Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Glimt fra en helt almindelig uge med sclerose

1/17/2016

0 Comments

 
Hørt ved morgenbordet søndag morgen:
Peter: "Kommer du ikke mutti? Vi spiser nu"
Mig, (mens jeg lukker lågen i brændeovnen): "Jo jo, men der er jo også nogen der skal lukke for svømmehallen ik!"

Hjalte og Jeppe (i munden på hinanden): "Svømmehal??" (mens de garanteret tænker "Åh en af de dage med mors mundlort og kodesprog".

Peter: "Nåh, jeg tror bare mutti er ved at sende alle dem med blåt bånd ud af gløderne"

Og så spiste vi rundstykker og hyggede uden fare for både drukneulykker og forbrændinger! 

Set ved køkkenbordet tirsdag eftermiddag:
Jeg skal bage en kage til Jeppes klasse. Jeg har fundet alle ingredienser frem, men mangler et enkelt æg. Jeg tænker pyt og nøjes. Alt er målt op og kun æggene mangler at blive slået ud og pisket. Skålen til æg står klar og jeg tager første æg, slår det ud, æg nr. to får samme tur og for den sags skyld også nr. 3 og 4. 

Jeg tager en gaffel til at piske æggene med og opdager så, at jeg simpelthen har formået at slå fire æg ud og hælde dem direkte ned i vasken istedet for i skålen. ALLE ÆGGENE!  Jeppes klasse blev glade for de flødeboller jeg købte til dem istedet!

Oplevet i en indkørsel hos naboen torsdag aften:

Peter: "Ej, vi har ikke flere æg. Jeg drøner lige op til Kiwi og køber nogle"
Mig: "Vent, jeg går da bare lige over til Tina og spørger, om hun har nogle"

Der er ikke langt over til vores nabo, men min dropfodsstimulator har ikke mere strøm og min stok er låst inde i bilen. Derfor foretager jeg naturligvis det obligatoriske styrt med begge knæ i fliserne og det ligeså obligatoriske hoveddrej for at se, om jeg er opdaget...

Jeg kom helskindet hjem med fire æg og valgte at glæde mig over, at styrtet skete på vej over til naboen uden æg i hånden.

Sår'n er der så meget. Mindre kunne ha' gjort det. Jeg ved at mange af os med sclerose oplever det her - og det der er værre. 

Det der frustrerer mig er, at ovenstående situationsbilleder sker uagtet, om jeg er stresset, velforberedt eller frisk. Jeg kan simpelthen ikke længere gennemskue, hvad jeg kan gøre for at få ordene igen, når jeg savner dem. Jeg forbavses også over, at jeg undervejs i processen med æggene ikke undres over eller opdager, at FIRE æg ender i afløbet...

Er der mon tips og tricks fra andre, som oplever det samme som mig?

Bonus:
I denne uge har jeg også kørt med det lange lys tændt hele vejen gennem byen i tæt morgentrafik og blev skide irriteret over, at alle blinkede med lygterne. Jeg havde også glemt at tage BH på i mandags, da jeg skulle på arbejde (ingen skade sket). Og så har jeg faktisk også lovet at købe toiletpapir, men ligget og set Netflix istedet. Jeg HAVDE seriøst glemt, at jeg havde lovet det, indtil jeg skulle på toilettet...


0 Comments



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.