Solen skinner gennem de møgbeskidte ruder ind i min stue. Det betyder ingenting, for både solen og jeg er ligeglade. I dag er en god dag. Faktisk en rigtig god og glad dag. Ingen grund til at tænde stearinlys eller fyre op i brændeovnen.
Jeg har i dag givet solen lov til at bestemme, og vil bare følge med. Jeg elsker, at det er lyst om morgenen, når jeg kører artisterne afsted i skole, og jeg elsker, at det nu "går den rigtige vej og mod lysere tider".
Det kan godt være, at billetsælgeren har ret i, at jeg ofte trækker vejret gennem telefonrøret. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg kører på solenergi. Jeg bliver glad i låget sgu!
I går var en dum dum dag med gråvejr både udenfor og inde i mit hoved. I dag vil solen have mig ud. Ud at gå. Ud i haven på "skattejagt" efter alle forårsbebuderne der pibler op af jorden. Jeg vil lave et bål. Et bål i haven, når alle tre artister kommer hjem med hver sin ven på slæb.
Bål i haven rimer for mig på:
I dag er solen min chef, og jeg nyder at være ansat og ikke direktør denne fredag. Jeg slikker sårene fra i går, lader mig fange af solstrålerne. Jeg har besluttet mig for, at livet er fedt!! Min gode ven Nils, som også har sclerose, fik sparket mig i retning af solen med disse ord omkring det at dø af sclerose:
"Jeg vil så nødigt komme til at fremstå hård og kynisk, men risikoen for, at netop det sker, er så statistisk lille, at jeg i den store diskussion vælger at se bort fra den. For mig svarer det til at sige, at det er livsfarligt at gå en tur i skoven. For man kan få en faldende gren i hovedet. Ja, alt kan ske i denne åndssvage, forvirrende verden, men jeg tror ikke, at vi - som mennesker - har godt af at afveje og beskrive samtlige risiko-momenter undervejs. Så er jeg bange for, at livsglæden og livs-viljen for alvor forsvinder. Vi må leve med visse risici. Andre må vi forsøge at undgå ... og de værste af dem må vi eliminere"
Han har så evig ret min gode ven Nils. Det kan jeg se i dag, og jeg er glad for, at han ser klarere og mere nøgternt på avisernes skriverier, end jeg selv gjorde i går. Nu vil jeg lave et bål og hente artisterne og deres venner. En god weekend er skudt i gang.
Med ønsket om en god weekend til Jer alle, sender jeg Sønderjyllands solskin udover det ganske danske land :-
Jeg har i dag givet solen lov til at bestemme, og vil bare følge med. Jeg elsker, at det er lyst om morgenen, når jeg kører artisterne afsted i skole, og jeg elsker, at det nu "går den rigtige vej og mod lysere tider".
Det kan godt være, at billetsælgeren har ret i, at jeg ofte trækker vejret gennem telefonrøret. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg kører på solenergi. Jeg bliver glad i låget sgu!
I går var en dum dum dag med gråvejr både udenfor og inde i mit hoved. I dag vil solen have mig ud. Ud at gå. Ud i haven på "skattejagt" efter alle forårsbebuderne der pibler op af jorden. Jeg vil lave et bål. Et bål i haven, når alle tre artister kommer hjem med hver sin ven på slæb.
Bål i haven rimer for mig på:
- mariekiks og skumfiduser
- at sidde stille og kigge ind i flammerne... allesammen!
- at ældsteartisten og hendes ven kommer ud i solen:-)
- en flok beskidte, fedtede og røglugtende børn, som har spist sig mætte i sukker og kiks!
- følelsen af, at livet er mere end ok!
I dag er solen min chef, og jeg nyder at være ansat og ikke direktør denne fredag. Jeg slikker sårene fra i går, lader mig fange af solstrålerne. Jeg har besluttet mig for, at livet er fedt!! Min gode ven Nils, som også har sclerose, fik sparket mig i retning af solen med disse ord omkring det at dø af sclerose:
"Jeg vil så nødigt komme til at fremstå hård og kynisk, men risikoen for, at netop det sker, er så statistisk lille, at jeg i den store diskussion vælger at se bort fra den. For mig svarer det til at sige, at det er livsfarligt at gå en tur i skoven. For man kan få en faldende gren i hovedet. Ja, alt kan ske i denne åndssvage, forvirrende verden, men jeg tror ikke, at vi - som mennesker - har godt af at afveje og beskrive samtlige risiko-momenter undervejs. Så er jeg bange for, at livsglæden og livs-viljen for alvor forsvinder. Vi må leve med visse risici. Andre må vi forsøge at undgå ... og de værste af dem må vi eliminere"
Han har så evig ret min gode ven Nils. Det kan jeg se i dag, og jeg er glad for, at han ser klarere og mere nøgternt på avisernes skriverier, end jeg selv gjorde i går. Nu vil jeg lave et bål og hente artisterne og deres venner. En god weekend er skudt i gang.
Med ønsket om en god weekend til Jer alle, sender jeg Sønderjyllands solskin udover det ganske danske land :-
Alt rimede på bål: brændte skumfidusser, fedtede fingre, mere røg end ild, beskidte røgfyldte børn, sol på næsen og LIVET ER OK!
RSS Feed
