Mig? Jeg vil være prinsesse! Noget om døden, livet og fremtidsdrømme.

”Prinsesse” 

Det var ikke oplagt at ældsteartistens svar, (sagt med et glimt i øjet), på det givne spørgsmål, ville være så klart og uden slinger  - "prinsesse".  Specielt ikke denne dag og under disse omstændigheder... og så bare rigtig meget oplagt alligevel!

Min elskede morbror var en time inden ældsteartistens prinssesvar blevet begravet i Danmarks uden sammenligning smukkeste kirke. Præsten talte om min morbror, som havde hun kendt ham hele sit liv, levende og hjerteligt! Jeg og resten af Cirkus Holmboe sad på en kirkebænk med hver vores salmebog i hånden og var vidne til, at en så højtidelig begivenhed blev gjort uhøjtidelig og nærværende i ordenes allermest positive forstand.

Mange, rigtig mange, deltog i begravelsen, hvor min morbror Erling fik sin egen specielle plads med den smukkeste udsigt til skov og hans elskede fjord. 

Næsten ligeså mange valgte at bruge et par timer på efterfølgende at mindes Erling, mens der blev drukket kaffe, spist (god) kage, snakket om Erling, gamle dage og livet.

Stemningen var, som den skulle være, nemlig afklaret og hyggelig. Jeg er sikker på, at Erling ville have rånydt at være med, men endnu mere ville han have klappet i hænderne over mellemsteartistens godnatkommentar den aften. ”Mor, er det ledt at sige, at den her  begravelse slet ikke føltes særlig sørgelig, men mere som en fødselsdag”. Nej søde Jeppe, det er ikke ledt at sige eller føle. Det er lige som det skal være min dreng!

Nåh... Inden jeg afslører spørgsmålet, som ældsteartisten svarede på (med et slet skjult smil), er jeg nødt til at give en kort personkarakteristik af pigebarnet.

• 15 år
• stor som i rigtig meget 9. klasse
• 173 cm høj og med en vægt, der klæder højden
• ikke særlig elegant
• nærmere temmelig kluntet
• og uelegant
• kan smøre rugbrødsmadder med en teske
• men kan bedre li' pasta
• er mest sjov, når hun ikke selv ved det
• det er faktisk rigtig tit, hun "ikke lige ved det..."
• elsker at svare på spørgsmål
• men ikke de dumme!

Og NU kommer så det famøse spørgsmål, som en modig (læs: dumdristig) sjæl stillede en ung pige, der just har fået gang i livet og drømmene om fremtiden, men som gudskelov slet ikke har styr på den endnu - altså fremtiden! 

"Hvad vil du så være, når du bliver stor?"  

Dér sad vi! Til begravelseskaffe og kage... Et godt og langt liv var lige endt for én, og samtidig for alvor begyndt for en pige på 15 :-) "Prinsesse" var det til alle tider mest geniale svar på det spørgsmål. Det satte ihvertfald en effektiv stopper for yderligere (dumme) spørgsmål. For hvilken pige på 15 år ved, hvad fremtiden skal fyldes ud med? Ældsteartisten ved det ihvertfald ikke helt endnu Hun har masser af tid til at finde ud af, om det er prinsesse, dykker, stuntman eller noget helt andet, hun vil være når hun "bliver stor".  

Verden er stor, livet er langt, og mulighederne mange. Det gælder om at få det bedste ud af det og følge sine drømme. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om at ældsteartisten gør - prinsesse eller ej ;-) 

Min morbror Erling gjorde det ihvertald! Fik det bedste ud af sit liv. Hans liv var langt og fuld af historier, der er værd at fortælle videre og gemme på.

Nåh... Men jeg har slet ikke tid til at sidde her og skrive. Jeg skal hjælpe ældsteartisten med at søge den der praktikplads som prinsesse :-)