2. juledag tog jeg en beslutning om at holde min egen lille pause fra julen. Cirkushunden og jeg tog til stranden. Kun os to! Ingen pakkeleg, ingen hujen eller konfekt. Bare et par timer med bølgeskvulp, hvor den ene af os fik sand i pelsen, og jeg fik kolde kinder.
Jeg fik tænkt tanker denne 2. juledag ved stranden. Mange tanker, som næsten alle kredsede om året, der er gået. Det der poppede op igen og igen var TID.
Tid til at nå, tid til at gå, tid til at få og ikke mindst tiden til at slå.
Der har i 2014 ganske enkelt ikke været tid nok at slå ihjel. Der skal være tid at slå ihjel. Livet må ikke gå så hurtigt, at man ikke har noget tid at slå ihjel.
Jeg fik tænkt tanker denne 2. juledag ved stranden. Mange tanker, som næsten alle kredsede om året, der er gået. Det der poppede op igen og igen var TID.
Tid til at nå, tid til at gå, tid til at få og ikke mindst tiden til at slå.
Der har i 2014 ganske enkelt ikke været tid nok at slå ihjel. Der skal være tid at slå ihjel. Livet må ikke gå så hurtigt, at man ikke har noget tid at slå ihjel.
Dette faktum slog mig faktisk hårdt i ansigtet og helt ind i sjælen, da jeg med resten af mit cirkus lillejuleaften lidt julefortravlet kørte hjem til min morbror Eigil, som bor alene, kun 12 km fra os. Han skulle som altid have sine julegaver og et stort julekys, inden det blev den 24. 12.2014.
Han vidste ikke, at vi kom. Han sad på sin stol ovre i sit opvarmede petroleumslugtende værksted med en enkelt øl og hørte juleradio, da vi væltede ind og i munden på hinanden sagde "vi blir' ikke så længe, Eigil! Bare bliv siddende"
Men Eigil blev så glad for at se os, at han skyndte sig at klæde om fra kedeldragt til joggingbukser, og gik rundt i sin stue og stille sang hurra hurra hurra. Da vi efter et par megaskønne timer i hans hyggelige køkken både havde drukket øl og sodavand og også havde fået fortalt historien om dengang hans søster (min mor)bed en anden dreng hårdt, og derfor fik en velfortjent røvfuld, kyssede vi farvel - mætte, glade og med lyst til at blive endnu længere!
Jeg skal have tid til at høre flere historier om "dengang min mor var dreng...". Eigil kan fortælle, så man lytter og glemmer tiden. Det kender jeg også andre der kan, og både Eigil og de andre historiefortællere vil jeg i 2015 bruge tid på at opsøge, lytte til og lære af.
Jeg mærkede nemlig den dag på stranden, at det er det, som jeg vil ha' mere af i 2015! Tid til at være og lære! Og tid til at Lytte og læse!
Jeg har derfor valgt at deaktivere min facebookprofil den 31.12.2014. Jeg gør det, fordi jeg tror, at jeg lige nu bruger min tid forkert! Jeg tager mig selv i aften efter aften at sidde fast i de samme statusopdateringer, bruge tid på at udtænke de samme ting at skrive og prøve at finde endnu et flot billede at vise.
Jeg vil stadig være at finde på bloggen her. Jeg elsker at skrive, og bilder mig ind, at den tid er godt givet ud for mig og forhåbentlig også jer som læser med.
Han vidste ikke, at vi kom. Han sad på sin stol ovre i sit opvarmede petroleumslugtende værksted med en enkelt øl og hørte juleradio, da vi væltede ind og i munden på hinanden sagde "vi blir' ikke så længe, Eigil! Bare bliv siddende"
Men Eigil blev så glad for at se os, at han skyndte sig at klæde om fra kedeldragt til joggingbukser, og gik rundt i sin stue og stille sang hurra hurra hurra. Da vi efter et par megaskønne timer i hans hyggelige køkken både havde drukket øl og sodavand og også havde fået fortalt historien om dengang hans søster (min mor)bed en anden dreng hårdt, og derfor fik en velfortjent røvfuld, kyssede vi farvel - mætte, glade og med lyst til at blive endnu længere!
Jeg skal have tid til at høre flere historier om "dengang min mor var dreng...". Eigil kan fortælle, så man lytter og glemmer tiden. Det kender jeg også andre der kan, og både Eigil og de andre historiefortællere vil jeg i 2015 bruge tid på at opsøge, lytte til og lære af.
Jeg mærkede nemlig den dag på stranden, at det er det, som jeg vil ha' mere af i 2015! Tid til at være og lære! Og tid til at Lytte og læse!
Jeg har derfor valgt at deaktivere min facebookprofil den 31.12.2014. Jeg gør det, fordi jeg tror, at jeg lige nu bruger min tid forkert! Jeg tager mig selv i aften efter aften at sidde fast i de samme statusopdateringer, bruge tid på at udtænke de samme ting at skrive og prøve at finde endnu et flot billede at vise.
Jeg vil stadig være at finde på bloggen her. Jeg elsker at skrive, og bilder mig ind, at den tid er godt givet ud for mig og forhåbentlig også jer som læser med.
Lad mig slå helt fast! Dette er et forsøg. Et forsøg foretaget af en, som betragter sig selv som afhængig - afhængig af at besøge sin gode ven facebook, hver gang hun keder sig, ikke kan sove om natten, trænger til en pause eller bare søge hurtig opmærksomhed. Kort sagt skal dette forstås som et forsøg på at vinde tid (- tænk at vinde tid..), så der er noget at slå ihjel af og skabe fokus ud fra.
Jeg ønsker jer alle et helt fantastisk nytår med masser af kærlighed, tid og positive oplevelser, og så en kæmpe tak, fordi i også i 2014 har haft lyst til at følge med i mine skriverier her på bloggen :-) Vi ses forhåbentlig herinde i 2015 :-)
Jeg kan altid kontaktes på skype, hvor jeg hedder charlotteholmboe, eller på mail charlotte.holmboe@gmail.com.
Mine blogindlæg kan også altid læses på Scleroseforeningens hjemmeside www.scleroseforeningen.dk
Jeg ønsker jer alle et helt fantastisk nytår med masser af kærlighed, tid og positive oplevelser, og så en kæmpe tak, fordi i også i 2014 har haft lyst til at følge med i mine skriverier her på bloggen :-) Vi ses forhåbentlig herinde i 2015 :-)
Jeg kan altid kontaktes på skype, hvor jeg hedder charlotteholmboe, eller på mail charlotte.holmboe@gmail.com.
Mine blogindlæg kan også altid læses på Scleroseforeningens hjemmeside www.scleroseforeningen.dk
RSS Feed