Siddende ved morgenbordet med en cirkusdirektør, som mest af alt lignede en af de mennesker, der kravler ud af graven i thrillerfilm, brød billetsælgeren langt om længe tavsheden med følgende velsignede sætning: "Hvem kunne tænke sig at komme med mig ud at fiske i dag?"
Der var to artister, som straks reagerede yderst positivt på udsigten til at slippe for en dag i skyggen af cirkusdirektørens anmodninger om ro, lov til brok, kaffe og mere ro!
Billetsælgeren er ikke en dum mand, og han ved om nogen, at en uge indeholdende en konfirmation og to x 10 års fødselsdag, to oversavede fingre, et par ben som driller, gør cirkusdirektøren til "et barn man ikke kan nå".
Bedste løsning på dette er derfor "Ssshh kom vi skrider!"
Jeg derimod, kunne jo i sagens natur ikke flygte fra mig selv. Jeg havde nu en søndag HELT alene, som på fornuftigste vis blev fyldt ud med søvn og savl i sofaen, store mængder meget tåbeligt fjernsyn, en smule computer, humørmad (læs: usund småspisning) og ikke mindst affyring af eder og forbandelser over, at mine ben gør så ondt og slet ikke vil gå, som jeg vil.
Jeg ved af erfaring, at der eksisterer to velafprøvede løsninger, når mine ben gør rigtig ondt: Træning eller "lig død i sofaen".
Til trods for at træning til alle tider virker bedst og mest effektivt på både min krop og sjæl, ignorerede jeg min træningsbold som lå og stirrede på mig. Jeg lod mig ikke friste af motion! Jeg havde nemlig besluttet mig for at ligge død, og det skulle selv ikke en dum grøn bold spolere!
Uagtet den kendsgerning, at jeg faktisk et kort øjeblik blev tændt af den hellige "taknemmelighedsbage-ild" måtte jeg efter en halv times vejen, røren og smagen på dejen erkende, at mængden af opvask ikke stemte overens med mængden af rabarberkage jeg nu kunne putte i ovnen.
Fandeme lige til at tude over!! Træt i benene med en overdimensioneret opvask i køkkenet, lagde jeg mig ind i sofaen igen igen og gennemførte 2. afsnit af "lig død i sofaen" forestillingen. Faktisk lå jeg SÅ død, så længe, at jeg glemte kagen i ovnen...SUK!
Jeg var egentlig ikke meget friskere, end da de tog afsted, men jeg var mæt! Mæt af at være alene, mæt af slammad, mæt af lorteTV og mæt af kun at snakke en hel dag med en grøn bold og to dumme ben.
I dag har jeg det bedre, meget bedre! Jeg har trænet, fået tiltrængt behandling hos min fysioterapeut, snakket med et par gode venner, kun "ligget død i sofa" én gang og så har jeg faktisk købt en rød rose til billetsælgeren. Ikke fordi jeg leger 1. maj, men fordi jeg elsker ham... bare fordi!
Er der nogle af jer, som også bare har brug for at have en "lig død i sofa" dag nogle gange? Kan i gøre det uden dårlig samvittighed? eller...