Ej, ved du hvad skat, jeg tror sgu bare vi gir' op!

Ordene kom i går aftes fra min far. Manden, der sgu ikke engang ved, hvordan man gir' op, sagde disse to ord til mig igår aftes. Det blev sagt, mens han og jeg stod og kiggede på en heks.

Min mor havde bedt om at heksen i år skulle "gå op i en spids". Det gjorde hun så også i ca. 15 minutter, altså heksen. 

På et tidspunkt kunne min far tydeligvis se, at hans datter også var ved at gå op i en spids, som følge af, at heksen gentagende gange mistede balancen, så vi skulle samle både pinde og heks op igen. 

Og der var der ordene fra min far kom: "Jeg tror sgu bare at vi gir' op"!

Vi kiggede flygtigt på hinanden, så på pindene på græsset, på heksen der skulle sendes afsted og så på hinanden igen...

 "Ej nu stopper du så far...  Vi er sgu da ikke sår'n nogle der gir' op!".

Min far trak på skuldrene, smilede og sagde ikke et ord. Han bukkede sig blot for at samle pindene op. Så bad mig holde heksen, gav mig et kys på kinden og lavede et bål, som han antændte med heksen i spidsen, mens han mumlede "nej vi er sgu da ej, min skat".

Min far har gennem hele mit liv lært mig, hvordan man IKKE gir' op. Nuvel, Jeg har fået lov til at gi' efter, men aldrig at give op! Han gir' heller ikke selv op. Min far ser muligheder og ikke begrænsninger. Og det elsker jeg ham for (oveni alt det andet)

Nåh... men bålet blev tændt og heksen blev sendt! 
Mens vi nød og flød.

men den skønneste krans,
bli'r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.

Køerne på marken gjorde som de plejede. Deltog og nød forestillingen et par meter fra bålet og heksen, som skulle afsted. 

og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler

Den opmærksomme læser har sikkert bemærket, at der ikke er sankthans billeder af ældsteartisten. Dette har den naturlige forklaring, at hun faktisk ikke var til stede. Ikke fordi hun havde givet op! 


da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.

I går aftes var hun nemlig sammen med ungdommen til dans. Og hun har garanteret og forhåbentlig tumlet som både føllet og lammet. Hun gjorde det ikke, fordi der skulle sendes en heks afsted, men simpelthen, fordi hun nu er færdig med 10 års skolegang, som har budt på lidt af hvert og noget af det hele. Hun har kæmpet og knoklet med en ihærdighed, der ikke har givet plads til "gi' op" tanker. Hun ved, hvad hun vil, og hun formår på smukkeste vis at udleve det, stå ved sine beslutninger og være tro mod sig selv. Simpelthen verdens bedste Freja. 

I dag fik hun så et afsluttende fast håndtryk af inspektøren, og så blev hun sendt ud i livet med sit eksamensbevis og et par ord på vejen. Inspektøren sagde i sin tale noget, som er så banalt, at det faktisk giver god mening. Ihvertfald for mig, som hylder korte sætninger og nemme ord sat sammen, så jeg kan genkende essensen i min virkelighed.

Når du har det godt, har alle det godt og når alle har det godt, har du det godt.

Hvis dette kan efterleves, så er der jo egentlig heller ikke nogen grund til at gi' op vel!?