år være:
spændende
uforudsigeligt
nervepirrende
Jeg har i dag glædet en skøn kollega, og dermed også mig selv. Min krop lystrede til træning og gjorde mig dermed glad. Jeg har hjulpet "manden i muddergrøften" op fra dybet og dermed gjort, hvad jeg håber, at vi alle vil gøre, hvis/når nogen har brug for en hånd!
Godt nytår til Jer alle! Ready set go :-)
RSS Feed
