Når 10 år føles som fem minutter

For fem minutter siden sad vi ved køkkenbordet, hvor vi lavede perleplader og dryppede med stearin, mens vi sang "Hjulene på bussen..."

For fem minutter siden hjalp jeg med at lægge tøj frem om aftenen og vaskede børnenes hår.

På de fem minutter er der gået 10 år. 

Og nu er Jeppe er lige tager til gallafest, mens Freja har haft besøg af en god ven fra klassen. Hagesmæk og trehjulet cykel er åbenbart "so much last year" og konverteret til butterfly og kværn :-)

Det er ok med mig. Faktisk helt ok. For når jeg kigger på dem alle tre og lytter til dem, er jeg tilfreds. Og imponeret! jeg er imponeret over, hvordan de navigerer i deres liv, som indeholder både sjov, glæder men også bump og forhindringer, som skal overvindes.

Jeg nyder at være sammen med dem, og jeg elsker, at de er blevet så store, at vi kan diskutere "voksenting" og være uenige, uden at blive uvenner. Jeg elsker deres rummelighed overfor de mennesker, som ikke altid har det let og sjovt. Men mest af alt elsker jeg deres humor og gå på mod, også når dagen er et bøvl.

Jeg tror på ungdommen. Faktisk så meget, at jeg ikke tror den findes bedre. Hvis vi voksne blot lytter, så tror jeg på, at vi vil forstå. Hvis vi blot insisterer lidt oftere på de unges nærvær, så tror jeg på, at vi får lov til at være en del af deres liv og hverdag.

Herhjemme forsøger vi (med succes indtil videre) at fastholde nogle ting, som bidrager til en hverdag, hvor der er plads til at lytte, fortælle og blive hørt. Vi spiser morgenmad og aftensmad sammen, og tilrettelægger måltiderne, så alle kan spise sammen uanset sport, venneaftaler og arbejde. Vi bruger ikke telefoner om morgenen eller under måltiderne (føl fri til at kaste op over dette, men det virker herhjemme) og alle har krav på taletid, hvilket ikke er en selvfølge i et hjem med tre af min slags ;-)

Det er min overbevisning, at ingen unge mennesker nogensinde har mistet hverken lemmer eller forstand ved at hjælpe til eller bruge hovedet. Det er en del af fællesskabet at hjælpe med at lave mad og dække bord. Det er også fint selv at smøre den madpakke, man skal spise næste dag og at lægge vasketøj i vasketøjskurven, hvis man forventer, at det er rent et par dage senere.  

De smukke unge mennesker har meget at lære. Ingen tvivl om det. Men de kan også lære os en hel del, hvis vi vil.

Jeg er vild med ungdommen. Men hånden på hjertet, så er jeg endnu mere vild med, at jeg ikke er en del af den, men kan nøjes med pustet fra den og fortællingerne derfra.