Emil fra Lønneberg styrer. Historierne om knægten, som ser verden ud fra en sund drengs perspektiv, vækker noget i os alle. Vi trækker på smilebåndet og husker alle de gange, hvor han under råb og skrig sendes ud i skuret til sine træfigurer som straf for at have været nysgerrig, undrende og undersøgende. I de voksnes verden betragtes dette som civil ulydig. Den eneste, som virkelig forstår Emil er Alfred. Alfred er min helt! Og den eneste som virkelig forstår Alfred er Emil. Emil er min helt!
Lige fra jeg var barn er der en scene, som har brændt sig fast i min hukommelse (og hjerte). Alfred og Emil er på vej til Mariannelund i snestorm. Alfred er meget syg af blodforgiftning, og kun fordi Emil drøner afsted med Alfred overlever han. På vej hjem igen sidder de sammen og Emil siger:
Du og jeg Alfred, du og jeg...
"Jeg elsker dig", "du er min eneste ene" og "os to for evigt" er sætninger, som klinger rigtigt, varmt og sødt. Alt for ofte lider de dog den kranke skæbne at blive ligeså slidte som børnesandaler der bliver brugt som bremser på cyklen på varme sommerdage. I værste fald ryger de betydningsmæssigt i samme kasse som "tak for mad" og "sov godt".
Men når det hele strammer til og der er brug for tillid, håb og fortrolighed, så er "Du og jeg Alfred, du og jeg" ikke til at komme udenom! Der er en helt anden dybde i disse ord. Det klinger af connection, forståelse, tillid, bundløs kærlighed og trofasthed!
Jeg oplevede det, da billetsælgeren ikke ville gav slip på mig som 21 årig, men fastholdt, at "det er dig og mig Charlotte! Jeg kører dig sgu da bare ned til vandkanten, hvis du ender i en kørestol, det er da ikke dine ben jeg elsker, det er da dig..."
Så derfor ved jeg, at "DU og JEG" er andet og mere end "Os to for evigt".
Emil og Alfred forever!
Lige fra jeg var barn er der en scene, som har brændt sig fast i min hukommelse (og hjerte). Alfred og Emil er på vej til Mariannelund i snestorm. Alfred er meget syg af blodforgiftning, og kun fordi Emil drøner afsted med Alfred overlever han. På vej hjem igen sidder de sammen og Emil siger:
Du og jeg Alfred, du og jeg...
"Jeg elsker dig", "du er min eneste ene" og "os to for evigt" er sætninger, som klinger rigtigt, varmt og sødt. Alt for ofte lider de dog den kranke skæbne at blive ligeså slidte som børnesandaler der bliver brugt som bremser på cyklen på varme sommerdage. I værste fald ryger de betydningsmæssigt i samme kasse som "tak for mad" og "sov godt".
Men når det hele strammer til og der er brug for tillid, håb og fortrolighed, så er "Du og jeg Alfred, du og jeg" ikke til at komme udenom! Der er en helt anden dybde i disse ord. Det klinger af connection, forståelse, tillid, bundløs kærlighed og trofasthed!
Jeg oplevede det, da billetsælgeren ikke ville gav slip på mig som 21 årig, men fastholdt, at "det er dig og mig Charlotte! Jeg kører dig sgu da bare ned til vandkanten, hvis du ender i en kørestol, det er da ikke dine ben jeg elsker, det er da dig..."
Så derfor ved jeg, at "DU og JEG" er andet og mere end "Os to for evigt".
Emil og Alfred forever!
RSS Feed