En af disse ting er MR scanneren, som faktisk både keder mig, skræmmer mig og i den grad forstyrrer mig. Tanken om at ligge på en båre ude af stand til at bevæge hovedet, for så at blive kørt ind i et rør er ikke rar!!
Men tanken om at ligge fastspændt i dette rør i en time, mens man kan høre de vildeste bankelyde fra røret er mildest talt utiltalende (læs: angstprovokerende).
Dette var hvad jeg skulle i dag. Jeg skulle i røret, fordi jeg har sclerose og derfor hvert år skal have scannet rygsøjlen og hjernen for at tjekke om, jeg har fået flere placs (ar), og om der er "aktivitet" eller "ro" i knolden...
Jeg ankom til sygehuset med et par uldsokker i den ene hånd og min elskede mor i den anden. Sidste gang jeg var til MR scanning, tog jeg afsted alene, hvilket skulle vise sig at være en ubetinget dårlig idé! Jeg blev nemlig uvist af hvilke årsager bedt om at tage tøjet af, inden jeg skulle i røret. Så der lå jeg i pyntetrusser, som min mormor ville have sagt, og en top. Jeg råfrøs så meget, at jeg rystede. Dette resulterede i, at de unge scanningsherrer måtte tage billederne om. Jeg endte med at ligge i røret i to timer :-(
I dag var helt anderledes. Helt anderledes på den gode måde, idet jeg både fik hørebøffer, så jeg kunne høre Richard Clyderman (argh... i en hel time), hvilket naturligvis blev akkompagneret af rørets bankelyde. Jeg kunne holde varmen iført alt mit tøj + skisokker (ingen pyntetrusser var i år nødvendige). Vigtigst af alt var jeg tryg ved de to ældre scanningsherrer.. lige indtil jeg efter 45 minutter i dvale blev kørt ud af røret....
Jeg begyndte lettet at strække mig, mens jeg ventede på at blive løsladt.
"Du skal lige ligge HELT stille Charlotte, mens vi lige fylder lige kontrastvæske i dig. Du vil kunne mærke et lille stik nu"
FUUUUCK! panik... Jeg kunne høre min mor rejse sig og mærkede, at hun nussede mig på armen. Det var helt tydeligt, at hun kunne mærke min begyndende panik. Hun sagde slet ingenting, heller ikke da de herrer blev nødt til at stikke mig to gange for at ramme rigtigt. Hendes ro og tilstedeværelse var nok for mig.
Jeg blev efter "opfyldning" med kontrastvæske atter kørt ind i røret med beskeden om, at "nu er der kun 12 minutter tilbage. Vil du høre noget andet, eller er musikken fin?" Jeg siger kort "Fin nok musik, men tag lige mine skisokker af mig" altimens jeg paniksvedte og følte mig helt fortabt...
Rejsen i røret tur retur er overstået nu. Jeg vil vove den påstand, at jeg er god til rigtig mange ting, nok mest ligegyldige ting, vil mange mene, men jeg indrømmer blankt, at jeg er saftsuseme ikke god med en MR scanner - det er jeg bare ikke!!
Der er lidt for mange point of no return i denne rejse "gennem" røret. Egentlig er rejsen ikke engang slut endnu, for nu skal jeg vente til den 19. april med at få svarene fra denne scanning af min læge George Clooney. Jeg skal have at vide, om det hele var rejsen værd, eller om jeg skal vælge en anden destination næste gang :-)
Hvilken rejse kunne være fed? Jeg sidder uvilkårligt og nynner "Fly me to the moon" med bigband und alles... Nogen der vil med? Jeg gir'!