Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Min vrangforestilling

3/4/2016

1 Comment

 
Picture
I morges var en lidt stille og tam morgen. Jeg var herretræt efter den lange køretur til Århus igår og beskeden om at min drpfdsstimltor  er syg og skal fikses i København.

Jeg var faktisk så træt og med så dumme ben, at jeg distræt tog træningstøjet på hjemmefra, da jeg skulle til både træning og behandling hos min fysioterapeut i morges. Så var jeg fri for at bruge mine sparsomme kræfter på at skifte tøj. 

Når jeg ligger på briksen, og min fysioterapeut både strækker løs og masserer mine stive stænger, så går tiden alt for hurtigt. Også i dag! Min fysioterapeut klapper mig efter 1/2 times behandling på låret og siger "Så! Det var det for i dag Charlotte" og så fortsætter hun

"skal du lige hjem herfra... eller har du nogle svinkeærinder, inden du skal hjem?"

Jeg siger "Jeg skal vist bare direkte hjem i sofaen i dag og indhalere "House of Cards" på Netflix. Hvorfor da?"

Fysioterapeut svarer, (nu med et lille undertrykt smil): "Nårh... ikke for noget så"

Mig: nu nysgerrig efter hvad det der "så" i slutningen af hendes sætning indikerer "Jo sig det nu!! hvorfor spørger du hva'? Sig det!!" Og sådan fortsætter vi scenen "Skal <Charlotte hjem eller lave svinkeærinder" med uformindsket spænding.

Jeg når endda at tænke "Gad vide, om hun vil be' mig om en tjeneste inde i byen, inden jeg kører hjem eller noget.."

Lige inden jeg eksploderer, forbarmer hun sig over min nysgerrighed og griner "Altså det er bare fordi dine bukser vender på vrangen, og at du måske havde lyst til at vende dem, hvis du skulle andet end bare hjem i sofaen"

Ganske rigtigt!  Bukserne vendte helt forkert, men til gengæld vendte de på vrangen på en af de dage, hvor jeg kunne gå direkte hjem og skifte til natbukser og sofa.

Så det gjorde jeg :-) Og det var tiltrængt og med god samvittighed! Og hold nu kæft, hvor er de 5 første afsnit af 4. sæson af "House of Cards" altså spændende.

Hilsen zombien uden indhold i livet, men med verdens skønneste fysioterapeut og i dag med ret til at være på vrangen og sumpe i sofaen :-)

ps. Jeg HAR faktisk været ude i haven i dag. Men kun for at se, hvorfor hanhunden vendte vrangen ud og tømte maveindholdet på græsset. Midt i hanhundens vrangforestilling fandt jeg den smukkeste og årets første hokus pokus krokus i min have.

NU er det for alvor forår!!!

Picture
1 Comment
Lena
3/5/2016 09:11:22 am

❤️

Reply



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.