Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Ser på sne og opdrager fugle

1/9/2016

4 Comments

 
Igår da jeg vågnede og kiggede ud af vinduet var min første tanke "Argh lidt mindre havde ikke gjort noget!". Der lå alt for meget sne i min have af den der jomfruelige hvide slags, som er så fantastisk til at lave snemænd og snebolde af.

Altså hvis man er 12 år!

Jeg er så i rollatoralderen, og betragter derfor sne som naturens bizarre forsøg på at fælde mig og mine stive ben. Da jeg ikke længere er en person med en udtalt spændings- og risikosøgende adfærd, nyder jeg istedet at sidde indenfor og se sneen dale, mens havens fugle forsyner sig med æbler og andre godter, som Hjalte og jeg har lavet til dem.
Picture
Igår sad jeg således længe i min gyngestol vendt ud mod haven og kiggede på solsortene. De havde travlt, de skændtes lidt og sloges en del om maden, som der ellers var rigeligt af.

Pludselig landede der otte store voldsomme krageagtige fugle.

De var tydeligvis også sultne. Jeg tog mig selv i at blive skidesur over, at de store lømler ødelagde idyllen for mig og "mine" små solsortepus, så jeg tog støvler på og stavrede bestemt ud i haven med en skrap mine og truende ord.

På et splitsekund havde jeg pludselig transformeret mig om til en sær fugledame med hang til at bestemme over, hvilke fugle som skulle have eneretten til maden på min grund. 

Come on Charlotte!

Fugle er sgu da ligeglade med, at maden tilfældigvis findes på min matrikel i Starup. De har ikke sat sig ind i matrikelnumre og skelpæle. De er jo bare sultne og forsøger alle at overleve ved at spise lidt af den rigelige mængde mad, jeg har lagt ud. For jeg har faktisk mere end nok til dem alle, og lige om lidt er sneen væk, og så kan de igen sørge for sig selv. 
Picture
Når det er sagt, så er der altså ikke nogle af de store fugle som endnu har sat sig helt tæt op af mit vindue og gloet ind, som om jeg er en turistattraktion. Det gør en del af solsortene derimod, og der er endda også et par af dem, som er blevet så tryg ved, at jeg jævnligt lægger mad ud til dem, at de ikke flytter sig, når jeg vralter ud med mere, men blot sidder helt stille eller hopper lidt rundt om særfugledamen.dk

Hjalte og jeg har her til aften lavet havregryn blandet med smeltet smør og hørfrø til alle fuglene i haven. Det får de i morgen allesammen. Store som små!

Gad vide hvordan man siger undskyld på fuglesprog, for jeg skylder de krageagtige fugle en stor en af slagsen. Jeg håber de tør komme igen, så jeg kan aflevere den. 

​
4 Comments
Mette Haagensen
1/10/2016 01:23:15 am

Hahaha :D

Kære sære fugledame! (Sagde den ene til den anden ;) )

Modsat, hvad mange tror, så er krager, skader, råger og andre i samme kaliber og familie ret sky, men når de opdager, at du ikke skræmmer mere, så skal de nok komme igen - hvis de har lyst ;) Dog tror jeg, du skal lade være med at undskylde direkte. Det opfatter de med garanti ikke på den rigtige måde :D

Her har de for vane - gråkragerne - at lande, lure og hapse et helt æble med sig ad gangen :D Og pyt - vi lægger bare nogle flere :)

Som du selv skriver, så er de alle sultne, og når sneen dækker det hele til, har både stor og lille svært ved at finde guffeliguf.

Tak for endnu en super historie - og god søndag til dig og resten af cirkusset ;)

Kh
Mette

Reply
Charlotte
1/15/2016 10:31:27 am

Jeg lover ikke at skræmme dem mere :-) De er desværre ikke vendt tilbage endnu, så jeg kan aflevere undskyldningen...

Reply
Særfuglemand.dk
1/10/2016 03:08:38 am

Hmmm... Vi er vist ude i noget med et slet skjult politisk indlæg her?!

:-)

Det er da rart at vide at der både er åbenhed, halve æbler og smør på bordet i DIN have, nu hvor man i din ende af landet pludselig igen har lukkede grænser.

Hvis så bare dine fine solsorte kan behandle hinanden ordentligt indbyrdes, så kan det jo være at de også giver plads til de store grumme fugle af ubestemmelig art.

Som altid er læsning af din blog en herlig blanding af fornøjeligt, fornuftigt og fisme skørt ;-)

Bliv endelig ved!

(Og forresten, så er sneen vist ved at smelte, men man skal jo fodre hele året og ikke bare når det er koldt).

Reply
Charlotte
1/15/2016 10:33:00 am

Tjek ;-) Lidt politisk er man vel... Risikoen for at få en offentlig reprimande fra de uenige er dog mindre, når man kan bruge fugle som eksempler :-) Tak for ordene, det er dem som får mig til at fortsætte med at skrive :-)

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Undgå at drømme små drømme. De fratager dig gejsten til at ville handle. (Victor Hugo)