Jeg har ikke brug for gode råd

Jeg vågnede igår morges (meget tidligt) ved lyden af en håndfuld forårskåde solsorte, der holdt fest udenfor mit soveværelsesvindue. Det var en af den slags morgenfester, der bare "tager til i lydstyrke og hvor det ihvertfald ikke er kunsten at lytte og konversere der er i højsæde. 

Faktisk var larmen fra mine næbbede venner og tidspunktet for fuglefesten så upassende for min skønhedssøvn, at jeg et kort øjeblik overvejede at åbne vinduet på vid gab og brøle "PIIIIIIIIIB SKRIIIID SÅ!".

Min erfaring er dog, at et sådant udbrud ofte har den modsatte virkning.

Også på solsorte!

Derfor lukkede jeg blot mit vindue, lod dem "snakke" i munden på hinanden, mens de festede videre.

Nu skal jeg fortælle jer en hemmelighed! Nogle kvinder opfører sig som solsorte. Du kan kende solsortekvinderne på, at de taler unødvendigt højt, hurtigt og ikke lytter, men altid har noget vigtigt på hjerte. 

Når jeg møder en solsortedame, viser det sig ofte, at det ikke er tilfældigt, at hun henvender sig lige præcis til mig. Hun føler nemlig et behov for at hjælpe mig. Altså ikke hjælpe mig med at få rollatoren eller poserne med varer ind i bilen. Nej... hun vil hjælpe mig med sin erfaring. En helt særlig erfaring omkring, hvordan jeg bedst lever med min sygdom.

En solsortedame har som udgangspunkt nemlig stor erfaring med både sclerose, ALS og muskelsvind. Hun er absolut ikke nærig med at dele ud af sin egen og sågar andres erfaring, og øser velvilligt ud med gode råd til, hvordan jeg skal helbrede mig selv. Endda helt uden, at jeg har efterspurgt det, og faktisk bare har lyst til at vralte videre og ryste hende af mig...

Det er ikke spor rart, men derimod vældig intimiderende helt ufrivilligt at være den, solsortedamen kaster sin skræppende erfaring over. Jeg VED nemlig godt noget om alt det, hun skræpper løs om. Det er bare ikke alle erfaringerne der kan bruges, når man har sclerose. Men jeg ved for eksempel godt, at jeg helst skal spise både sundt, helst økologisk og helt sikkert uden sukker, tilsætningsstoffer og lidt uden gluten. Jeg ved også, at jeg skal træne min krop amokmeget. Den krop som går mere og mere i stykker alt for hurtigt lige nu på grund af sclerosen. 

Og så skal jeg huske at slappe af! For guds skyld da! Det skal jeg huske! Det bedste er klart at meditere, dyrke en omgang yoga og være i nuet med en farveblyant og en voksenfarvelægningsbog. Ikke lade bekymringerne tage overhånd, og huske at få en hel nats søvn (hver nat). Alt det ved jeg!

Men det som solsortedamerne ikke ved trods al deres erfaring er, at jeg gør hvad jeg kan med alt hvad jeg har. Det gør jeg virkelig! Også når jeg fredag eftermiddag står i køen med to poser chips, fire uøkologiske bananer og et stort stykke bacon i indkøbsvognen. 

Jeg gør mig umage for at passe på mig selv og mit helbred. Men jeg gør mig også umage for, at passe på min familie. Og min familie har brug for en mor og kone, der lever så normalt et liv som muligt. En som ikke kun serverer mad, der smager sygdomsbekæmpende. En som sørger for kun at træne i et omfang, der også muliggør fælles oplevelser efterfølgende. 

Man kan stille sig selv spørgsmålet, om jeg ikke er for nærtagende, når solsortekvinderne kommer med råd. Situationen er bare den, at jeg ikke har lyst til at få de gode råd. De gør mig ikke noget godt. Jeg bliver hverken klogere eller får mere energi af rådene. Og da slet ikke når de formuleres som bedrevidende påbud og med advarsler om dårligere tider, hvis ikke...

Det jeg mest af alt har brug for, er at få lov til selv at mærke efter, når jeg har brug for råd og viden. Det er nemlig på baggrund af dette, jeg træffer de valg, som jeg mener er de bedste for mig.

Og når alt dette er sagt, så har jeg faktisk lige lavet mere fuglemad til havens festramte morgenlarmende fugle :-) Der skal jo trods alt være plads til os alle, og jeg lukker da bare vinduet og tænker mit!