Med levende lys tændt, høj julemusik og glimrende "samarbejdshumør"
Det gør vi sådan set hvert år i begyndelsen af december, så alle kendte deres roller og indtog dem straks.
Jeppe er oplæser af opskrifter, jeg måler og vejer ingredienserne af i de rette mængder, og Hjalte rører dejen klar til bagning
Det gik da også rigtig fint. Altså indtil vi skulle smage på sagerne.
Jeg vil her lige tillade mig at forklare hvorfor det gik galt, inden jeg forklarer hvad der gik galt!
Mit hoved! Det var mit hoved, der gik galt! Lige for tiden er det lettere at klippe tånegle med en hækkesaks end at finde ud af mit hoved. Det er som om, at jeg hører noget, men gør noget andet. Også i dag, da vi bagte...
"Mor der skal to spiseskeer fløde i og 1/2 teske hvid peber"
Som sagt så gjort! Så rigeligt, for der kom den rette mængde fløde i men (desværre) også to spiseskeer hvid peber i.
Meget krydrede pebernødder dér! Vi har drukket en del mælk i dag :-)
Mit hoved igen altså... Jeg hørte helt korrekt 1/8 teske potaske (som jo er et hævemiddel), men min gavmilde hånd tilførte en 1/2 teskefuld... Hvad sker der for det? Det føles sgu nærmest som om, jeg deltager i den der leg/øvelse hvor man klapper sig selv på hovedet og samtidig kører den anden hånd i cirkler på maven. Det lyder let, men det giver ingen mening og er faktisk drønsvært.
Vores brunkagemuffins smager dog ret godt, og ingen i Cirkus Holmboe har brokket sig over størrelsen.
Vi har virkelig hygget i dag trods udbyttet. Jeg elsker at holde weekend, når der er nogen som gider at lave noget sammen med mig. Jeg ved godt, at jeg kan være besværlig, når jeg ødelægger småkagerne, men jeg tror det problem er løst, for drengene er blevet enige om, at jeg fra nu af må få rollen som oplæser. Imorgen skal vi dog kun lave konfekt og hvad kan gå galt med det? Det får i måske en update på i morgen:-)
Glædelig 2. søndag i advent til alle i morgen.
ps. Jeg tog opvasken efter kagebagning, så jeg er tilgivet ;-)