Det var en af de dage for en måneds tid siden, hvor alt kørte på autopiloten. En af de dage, hvor hverdagens rytme på det nærmeste overflødiggør armbåndsuret. Det var dagen, hvor jeg hentede Hjalte fra skole og bare skulle hjem og fortsætte, hvor vi slap.
Men på vejen hjem drejede jeg til venstre. Ind i skoven og forbi præstegården. Vi standsede på parkeringspladsen ved kirken, kiggede kort på hinanden og steg ud.
Først dér spurgte Hjalte "Hvad skal vi egentlig mutti?"
Jeg trak på skuldrene og svarede "tjah hvad synes du?", og så daskede vi ind for at se til min morbror og hans gravsten. Min morbror døde for et års tid siden, og det var længe siden, vi havde set til ham.
På vej hen til min morbrors grav kiggede vi på alle gravstenene, både dem med duer på toppen, de meget rustikke sten og også dem, hvor folk ikke er blevet gamle nok.
Da vi stod foran en af de gravsten, hvor der stod "elsket og savnet" spurgte Hjalte mig: "Hvor gammel vil du egentlig gerne blive mor?"
Jeg svarede " Åårh, til det ikke er sjovt mere, hvad med dig?"
Hjalte "Jeg tror... 100 år! for så kommer man i avisen".
Det grinede vi lidt af, og blev hurtigt enige om, at det jo ikke er så vigtigt, lige præcis hvor gammel man bliver, bare man har det godt og når at lave noget af det man kan lide, inden man skal have en gravsten. Vi snakkede frem og tilbage om, hvad der er værd at nå, og hvem vi kunne tænke os at gøre det med. Vi var overraskende nok meget enige aldersforskellen til trods.
Det var ret fantastisk at gå med min store dreng på snart 12 år og fundere over andet, end hvem der har flest venner på Facebook eller om dyre skateboards virkelig er så meget bedre end de billige.
En smuttur på kirkegården sammen med Hjalte gav taletid til nogle emner, som i situationen gav virkelig god mening. Egentlig var vores snak om livet, døden og alt det indimellem lige hvad jeg trængte til på denne autopilotdag. Ofte skal tingene sættes i perspektiv for rigtigt at mærke, hvad livet handler om.
Så engang imellem giver det bare virkelig god mening at dreje til venstre. Et sving til venstre i selskab med en jeg elsker, fik mig til at tænke over, hvad livet også skal indeholde for mig og dem jeg holder af.
Prøv at dreje til venstre! Og prøv at tage snakken om de ting vi i hverdagen ikke når at tænke på og da slet ikke kan overskue at sige højt. Det behøver jo ikke nødvendigvis foregå på en kirkegård :-)
Men på vejen hjem drejede jeg til venstre. Ind i skoven og forbi præstegården. Vi standsede på parkeringspladsen ved kirken, kiggede kort på hinanden og steg ud.
Først dér spurgte Hjalte "Hvad skal vi egentlig mutti?"
Jeg trak på skuldrene og svarede "tjah hvad synes du?", og så daskede vi ind for at se til min morbror og hans gravsten. Min morbror døde for et års tid siden, og det var længe siden, vi havde set til ham.
På vej hen til min morbrors grav kiggede vi på alle gravstenene, både dem med duer på toppen, de meget rustikke sten og også dem, hvor folk ikke er blevet gamle nok.
Da vi stod foran en af de gravsten, hvor der stod "elsket og savnet" spurgte Hjalte mig: "Hvor gammel vil du egentlig gerne blive mor?"
Jeg svarede " Åårh, til det ikke er sjovt mere, hvad med dig?"
Hjalte "Jeg tror... 100 år! for så kommer man i avisen".
Det grinede vi lidt af, og blev hurtigt enige om, at det jo ikke er så vigtigt, lige præcis hvor gammel man bliver, bare man har det godt og når at lave noget af det man kan lide, inden man skal have en gravsten. Vi snakkede frem og tilbage om, hvad der er værd at nå, og hvem vi kunne tænke os at gøre det med. Vi var overraskende nok meget enige aldersforskellen til trods.
Det var ret fantastisk at gå med min store dreng på snart 12 år og fundere over andet, end hvem der har flest venner på Facebook eller om dyre skateboards virkelig er så meget bedre end de billige.
En smuttur på kirkegården sammen med Hjalte gav taletid til nogle emner, som i situationen gav virkelig god mening. Egentlig var vores snak om livet, døden og alt det indimellem lige hvad jeg trængte til på denne autopilotdag. Ofte skal tingene sættes i perspektiv for rigtigt at mærke, hvad livet handler om.
Så engang imellem giver det bare virkelig god mening at dreje til venstre. Et sving til venstre i selskab med en jeg elsker, fik mig til at tænke over, hvad livet også skal indeholde for mig og dem jeg holder af.
Prøv at dreje til venstre! Og prøv at tage snakken om de ting vi i hverdagen ikke når at tænke på og da slet ikke kan overskue at sige højt. Det behøver jo ikke nødvendigvis foregå på en kirkegård :-)
RSS Feed
