Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Slut med mine fesne hjælpemidler! Jeg opgraderer til robotben

2/5/2015

6 Comments

 
Picture
That's one small step for a woman, one giant leap for her and her family.

I går fik jeg min Bioness dropfodsstimulator. Jeg har været så spændt og forventningsfuld. Jeg har tjekket videoer på Youtube, jeg har spurgt i fora på Facebook, som ved noget om sådan en maskine, og jeg har ikke mindst ladet min begejstring over det, jeg fik ud af min søgning få frit løb.

Min skønne veninde og jeg tog derfor på baggrund af ovenstående lettere opstemt til Bandagistcentret i Risskov, hvor vi blev modtaget af en sød og meget kompetent bandagist, som førte mig ind i denne nye verden af strømførende hjælpemidler.

Mange, rigtig mange år med sclerose kombineret med diverse hjælpemidler, som er beregnet til at holde mig på benene, betyder at jeg nærmest har fået en stoisk holdning til det med at have ben, som kan mindre og mindre. Det er som det er, og det er noget jeg ikke kan gøre noget ved, andet at gribe en stok og slæbe dropfoden med...

Indtil igår!
Med et venstre ben udstyret med både blåt mærke fra mit cykelstyrt i sidste uge og en dropforsstimulator oplevede jeg det magiske. Der kom liv i min fod. Den kunne bevæge sig op. Jeg fik en "dropfod" erstattet med en "opfod".

Det var en meget mærkelig følelse. At sidde på en briks med en bandagist på gulvet som trykkede op og ned på sin sorte box, og derved styrede min fods bevægelser ved hjælp af noget strøm... Pludselig troede jeg for alvor på, at det her ikke bare var et ønskescenarie, men min nye virkelighed.

Hold nu op... 1000 tanker fandt vejen fra ønskescenariet over i virkeligheden, da jeg kom op at gå med "strømmaskinen" koblet til benet. Det føltes pænt ubehageligt, at jeg fik strøm gennem benet for hver skridt jeg tog. Men tankerne der samtidig poppede op i samme tempo vandt over ubehaget.

Frem og tilbage i en uendelighed i gangbarren, begyndte jeg i takt med antallet af skridt at tro på, at en gåtur i skoven ikke blot er noget vi "gjorde engang". 

Det er efterhånden blevet mere en regel end end undtagelse, at jeg får nogle over nallerne som tak for ulejligheden, når jeg drister mig ud i naturen. Benene vil ikke, kan ikke og gir' op. Men her oplevede jeg endelig et hjælpemiddel som hjalp mere, end jeg havde turde tro på.

Min sidste tanke i går aftes var da derfor også, at nu er det slut med fesne hjælpemidler - nu vender det!

Men da jeg vågnede i morges, vendte det desværre bare ikke min vej...

Problemet med virkeligheden er nemlig, at den oftest venter på en næste morgen. Ikke den virkelighed jeg havde fået skabt i mit hoved i går hos bandagisten, men den forbandede virkelighed med gangbesvær.

Mit ben kunne i dag nemlig slet ikke holde til dropfodsstimulatoren. Det føltes så uretfærdigt. Jeg prøvede igen og igen, men strømmen gjorde så ondt og hvert fucking skridt var som en råbende påmindelse om, at jeg har sclerose på en invaliderende måde, og at det altså gør ondt, at jeg bliver træt i både hoved og krop... 

Jeg har talt med både mine forældre og med to veninder i dag. Jeg har grædt, skældt ud og bandet. Alle lytter og forstår. De synes, det er så synd for mig, at i dag skal være dum. De siger alle, at jeg skal gi' det lidt tid. Jeg skælder dem alle ud og siger at "jeg har fucking ikke tid - jeg vil gå NU" Jeg har jo både set og hørt, at alle andre i verden kan bruge sådan en for pokker. På videoerne smiler de ovenikøbet! Jeg gider fandeme ikke være handicappet mere! 

Billetsælgeren skrev, som han plejer, i formiddags for at tjekke op på mig. Jeg svarede ham selvfølgelig, men ikke som jeg plejer...
Picture
Og jeg elsker også ham, for han tror på strømmen og siger at jeg bare skal følge med den. Han siger, at jeg virker! Med hans ord i tankerne, ved jeg at i morgen bliver anderledes. Jeg ved det! Dropfordstimulatoren er nu sat til opladning og er klar til når jeg skal på arbejde. I morgen vil jeg nemlig gå, og i morgen vil jeg igen fokusere på det jeg kan...

Er jeg mon den eneste, der har haft sådan en lidt dum start med en Bioness?

6 Comments
Lars Keller
2/5/2015 06:44:40 am

Tillykke med det nye ben. Hvor kommer du så gående forbi her? Bare så jeg har kaffen klar.

Reply
Karina Carstensen
2/5/2015 07:01:11 am

Hentede også en Bioness igår, hvor jeg havde stort set, de samme følelser og tanker, nu skulle jeg både det ene og andet, for nu var jeg jo "flyvende", men ak og ve, den har bare gjort så ondt idag...trods smerten, har jeg dog haft den på, det meste af dagen, fordi jeg tror på dén, at mit ben ,lige nu, bare er ude af form. Håber den lykkes for dig. De bedste tanker. Karina.

Reply
Marianne Serup Larsen
2/5/2015 08:10:53 am

Søde Charlotte - jeg havde også problemer i starten. Men jeg lærte lynhurtigt at justere på strømmen selv og at ringe til bandagisten og klage min nød.

Jeg kan trøste dig med, at det er fordi dine muskler pludselig bliver voldsomt aktiveret af de elektriske stød. Derfor skal "robotten" også justeres nogle gange hos bandgisten, netop fordi dine muskler fortæller dig at der er blevet sparket til dem :-)

Jeg håber du holder ud. Jeg har haft min siden slutningen af juni og jeg vil ikke undvære den for guld.

Det bliver godt - tro mig. Du skal nok komme ud at trave i skoven.

Reply
Lena
2/5/2015 02:01:30 pm

Fuck... Hvor er det vildt 😀. Og FEDT 😀 glæder mig til at se den i aktion, når vi skal i Dyrehaven og trave 😀 Ses jo snart, glæder mig ❤️❤️❤️

Reply
Lena
2/5/2015 02:04:41 pm

Ps. I skal jo lige lære hinanden at kende, dig og det nye ben,,, det skal nok blive godt , jeg tror på det 😊

Reply
Janne Duckworth
2/6/2015 08:41:46 am

Hvor blev jeg glad for at læse din historie. Jeg var selv for et par år siden i en situation der kan sammenlignes med denne. Jeg har nu fundet en ånde løsning , men ... Super godt at du fik " dit nye " ben"... Træning og vedholdenhed skal nok give pote. 😊

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)