Juleferien er skudt igang. Alle gaver er i hus! Eller næsten alle, for jeg ender hvert år op med at mangle at købe to - tre gaver.
Jeg havde derfor min huskeliste klar, da jeg steg ud af cirkusbilen. Første punkt var ikke gaver, men
- Apotek: Treo og Migrænepiller
Men SÅ!
Ind af døren træder en ældre mand. Han spotter straks en bekendt, og de falder i snak. De står begge i deres ens lysebrune fløjlsbukser med flad røv, lidt for langt stort gråt fuldskæg, grå vinterjakker der ikke er lynede, så man kan ane en topmave, som mere virker som resultatet af god mad end usund levevis. Der bliver både snakket om den nye bil, julefrokost, en smule om deres koner og så også hjælpemidler.
Snakken om hjælpemidler fik mig til at smile, og de andre fruer til at stå helt stille og virke, som var de sunket gennem gulvet. Her var nemlig ikke tale om et hjælpemiddel, man kan ringe og søge om ved visitationen eller hjælpemiddelcentralen.
"Det virker altså det skidt" når alt andet lukker ned med alderen, så virker det sgu"
Åh hvor var det herligt og livsbekræftende! Det er sgu da et hjælpemiddel, der er værd at stå i kø for. Tænk at vide at ens vigtige samliv kan fortsætte med at fungere med hjælp fra dette hjælpemiddel.
Hverken den gamle mand eller jeg har jo faktisk planlagt det her for vores krop. Planlagt at skulle bruge hjælpemidler. Jeg har brug for en stok for at kunne gå, og han har brug for en pille for at få den til at stå. Begge hjælpemidler er vigtige og med til at få en langt bedre hverdag.
Den gode mand fik handlet, hvad han skulle. På vej ud af døren og hjem til lillemor, smilede han blidt og ønskede både mig og de andre lyttende midaldrende fruer en rigtig god jul, mens han rystede sin lille apotekerpose højt over hovedet!.
Alle vi damer kiggede hver især kort op fra vores hul i gulvet og mumlede "i ligemåde", for derefter at krybe lydløst tilbage (nu måske for nogle af fruerne med et ekstra julegaveønske i tankerne).
Så blev det alt for hurtigt min tur, og jeg fik de piller jeg skulle have.
Resten af mine indkøb blev foretaget med et smil på læben og troen på, at det hele nok skal gå, så længe der findes hjælp til at komme op at stå, hvis man/den snubler og har brug for hjælp!
Tabu er noget vi selv skaber! - og jul er sgu så festligt!