Charlotte Holmboe
  • Cirkus Holmboe
  • Om mig
  • Om det store cirkus
  • Ry Sclerosehospital 2015
  • Ry Sclerosehospital 2013
  • Ry Sclerosehospital 2012
  • Lyt til Radio MS
  • Lidt af hvert
  • Kontakt

Bål i solen - livet er ok!

2/22/2013

0 Comments

 
Picture
Solen skinner gennem de møgbeskidte ruder ind i min stue. Det betyder ingenting, for både solen og jeg er ligeglade. I dag er en god dag. Faktisk en rigtig god og glad dag. Ingen grund til at tænde stearinlys eller fyre op i brændeovnen.

Jeg har i dag givet solen lov til at bestemme, og vil bare følge med. Jeg elsker, at det er lyst om morgenen, når jeg kører artisterne afsted i skole, og jeg elsker, at det nu "går den rigtige vej og mod lysere tider". 

Det kan godt være, at billetsælgeren har ret i, at jeg ofte trækker vejret gennem telefonrøret. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg kører på solenergi. Jeg bliver glad i låget sgu!

I går var en dum dum dag med gråvejr både udenfor og inde i mit hoved. I dag vil solen have mig ud. Ud at gå. Ud i haven på "skattejagt" efter alle forårsbebuderne der pibler op af jorden. Jeg vil lave et bål. Et bål i haven, når alle tre artister kommer hjem med hver sin ven på slæb.


Bål i haven rimer for mig på:
  • mariekiks og skumfiduser
  • at sidde stille og kigge ind i flammerne... allesammen!
  • at ældsteartisten og hendes ven kommer ud i solen:-) 
  • en flok beskidte, fedtede og røglugtende børn, som har spist sig mætte i sukker og kiks!
  • følelsen af, at livet er mere end ok!


I dag er solen min chef, og jeg nyder at være ansat og ikke direktør denne fredag. Jeg slikker sårene fra i går, lader mig fange af solstrålerne. Jeg har besluttet mig for, at livet er fedt!! Min gode ven Nils, som også har sclerose, fik sparket mig i retning af solen med disse ord omkring det at dø af sclerose:

"Jeg vil så nødigt komme til at fremstå hård og kynisk, men risikoen for, at netop det sker, er så statistisk lille, at jeg i den store diskussion vælger at se bort fra den. For mig svarer det til at sige, at det er livsfarligt at gå en tur i skoven. For man kan få en faldende gren i hovedet. Ja, alt kan ske i denne åndssvage, forvirrende verden, men jeg tror ikke, at vi - som mennesker - har godt af at afveje og beskrive samtlige risiko-momenter undervejs. Så er jeg bange for, at livsglæden og livs-viljen for alvor forsvinder. Vi må leve med visse risici. Andre må vi forsøge at undgå ... og de værste af dem må vi eliminere"

Han har så evig ret min gode ven Nils. Det kan jeg se i dag, og jeg er glad for, at han ser klarere og mere nøgternt på avisernes skriverier, end jeg selv gjorde i går. Nu vil jeg lave et bål og hente artisterne og deres venner. En god weekend er skudt i gang. 

Med ønsket om en god weekend til Jer alle, sender jeg Sønderjyllands solskin udover det ganske danske land :-

Alt rimede på bål: brændte skumfidusser, fedtede fingre, mere røg end ild, beskidte røgfyldte børn, sol på næsen og LIVET ER OK!

0 Comments



Leave a Reply.


    Arkiv

    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012


    Hvem er vi?

    Jeg er cirkusdirektør i Cirkus Holmboe. Mit cirkus har eksisteret siden 1995 og har 5 medlemmer + cirkushunden Sofus. Jeg er som cirkusdirektør ansvarlig for de daglige forestillinger, som kan variere lige fra spektakulære krumspring til de fladeste overspringshop. 

    Vi har artister, en billetsælger, badutspringere, jonglører (både med ord, tallerkner og bolde), tryllekunstnere, tankelæsere, linedansere men INGEN klovne!! 

    Mere om mig selv og mine ansatte kan læses ved at trykke på "hjem" knappen øverst. 


    Emner

    All
    At Sætte Spor
    Billeder
    Cirkusdirektøren
    Cirkus Holmboe
    Hjælpemidler
    I Fuld Galop
    Kys Sclerose Farvel
    Min Læge Dr. Clooney
    Party I Provinsen
    Radio Ms
    Sclerose
    Sejre
    Venner


    Sider jeg læser:
    • Ibbyheart.com
    • Scleroseforeningen
    • Radio om MS
    • Kom Blot



    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.