Ja, det er jo altså ikke det samme!! Altså "lav fart" og "lav fart"!
Læg trykket på første ord, altså "lav", og du får dette:
Læg trykket på første ord, altså "lav", og du får dette:
Nemlig tempoet ned, slip speederen så du kan følge med og ingen kommer til skade.
Vælger du i stedet at lægge trykket på det sidste ord, i dette tilfælde "fart" er resultatet dette:
Vælger du i stedet at lægge trykket på det sidste ord, i dette tilfælde "fart" er resultatet dette:
Høj puls, fuld fart frem, ikke øje for hvordan andre har det med dine udfoldelser og risiko for både at skade sig selv og andre.
Hvad jeg vil med dette ordkløveri? Joh.. jeg vil på en enkel og visuel måde prøve at beskrive de to tilstande, som jeg hopper lidt ind og ud af. Det er to modpoler, som jeg prøver at give den berettigede plads i de dette situationer, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
Jeg mener efterhånden at have fundet et leje, hvor der er plads til begge poler af LAV fart og lav FART! Mine overvejelser, inden jeg er nået hertil, har i høj grad været defineret af sclerosen og min egen insisteren på at "overrule" sygdommens forlangende. Tankerne omkring fart spørgsmålet har været:
Hvis jeg sænker farten for meget, går jeg så glip af det der er sjovt, udfordrende og meningsfuldt?
Hvis jeg sætter farten for meget op, går jeg så glip af det, der er sjovt, udfordrende og meningsfuldt?
Jeg har altid trykket lidt for meget på speederen. Jeg er typen, som på vej ud på toilettet proklamerer: "jeg tisser lige hurtigt, og så kan vi køre"
"Jeg tisser lige hurtigt, og så kan vi køre..." Hvad sker der for det? Hvor kan man overhovedet vinde en medalje for at tisse hurtigt? Og hvem er i så fald ubegavet nok til at stille op i en så tåbelig konkurrence?
Med andre ord, så har jeg altid været speedtisser, speedspiser, speedsnakker, speed speed speed... Men så blev jeg træt. Ikke bare naturlig træt, men træt som i "Hoooold nu kæft, jeg skal lige sove hurtigt, og så skal i lade mig være i fred, for så skal jeg lige sove lidt mere ik?"
Hvad jeg vil med dette ordkløveri? Joh.. jeg vil på en enkel og visuel måde prøve at beskrive de to tilstande, som jeg hopper lidt ind og ud af. Det er to modpoler, som jeg prøver at give den berettigede plads i de dette situationer, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
Jeg mener efterhånden at have fundet et leje, hvor der er plads til begge poler af LAV fart og lav FART! Mine overvejelser, inden jeg er nået hertil, har i høj grad været defineret af sclerosen og min egen insisteren på at "overrule" sygdommens forlangende. Tankerne omkring fart spørgsmålet har været:
Hvis jeg sænker farten for meget, går jeg så glip af det der er sjovt, udfordrende og meningsfuldt?
Hvis jeg sætter farten for meget op, går jeg så glip af det, der er sjovt, udfordrende og meningsfuldt?
Jeg har altid trykket lidt for meget på speederen. Jeg er typen, som på vej ud på toilettet proklamerer: "jeg tisser lige hurtigt, og så kan vi køre"
"Jeg tisser lige hurtigt, og så kan vi køre..." Hvad sker der for det? Hvor kan man overhovedet vinde en medalje for at tisse hurtigt? Og hvem er i så fald ubegavet nok til at stille op i en så tåbelig konkurrence?
Med andre ord, så har jeg altid været speedtisser, speedspiser, speedsnakker, speed speed speed... Men så blev jeg træt. Ikke bare naturlig træt, men træt som i "Hoooold nu kæft, jeg skal lige sove hurtigt, og så skal i lade mig være i fred, for så skal jeg lige sove lidt mere ik?"
Det er ikke en rar og velfortjent træthed på nogen måde, men en led bonus ved at have sygdommen sclerose! Jeg føler mig indimellem som Tornerose, bare i en udgave, som bliver vækket hele tiden (og som på grund af de utallige vækninger er knap så køn).
Trætheden gjorde for alvor sit indtog for et års tid siden, og har siden krævet sin plads. Jeg er ved at lære at navigere i det, men det betyder, at jeg er tvunget til LAV fart og ikke lav FART!
I dag bestod jeg min egen lille hastighedsprøve på mange måder! Jeg havde f.eks. mormor til at bage kringlen, yngsteartisten havde lavet ølkagen og ældsteartisten kreerede rutebils-lagkagen! Imens sad cirkusdirektøren såmænd bare på en bænk med en kold øl i hånden omgivet af en del artister, store som små og billetsælgeren.
Trætheden gjorde for alvor sit indtog for et års tid siden, og har siden krævet sin plads. Jeg er ved at lære at navigere i det, men det betyder, at jeg er tvunget til LAV fart og ikke lav FART!
I dag bestod jeg min egen lille hastighedsprøve på mange måder! Jeg havde f.eks. mormor til at bage kringlen, yngsteartisten havde lavet ølkagen og ældsteartisten kreerede rutebils-lagkagen! Imens sad cirkusdirektøren såmænd bare på en bænk med en kold øl i hånden omgivet af en del artister, store som små og billetsælgeren.
Solidt plantet dér på bænken var farten lige tilpas. Det var bykørsel-fart og jeg havde ingen planer om at svinge ud på motorvejen i dag, for LAV fart betød, at jeg kunne undvære min middagssøvn (x 2).
Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk....
der hvor havet slår ind over molen
Og spise mandler med mynthe-stænk
Og æbler med lommekniv i solen.
Jeg tror min svigerfar træner i smug, og jeg har en drøm om at kunne gøre ham kunsten efter, for HAN er en rolig mand! Jeg vil sidde på en bænk ved havet sammen med hans søn, som faktisk allerede nu går med en lommekniv i lommen (gad vide om han også smugtræner). Vi skal kigge ud over havet, og jeg vil lade min fod hvile blidt på bremsen, mens jeg minder mig selv om sangeren Peter Sommers ord:
"Hvorfor løb vi, når vi kunne ha' gået?
Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk....
der hvor havet slår ind over molen
Og spise mandler med mynthe-stænk
Og æbler med lommekniv i solen.
Jeg tror min svigerfar træner i smug, og jeg har en drøm om at kunne gøre ham kunsten efter, for HAN er en rolig mand! Jeg vil sidde på en bænk ved havet sammen med hans søn, som faktisk allerede nu går med en lommekniv i lommen (gad vide om han også smugtræner). Vi skal kigge ud over havet, og jeg vil lade min fod hvile blidt på bremsen, mens jeg minder mig selv om sangeren Peter Sommers ord:
"Hvorfor løb vi, når vi kunne ha' gået?
RSS Feed