Nu tror jeg på det! My back is back ;-)

Her er en sætning i datid: "Jeg havde ondt i ryggen"
og én i nutid: "Nu har jeg det godt i ryggen"

Og sårn' er det!

I 1 1/2 måned har hver eneste dag været "dum ryg dag". Jeg har talt til 10 hver gang jeg skulle op at stå, fordi det gjorde så ondt i min ryg at rejse sig. Jeg har undladt at vende mig i sengen om natten, fordi mine smertegrynt ville vække min stakkels sidekammerat. Dette har medført en "lam" arm som belønning hver morgen. Jeg har også brugt alt for meget tid på at ligge og glo uden at kunne gøre andet...Jo, møffe og sukke over ikke at være til nogen nytte. Jeg har fået "skæld ud" af både kolleger, min mor og billetsælgeren, når jeg ikke har lyttet til min krop. PUHA!

Men jeg har overlevet, selvfølgelig har jeg det, også selvom dagene har været sådan her:

I går morges vågnede jeg ved 6 tiden, og den første jeg tænkte på var Rasmus! Rasmus er min kiropraktor, så den tanke kan jo isoleret set godt virke lidt syndig.. Men jeg tænkte på Rasmus med et lille taknemmeligt smil, og endda helt uden dårlig samvittighed! Jeg kunne nemlig vende mig i min seng uden smerter, stå ud af min seng uden smerter og sætte mig på toilettet uden at skulle holde ved muren og ikke mindst SELV kunne tage strømpebukser på!

HVILKEN VELSIGNELSE OG FRYD! Hold da op, hvor er det bare fantastisk, for også i dag har min ryg været god ved mig. Jeg er helt på det rene med, at jeg skal overholde den træningsplan Rasmus stak mig i hånden i forgårs,og jeg er også ok med, at han "tager så hårdt ved", at min ryg knirker, for jeg ved nu, at det virker!! 

Jeg har i alt for lang tid været rigtig ked af det, irriteret, super utålmodighed og faktisk også rigtig bange for, at det her "nok bare er sclerosen". Gu' var det ej! Det kan godt være, at det er sclerosen som er medskyldig, idet den forårsager at jeg konstant går lidt skævt, som om jeg befandt mig i en kronisk sidevind og ubevidst skåner min venstre side af kroppen så meget, at højre side burde kræve mere i løn. MEN der kan gøres noget! Der kan afhjælpes og korrigeres. Og det er bare så vigtig viden for mig at tage med videre. 

Ham Rasmus har en rigtig stor stjerne hos mig lige nu, for han har helt fra første gang jeg troppede op hos ham troet på, at der kunne gøres noget, og han har højlydt sagt "STOP Charlotte", når jeg har småpippet om, at jeg nok bare er en ynk og en hypokonder.

Jeg er lige nu mere fortrøstningsfuld, end jeg har været i flere måneder, for udover, at jeg har en ryg i ro, så har jeg fået et brev fra sundhedsstyrelsen i dag. De har sendt en bevilling af medicintilskud på Fampyra. Fampyra er en såkaldt gåpille. Den kan i bedste fald forbedre min gangdistance betragteligt - hvor vildt er det ikke lige?!

Jeg VIL tro på, at den virker på mig, og jeg VIL tro på, at jeg kommer ud at gå længere ture igen... måske endda LANGE ture :-)

Min ryg er i ro, og mine ben bliver hjulpet i gang (håber jeg) - yeah!