Jeg er vild med sten. Min yndlingsstrand er en stenstrand ikke langt fra, hvor vi bor. I dag ville Ingen i Cirkus Holmboe med mig til min stenstrand. Alle havde travlt med vigtigere ting end frisk luft, sten og strand.
Seniorartisterne kan jeg dog altid regne med! Så til stranden det gik med cirkushund og mine forældre.
Mens vi gik der med bøjede hoveder og koncentreret ledte efter lykkesten spurgte min mor mig "hvorfor i himlens navn er det altid den her strand du vælger?"
"Fordi jeg kan!" var mit svar også i dag!
Et stille smil og et lille træk på skuldrene var svar nok fra fra min mor.
Jeg har sådan en åndssvag regel, som jeg ikke har indviet nogen i før i dag, da jeg sad på stranden med min mor og far. Jeg SKAL finde en lykkesten, hver gang vi er ved stranden. Hvis ikke...
Jeg fandt tre lykkesten i dag. Den ene sten smed jeg dog igen, da den ville have forvandlet strandturen til en styrketræningslektion, hvis jeg skulle have slæbt den tilbage til bilen.
Her til aften har jeg stænger der hænger, men det er ligemeget, fordi for et par dage siden fik jeg et brev fra kommunen, som måske betyder, at jeg nu vil kunne nøjes med at finde lykkesten for sjov og ikke fordi ellers...!
Jeg er da godt klar over, at jeg hverken kommer til at gå langt eller løbe igen. Det er jo ingen mirakelting. Men hvis den her "strømmaskine", som de kalder en dropfordsstimulator kan "lave hul igennem" til mine nerver og min hjerne, så min gang bliver bare en smule lettere, min balance forbliver på et niveau der svarer til en promille på 2 og hvis den også kan lindre mine bensmerter, så må der gerne sættes strøm til mig!
Jeg har ikke stor kendskab til dette nye hjælpemiddel og tænker derfor, om jeg kender nogen som har en dropfodsstimulator og som oplever, at der er hul igennem?