De mest anvendte sætninger i familien Holmboe har i de sidste par uger været "F*** jeg er så træt, at det er helt til grin" og "Årh jeg gider ikke i skole i morgen"
Vi har i den grad trængt til et pusterum i form af en ferie. Alle børnene har knoklet løs med at få hverdagen til at give mening og tiden til at arte sig, så alle kan følge med.
At gå i gymnasiet syv timer om dagen, træne, dyrke vennerne og så også lave lektier kræver sin pige, og nedenstående billede af skønne Freja, der "læser" guldkorn om renæssancen, siger vidst alt om energiniveauet her op til påskeferien.
Det allerbedste "påskeæg" fik jeg med pakkeposten igår. Min dropfodsstimulator er kommet tilbage fra reparation. Og den virker igen!
Det er så fantastisk! Jeg skal ikke længere koncentrere mig om hvert et skridt jeg tager. Jeg skal ikke længere have så ondt i mine hofter og mit venstre ben, at jeg overvejer at bo i min seng. Og jeg skal ikke længere holde vejret og tænke "Nu falder jeg... nej NU - åh, godt at der skete nogen noget".
Forestil dig at have en tung lænke om benet og en elastik om foden, som samtidig trækker dine tæer hårdt ned mod jorden for hvert skridt du tager. Sådan er livet uden dropfodsstimulator for mig. Det er svært helt at beskrive, hvor stor en hjælp, jeg får af mit hjælpemiddel, så måske er Sofus her på feriens første dag egentlig den der allerbedst beskriver den følelse af lettelse og ro, det giver mig at kunne bevæge mig ud i haven igen uden fare for rullefald og snubletricks.
Men man skal holde, hvad man lover! Det er Holmboeregel nr. 1! Og dette løste Hjalte på sin egen måde. Han forvandledes på smukkeste vis til "Den rivende mosfjerner", mens hans mor vraltede stille rundt i haven med en "mosoprivningsmaskine", som spyttede mos ud til højre og venstre. Vi arbejdede ret meget i intervaller, der hovedsageligt bestod af hvil, snak, riv, hvil, snak, riv.
Vi blev hverken helt eller halvt færdige, men det er bedøvende ligegyldigt, for ferien er lang og mosset skal nok blive liggende til vi er klar igen :-)